70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Sydney, Rock and Reef

Sydney, Rock and Reef

16 dage fra 41.000 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Dagen er kommet, hvor kursen sættes mod landet Down Under.

Dag 3: Ankomst til Sydney

Transfer fra lufthavnen til hotellet. Du bor på et centralt beliggende hotel i Sydney, i gåafstand til Darling Harbour, Sydney Opera House, Harbour Bridge og alle Circular Quays restauranter. Eftermiddagen anbefaler vi, at du bruger til fods, hvor du kan lære byen af kende.

Dag 4: Sydney

Første hele dag i Sydney, hvor vi har arrangeret en rundvisning til dig i Sydney Opera House. Det unikke bygningsværk, der er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, stod færdigt den 20. oktober 1973. En anden skandinavisk detalje er taget, der dækkes af mere end en million hvide kakler, som er produceret i Sverige. 

Den guidede rundvisning viser dig alt det bedste af operahuset indefra. Her bliver der gået ned i de helt små detaljer, og du får alle de spændende anekdoter fortalt, som du ellers var gået glip af. Og hvorfor ikke kombinere oplevelsen med aftenens forestilling? 

Resten af dagen er på egen hånd

Dag 5: Dagstur til Blue Mountains

En guidet tur til Blue Mountains er ligeledes et ”must”, når man er i Sydney. Nationalparken er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det skyldes områdets 91 forskellige arter af eukalyptus og 132 andre planter, som kun findes lige præcis her i området. Uanset årstiden er Blue Mountains et magisk sted. Dråber af olier fra eukalyptustræerne, kombineret med støv og fugt, giver et helt særligt skær. På afstand ser det blåligt ud, hvilket har givet bjergkæden sit navn. 

Dagsturen er en flot naturoplevelse, der ikke sætter de store krav til fysikken. Du bliver afhentet fra morgenstunden på hotellet, og turen går derefter over den spektakulære Sydney Harbour Bridge. På turen mod bjergene er der tid til en kop morgenkaffe i den australske bush. Her kan du opleve kænguruer tæt på, og de venligtsindede papegøjer og kakaduer, der lever i området. Den guidede dagstur foregår i firehjulstrækkere, hvilket betyder, at man kommer længere ind i området, end hvis turen foregik i mere traditionelle turistbusser. Du kommer forbi ”The Three Sisters”, der er en af Australiens berømte naturseværdigheder, og gennem spektakulære canyons og vandfald. Frokosten nyder du på et skønt, historisk bjerghotel.

Du er tilbage i Sydney om eftermiddagen.

Dag 6: Sydney

Du har hele dagen på egen hånd, hvor du kan fortsætte med at udforske byen. Besøg for eksempel Sydneys gamle, historiske bydele, The Rocks, med alle de små butikker og caféer. Og pak rygsækken, tag færgen ud til de nordlige strande og nyd en dag ved vandet ved eksempelvis Manly. Du kan også vælge at tage bussen ud til Bondi Beach, der nok er Australiens mest kendte strand.

Dag 7 – 9: Uluru (Ayers Rock)

Det er blevet tid til at forlade Sydney, og flyve mod Nothern Territory og den røde ørken. Der er transfer fra hotellet til Sydneys lufthavn, og du ankommer til Ayers Rock ved frokosttid, hvorefter der er transport til hotellet, Ayers Rock Resort. Om aftenen venter dig en fantastisk oplevelse med solnedgangen på Uluru og efterfølgende middag under stjernehimlen. Al transport, guidning og den dejlige middag er inkluderet.

 

Næste morgen skal du virkelig tidligt ud af sengen, og ud på en af de mest spektakulære oplevelser, når du skal opleve solopgangen på Uluru. Ud over Uluru, skal du også besøge den majestætiske klippeformation, Kata Tjuta, eller The Olgas i folkemunde. Tilbage på hotellet er der tid til afslapning ved poolen resten af dagen.

Dag 9: Ayers Rock - Cairns (Port Douglas)

Efter transport til lufthavnen i Ayers Rock, forlader du Northern Territory og rejser mod solskinsstaten Queensland. Her skal du bo de næste 6 nætter i den lille charmerende ferieby, Port Douglas, en times kørsel nord for Cairns. Du vil blive mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transporten.

