70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Verdens bedste madoplevelser under åben himmel

Verdens bedste madoplevelser under åben himmel

En ferie i udlandet byder ofte på mange fantastiske muligheder for at spise ude under stjernerne.

COVID-19-pandemien vendte op og ned på mange ting i vores liv. Men der er i hvert fald en ting, der ikke var så skidt, at det ikke var godt for noget. Vi taler om at spise udendørs, en god vane, der er kommet for at blive for mange af os i løbet af det sidste års tid.

At nyde sit måltid i det fri er en glæde som rigtig mange deler over hele verden. En ferie i udlandet byder på mange skønne muligheder for at spise ude i solskin eller stjerneskær. Og det viser sig da også, at det at spendere mere tid ude i det fri, er en af de mest spændende rejsetendenser i 2021.

Der findes rigtig mange spektakulære steder rundt omkring i verden, hvor du kan spise udendørs og nyde de lækreste retter. Så hermed vil vi gerne introducere dig til fem af de bedste madoplevelser i det fri, som ikke kun er mindeværdige, men som også giver dig muligheder for at nyde mere coronasikre rejser.

1. Nyd et luksusmåltid på havet på The Rock Restaurant i Zanzibar

Denne enestående udendørs restaurant har fået sit navn fra sin fantastiske beliggenhed: en stor fritliggende klippe, helt omgivet af Det Indiske Oceans krystalklare vand. Den ligger nærmest henkastet lige ud for Zanzibars sydøstlige kyst, og er den optimale udendørs restaurantoplevelse for dem, der værdsætter kombinationen af sol og havudsigt.

Når det kommer til selve maden, serverer The Rock Restaurant et fristende udvalg af primært italiensk-inspirerede retter. Fisk og skaldyr er naturligvis fremtrædende på menukortet – fra frisk hummer linguine til fade fyldt med sprød calamari, kongerejer og grillet blæksprutte.

Du kommer ud til restauranten med båd fra kysten, eller du kan vælge at gå ud til klippen, når det er lavvande. Takket være restaurantens åbne design, er der uhindret havudsigt fra alle borde, der ligeledes er overdækkede.

Verdens bedste madoplevelser under åben himmel
Restaurant The Rock i Zanzibar

2. Oplev et udvalg af lokale delikatesser på Bolivias Uyuni saltsletter

Drømmer du om et måltid, der ikke kan sammenlignes med noget andet, du har oplevet før? Så er der ingenting, der slår en picnic på saltsletten Salar de Uyuni. Den ligger i Bolivia og er verdens største af sin slags.

Selvom der kun er ganske få restauranter her, kan du stadig nyde en helt enestående udendørs madoplevelse. Book en af vores skræddersyede ture til Uyuni og nyd flere udendørs måltider på de mange øer på saltsletten. Prøv de lækre bolivianske delikatesser som for eksempel salteñas (en slags empanadas), charque (magert trimmet kød) eller pasteles (sød friteret dej).

Verdens bedste madoplevelser under åben himmel

3. Picnic på savannen i Samara Game Reserve i Sydafrika

En safarioplevelse i de åbne vidder er en førsteklasses mulighed for en COVID-19 sikker rejse. Sydafrika er et unikt sted at se de fantastiske dyr i deres naturlige omgivelser. Det kan du i et af de vildtreservater, der er blandt Afrikas bedste.

Samara Game Reserve ligger 250 kilometer nord for byen Port Elizabeth på Sydafrika sydkyst. Det er et fantastisk rejsemål til at spotte dyreliv og lade sig opsluge af den afrikanske savanne. Som besøgende i området har du mulighed for at forkæle dig selv med en række udendørs madoplevelser. Samara Game Reserve’s vildmarkspicnic tilbydes til alle de gæster, der bor her mere end tre nætter.

Du bliver kørt til et næsten magisk sted, som for eksempel et stort Karoo-flodleje eller en af Samara Maras bakketoppe. Her slår du dig ned på et tæppe og hygger med en picnickurv fyldt med skønne delikatesser.

Verdens bedste madoplevelser under åben himmel
Picnics er de bedste udendørs spiseoplevelser

4. Spis i trætoppene på Pacuare Lodge i Costa Rica

Drømmer du om at besøge Costa Ricas grønne jungle, vil det helt rigtige sted være på Pacuare Lodge. Lodgen ligger lige i hjertet af Limon-provinsen i udkanten af Rio Pacuare, og denne ecolodge er hjemsted for den helt ekstraordinære restaurant The Nest.

Som navnet antyder, sidder man her til bords som i en fuglerede i toppen af et gammelt kapoktræ, omkring 60 meter over skovbunden. Det er helt enkelt en træhytte, der passer perfekt ind i naturen, og som giver gæster mulighed for at fordybe sig i junglens flora, lyde og lugte.

Og er du en af dem, der sætter pris på en aktiv oplevelse, skal du prøve The Nest’s zip-line. Sæt dig til bords, spis de lokale retter og nyd stedets uforstyrrethed. Selvom det ikke er en oplevelse for sarte sjæle (eller dem, der lider af højdeskræk), er det en gastronomisk oplevelse, som vil sidde i dig for evigt.

Pacuare lodge costa rica

5. Nyd gourmet bushfood ved siden af Uluru på Tali Wiru

Uluru er et Australiens allermest ikoniske vartegn. Denne imponerende klippeformationen ligger midt i den australske “outbacks” store og øde landskab, og dermed det perfekte sted til en udendørs spiseoplevelse på restauranten Tali Wiru.

Tali Wiru, der betyder ”smuk klit” på det lokale Anangu-sprog, indkapsler magien ved den gode mad og den sydlige ørkenhimmel.

Oplev et autentisk bushfood måltid under den australske himmel. Den sofistikerede Tali Wiru restaurant, er en del af Ayers Rock Resort, og byder dig velkommen til at spise lækre lokale retter midt i ørkenen. Maden er lavet med lokale råvarer, og du kan forvente fantastiske retter som for eksempel grillet kød, frisk fisk og små forfinede hors d’oeuvres.

Dette er ikke bare en mulighed for at få noget lækkert af spise, Tali Wiru er en enestående oplevelse i sig selv. Som gæst bliver du ført til dette afsidesliggende sted og bydes velkommen med champagne. Der er en eksklusiv didgeridoo-optræden og mulighed for at høre historier om lokale legender. For at gøre det hele helt perfekt, er hver ret på menuen parret med førsteklasses vine fra Australien.

Kombinér dine rejseplaner med disse udendørs spisesteder.

Vores destinations-eksperter sidder klar til at arrangere fantastiske spiseoplevelser på dit livs rejse. Kontakt os i dag.

/MyPlanet Rejser, 2021

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Bestil Her