Brasilien: Samba, strande og skøn natur
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
bestil herRejsen dag for dag
Fra den rytmiske samba i Rio de Janeiro til den beroligende lyd af havets skvulp. På denne rejse til Brasilien venter dig fortryllende frodige, tropiske landskaber og en forførende livsglæde.
I dag rejser du fra Danmark til Brasiliens mest berømte by, Rio de Janeiro.
Ved ankomsten til Rio de Janeiro bliver du mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til dit hotel for de første tre nætter, Hilton Rio de Janeiro. Hotellet har en fantastisk beliggenhed lige ud til Copacabana-stranden, og er det perfekte udgangspunkt for et helt uforglemmeligt ophold i denne helt specielle by. De næste par dage har du rig mulighed for at se og opleve Rio de Janeiros øvrige berømte ikoner som Sukkertoppen, Ipanema og naturligvis kristusstatuen på toppen af Corcovado, der er Rios vartegn. Du kan nyde Caipirinha cocktails, mens du lader dig opsluge af det unikke strandliv, ligesom du skal besøge de storslåede subtropiske regnskove omkring. Rio de Janeiro er fyldt til randen med vitalitet og liv, og der har aldrig været et bedre tidspunkt at opleve skønheden og energien her i Brasiliens uofficielle hovedstad.
Udflugter:
Heldagstur til Corcovado og Sukkertoppen
På denne private heldagstur skal du op på toppen af de to største vartegn i Rio - eller rettere i hele Brasilien: Corcovado og Sukkertoppen. Først skal du med tandhjulsbanen, der bringer dig op ad Corcovado. Her kan du nyde den helt enestående udsigt over Rio de Janeiro, stående side om side med kristusstatuen Cristo Redentor. Turen går videre til det berømte Sukkertoppen, hvor du når op i næsten 400 meters højde med svævebane. Herfra har du udsigt til Atlanterhavets glitrende vand og de skønne strande nedenfor.
Privat heldagstur fra 08:00 til 16:00.
Halvdagstur til Santa Teresa
Kun få kvarterer i Rio byder på samme skønhed, historie og charme som Santa Teresa gør. Santa Teresa ligger højt oppe på en af byens bakketoppe, og har udsigt over stort set hele byen, blandt andet bymidten og Guanabara Bay. Santa Teresa er hjemsted for de berømte Bonde sporvogne, der kørte for første gang tilbage i 1896. Kvarteret rummer også nogle af Rios mest spændende kulturelle og kunstneriske tilbud, samt en række vidunderlige restauranter. Nyd en lækker frokost på en af Santa Teresas kulinariske perler, der er specialiseret i de traditionelle brasilianske retter (ikke inkluderet i prisen).
Dagsplan: Du forlader hotellet i seskab med din guide og tager metroen til Catete metrostationen. Herfra kører du med taxi til sporvognsstoppet, hvor du tager Bonden over Lapa Arches, og videre op ad bakken til selve det charmerende kvarter Santa Teresa. Du stiger af sporvognen på Largo dos Guimarães, hvor du skal opleve de utallige kulturtilbud, gallerier og vælge et favoritsted, hvor frokosten nydes (ikke inkluderet i prisen). På turen tilbage tager du igen Bonden til nærmeste metrostation, og finder tilbage til hotellet.
Bemærk: Sporvognene gennemgår i øjeblikket en gennemgribende istandsættelse, og er derfor ude af drift. Indtil de er tilbage i drift foregår turen op til Santa Teresa i minibusser, der følger sporvognenes sædvanlige rute.
Varighed er cirka 6 timer og frokosten er ikke inkluderet.
I dag går turen videre fra Rio de Janeiro til Foz do Iguaçu. Du bliver afhentet på hotellet og køres til lufthavnen. Ved ankomsten mødes du af den lokale repræsentant, der sørger for transporten videre til dit hotel, hvor du skal bo de to næste nætter. Det er det fashionable og charmerende Belmond Das Cataratas. Her har du en smuk udsigt over Iguazú-vandfaldene fra dit store og elegante værelse. Foz do Iguaçu på den brasilianske side, og Puerto Iguazú på den argentinske side, er ikke alene indgangen til de betagende smukke og ærefrygtindgydende vandfald. Det er også de nærmeste byer til stedet, hvor grænserne mellem de tre lande, Argentina, Paraguay og Brasilien, mødes. Hovedattraktionen i dette område er og bliver nationalparken med de 270 fantastiske vandfald. Den smukke subtropiske flora og faunaens mangfoldighed i regionen gør det kun endnu mere tiltrækkende for besøgende fra hele verden.