Dag 10: Dagsudflugt til Great Barrier Reef

Nu er det langt om længe tid til at opleve Great Barrier Reef. På dagsudflugten, der afgår direkte fra Port Douglas, har du mulighed for at bade og snorkle, eller prøve at dykke med instruktør, hvis du har lyst til det. En dag med Silversonic handler om at være i vandet, og opleve den magiske verden under vandoverfladen ved Great Barrier Reef.

På den inkluderede snorkeltur med guide, kan du udforske herlighederne under vandet med præcis den sværhedsgrad, der passer dig.

Det er ikke noget problem, hvis du ikke tidligere har prøvet af snorkle. Besætningen er hele tiden i nærheden med instruktioner og hjælp. Men som udgangspunkt anbefaler vi, at du er fortrolig med svømning og er i god fysisk form. Snorkling kan godt være en anstrengende aktivitet. Masker, finner, svømmeveste og -bælter er til rådighed efter behov.

Foretrækker du i stedet at slappe af, bade og nyde den gode mad og drikke ombord, er du mere end velkommen til at gøre det.

Transport tilbage til Port Douglas om eftermiddagen.

Dag 11: Port Douglas

Du har hele dagen på egen hånd i Port Douglas. Her kan du opleve Four Mile Beach, slappe af ved poolen eller nyde et besøg på en af de gode restauranter.

Dag 12: Dagsudflugt til regnskoven

Dagens udflugt, der går til Daintree National Park og Mossman Gorge, er en heldagsoplevelse i verdens ældste regnskov, der ligger lige nordvest for Port Douglas, Daintree og Mossman. Det er et unikt sted, hvor du lærer om dyrene, naturen og om hvordan aboriginerne har kunne overleve og ikke mindst udnytte regnskoven uden at ødelægge den. Hvis du er heldig, vil du både opleve krokodiller og sorthovedet kakadue. En let frokost, guidning og transport er inkluderet. Du er tilbage på hotellet om eftermiddagen.

Dag 13: Dagsudflugt til Kuranda

Togrejsen til Kuranda

Denne morgen bliver du mødt af dagens chauffør, der udfylder dit Kuranda Boarding Pass, inden du bliver kørt til FreshWater Station. Du slipper for at stå i kø, da dine forudbestilte togbilletter allerede står på dit boardingkort. Vel ombord på toget, kan du nyde den historiske rejse til Kurandas tropiske regnskov, og den betagende udsigt over Cairns kornmarker undervejs. 

Kuranda Village

Efter ankomsten til Kuranda er det tid til at udforske denne fascinerende landsby. Det traditionelle marked, Kuranda Heritage Markets, er åbent syv dage om ugen, og er fyldt med farverigt og spændende kunst og håndværk. Du har måske også lyst til at besøge Birdworld, Australian Butterfly Sanctuary eller Kuranda Koala Gardens. Disse steder er ikke med i turen, men dit Kuranda Boarding Pass giver rabat på indgangen til en række af Kurandas mange attraktioner. 

Skyrail Rainforest Cableway

Lige før afgang, går du direkte til Skyrail Rainforest Cableways ombordstigning, og her slipper du for at stå i kø, da dine billetter allerede fremgår af dit boardingkort. Turen over og gennem den verdensarvsbeskyttede regnskov vil forbløffe dig. Din billet til denne ikoniske oplevelse inkluderer både Red Peak og Barron Falls-stationerne, der begge to har helt fantastiske udsigter. Du kan også besøge Rainforest Interpretation Centre, ligesom de guidede ture ved Red Peak Station er inkluderet dagen i gennem. 

Ved vejs ende, ved Smithfield Skyrail, skal du bare henvende dig til personalet, der vil vise dig vej til bussen tilbage til dit hotel.

Dag 14: Port Douglas

Dagen i dag er på egen hånd i Port Douglas. Oplev Four Mile Beach, slap af ved poolen eller besøg en af de mange dejlige restauranter. Du kan også tage bussen, eller få os til at bestille privat transport, til Cairns og opleve den største by i det nordlige Queensland.

Dag 15: Hjemrejse

Det er tid til at pakke kufferten og vende næsen hjem mod Skandinavien. Der er arrangeret transport fra Port Douglas til lufthavnen i Cains før hjemrejsen til Danmark.

Dag 16: Ankomst til Danmark

Du ankommer til Danmark enten om formiddagen eller eftermiddagen. Det afhænger af, hvilket flyselskab du rejser med.

Fotogalleri

Udvalgte højdepunkter

Panorama over Sydney Harbour. Sydney, Australien

Sydney

Rejs til skønne Sydney og oplev Utzons enestående Operahus, havnefront og livsglæde.

Med sin fantastiske beliggenhed omkring en stor naturlig havn, er Sydney uden tvivl blandt verdens smukkeste storbyer. Men Sydney er også en ægte australsk storby med et væld af seværdigheder, glimrende shopping og nogle af Australiens bedste restauranter.

Operahuset i Sydney

Utzons berømte Operahus ligger som et skib ned til vandet i hjertet af byen. Det kan i høj grad anbefales at købe billetter til en af de mange forestillinger. Eller tag på en guidet rundvisning gennem de forskellige sale og foyer, mens du hører anekdoter fra bygningens farverige historie. Guiden vil også fortælle om de unikke, arkitektoniske detaljer, der er med til at gøre operahuset til et af de mest markante bygningsværker i det 20. århundrede.

Udforsk Sydney med færge

Små færger sejler på kryds og tværs mellem Sydneys bydele. Dette er en fantastisk måde at komme rundt på, mens I oplever byen fra forskellige vinkler. Hop eksempelvis på færgen fra Operahuset med kurs mod det folkelige shoppingområde Darling Harbour. Eller tag båden til Manly, og nyd Sydneys berømte strandliv.

Bridge Climb i Sydney

Byens bedste udsigt fås dog fra toppen af Sydney Harbour Bridge, som I kan bestige på et såkaldt Bridge Climb. Sikkerheden er naturligvis i top, og udsigten over Operahuset, havnen og midtbyens skyskrabere er intet mindre end forrygende.

Australsk aboriginal ser på Ayers Rock (Uluru), Northern Territory, Australien

Uluru

Synet af Uluru, der hæver sig over Australiens røde ørken, er et højdepunkt på enhver rejse til Australien.

Mange kalder stadig den fascinerende sten i Autraliens outback sydvest for Alice Springs for Ayers Rock, men det officielle navn er Uluru.

Uluru kan opleves på mange måder

Tidligere var det nærmest et ritual at bestige Uluru. Men i dag vælger de fleste at opleve området på andre måder. Tag den næsten 10 km lange gåtur rundt om stenen, eller udforsk de gamle hulemalerier med en aboriginal guide fra det lokale anangu-folk, der kan fortælle om stenens spirituelle betydning og legenderne fra tidernes morgen. I kan lære meget mere om området og anangu-folkets kultur på besøgscenteret, og endelig må du ikke snyde dig selv for de spektakulære solnedgange, hvor solens bløde stråler får Uluru til at skifte farve, mens stjerner i tusindvis tænder sig på ørkenhimlen.

The Olgas og Kings Canyon

Flere spændende eventyr venter nær Uluru. Små stier snor sig ind mellem The Olgas; en samling af 36 monolitter, hvoraf den største er betydeligt højere end Uluru. Eller udforsk Kings Canyons stenede landskaber, der skjuler en fin lille oase klemt inde mellem høje klippevægge.

Vis hele teksten

Esplanaden i Cairns i Queensland, Australien

Cairns

Cairns i det nordlige Queensland er perfekt til både afslapning og oplevelser under tropiske himmelstrøg.

Cairns ligger i den smukke stat Queensland, hvorfra du blandt andet har nem adgang til dybe kløfter, tæt jungle og ikke mindst det fascinerende Great Barrier Reef.