Udflugter:
Besøg på den brasilianske side af Iguazú-vandfaldet
På denne halvdagstur oplever du den utrolige panoramaudsigt over Iguazú-vandfaldet. Fra de fantastiske udsigtspunkter på den brasilianske side, kan du nyde den uspolerede skønhed og forbløffes over naturvidunderets ufattelige omfang.
Privat tur på 4 timer. Hvis du ønsker et specifikt afgangstidspunkt, skal det oplyses ved bestilling. Ellers vil vores team planlægge turen på det bedste tilgængelige tidspunkt.
Besøg på den argentinske side af Iguazú-vandfaldet
På denne tur får du et bedre indtryk af de betagende vandfald, der for nylig blev udnævnt til at være et af naturens syv vidundere på verdensplan. Hele tre stisystemer og flere gangbroer, giver mulighed for at opleve vandfaldets naturlige skønhed og den omkringliggende jungle, når du bevæger dig gennem nationalparken. Fra de lavest beliggende stier kan du betragte vandfaldet nedefra, og få en overvældende fornemmelse af de enorme dimensioner. De øverste stier leder dig hen over vandfaldet, og her kan du ligeledes danne dig et indtryk af vandfaldets omfang, altså bare oppefra. Intet besøg i Iguazú er fuldendt uden en tur forbi det største af alle vandfaldene, Devil's Throat Falls. Her står du kun få meter fra de enorme kaskader af vand, der tordner mod dybet nedenfor.
Varighed: 09:00 til 15:00 som privat udflugt.
Sejltur til Iguazú-vandfaldet
Fuldend dit besøg på den argentinske side af Iguazú-vandfaldet med en spændende tur hen under selve faldet. På denne korte, men eventyrlige sejltur, vil du med garanti få pulsen helt op, når båden nærmer sig de tordnende kaskader af vand, der står som en mur foran dig. Og du bliver med garanti gennemblødt, men det er faktisk kun en skøn opfrisker i den tropiske varme.
Varighed 10 minutter. Gruppetur i kombination med turen ’Besøg på den argentinske side af Iguazú-vandfaldet’, og med maksimalt 45 personer i båden.
I dag går turen tilbage til Rio de Janeiro, og herfra videre til Búzios. Du bliver afhentet på hotellet og køres til lufthavnen. Ved ankomsten i Rio bliver du mødt af den lokale repræsentant, der sørger for transporten videre til Búzios og dit hotel, det charmerende Abracadabra. Køreturen fra lufthavnen er 186 km. og tager små 3 timer. Hotellet har en fantastisk udsigt over havet og ligger kun fem minutters gang fra byen.
Her skal du bo de næste 3 nætter. Búzios og Brigitte Bardot hænger uløseligt sammen. Det var den franske superstar, der i midten af tresserne forelskede sig i det, der dengang var en simpel fiskerby. Hun faldt for den naturlige skønhed, der i dag har gjort byen til et populært tilflugtssted fra Rio de Janeiro. Búzios byder på afslapning, en direkte adgang til naturen og de skønneste udsigter. I aftentimerne er det den brostensbelagte gade Rua das Pedras’ mange butikker, restauranter og festlige barer, der trækker de besøgende til.
Rundturen i Brasilien nærmer sig sin afslutning. Du bliver afhentet på hotellet i Búzios og køres tilbage til lufthavnen i Rio de Janeiro.
Efter en spændende rejse rundt i Brasilien ankommer du til Danmark.
Priseksempel
9 dage fra 43.200 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbudfra kr. 43.200 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca 5.000 - 10.000 kr per person *
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse fra Danmark til Rio de Janeiro tur/retur
- Lufthavnsskatter
- 3 overnatninger på Hilton Rio de Janeiro Copacabana (Windsor Atlantica - Superior) inkl. morgenmad
- 2 overnatninger på Belmond das Cataratas (Deluxe room) inkl. morgenmad
- 3 overnatninger på Abracadabra (Superior) inkl. morgenmad
- Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
- Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
- MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
- Fuld CO2 kompensation
- Opgradering til business class
- Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
- Personlige udgifter og drikkepenge
- Visum og turistskatter
- Sygdoms- afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejseformen og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Relevante udflugter på rejsen
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Brasilien: Imponerende vandfald, Pantanal og Amazonas
- Oplev Brasiliens pulserende storbyer
- Bliv betaget af Iguazú og Pantanal
- Udforsk Amazonas på et flodkrydstogt
16 dage fra 61.200 kr pr. person
Brasilien: Samba, strande og skøn natur
- Oplev Rio de Janeiros unikke strandkultur
- Bliv betaget af de mægtige vandfald ved Iguazú
- Nyd livet i Búzios, Brasiliens St. Tropez
9 dage fra 43.200 kr pr. person