Dagsture fra Cairns

Et væld af spændende dagsture udgår fra Cairns. Kig efter saltvandskrokodiller i Daintree River, og besøg Cape Tribulation, hvor koralrevet møder regnskoven. Du kan også udforske naturskønne Mossman Gorge med en aboriginal-guide, eller hoppe på den gamle jernbane, der snor sig over jungleklædte bjerge mod Kuranda. Turen tilbage til Cairns kan foregå med den 7,5 km lange svævebane, hvor du svæver lige over regnskovens trækroner. Du kan også opleve den frodige natur i Atherton Tablelands fra en luftballon. Eller besøg de forunderlige lavatunneller i Undara. Den botaniske have i udkanten af Cairns er også et besøg værd. 

Sejlture til Great Barrier Reef fra Cairns

Cairns er det perfekte udgangspunkt for sejlture til Great Barrier Reef. Vælg mellem de smukke tropeøer, der ligger i forbindelse med revet. Eller tag på en dagstur til Outer Reef. Her er du på åbent hav. Men vandet er lavt, og snorklingen er i sand verdensklasse. Der er ingen strand i selve Cairns, men strande som Palm Cove ligger lige uden for byen.

Vis hele teksten

Luftfoto af Lady Elliot Island korallrev i Queensland Australien

Great Barrier Reef

Oplev verdens største koralrev, Great Barrier Reef, på din rejse til Australien.

Med et areal som Storbritannien, Holland og Schweiz tilsammen er Great Barrier Reef verdens største koralrev. Revet består af omkring 3.000 mindre rev og utallige små og store tropeøer, der tilsammen danner en 2.000 km lang barrierer langs Australiens østkyst.

En fantastisk mangfoldighed af liv

Ikke mindre end 5000 typer bløddyr, 1800 fiskearter og 125 forskellige hajarter holder til i disse farvande. Det samme gør utallige farvestrålende koraler, havplanter, skaldyr og andre små og større organismer, der lever omkring koralrevet. Tilsammen udgør de et komplekst økosystem med en biomangfoldighed, der overgår de fleste andre steder på jorden. 

Sådan kan du opleve Great Barrier Reef

Dagsture til Great Barrier Reef fra Cairns er den mest populære måde at opleve revet på. Vælg mellem besøg ved en af de smukke tropeøer eller en tur til det ydre rev. En anden mulighed er at overnatte på en af de mange smukke tropeøer langs revet, eller tage på minikrydstogt til afsidesliggende øer og uberørte koralrevet, der sjældent besøges af mennesker.

Vis hele teksten

Kort

Priseksempel

16 dage fra 41.000 kr
Pris pr. person
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 41.000 pr. person ved 2 voksne

Tillæg i højsæson: ca. 5.000 - 10.000 kr. pr. person*

 

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Fly Danmark – Australien t/r
  • Alle indenrigsflyvninger
  • Alle flyskatter og afgifter
  • 4 nætter på centralt hotel i Sydney
  • Dagstur til Blue Mountains inkl. guide og frokost
  • Rundvisning i Sydney Opera House
  • 2 nætter på Ayers Rock Resort
  • Sunset Tour og middag under stjernerne ved Uluru
  • Sunrise Tour inkl. The Olgas fra Ayers Rock Resort
  • 6 nætter i Port Douglas
  • Heldagstur til Great Barrier Reef fra Port Douglas inkl. transport, frokost, snorkeludstyr og guide
  • Heldagstur til nationalparken Daintree og Mossman Gorge fra Port Douglas inkl. let frokost
  • Dagstur til Kurunda med tog og tovbane inkl. let frokost og guide
  • Alle transporter ifølge program
  • Fuld klimakompensation
  • MyPlanet Concierge Service 24/7
Tilkøb til rejsen
  • Opgradering til Business class
  • Ekstra udflugter
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum til Australien
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Udflugter

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Australien  - victoria - Phillip Island - pingviner 5

Pingvinparade

Oplev den fantastiske pingvinparade på Phillip Island, og besøg en dyrepark med både koalaer og tasmanske djævle.

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - fisk 5_0

Lær at dykke ved Great Barrier Reef

Der findes næppe et sjovere sted at tage dykkercertifikat end ved Great Barrier Reef

Sydney, Rock and Reef

Kakadu med egen bil

Kakadu National Park og Katherine Gorge byder på spektakulær natur og spændende historie.

HotAirBalloonCairns-Cairns-DSC_9492-2-634

I luftballon ved Cairns

Få en helt unik oplevelse af det tropiske landskab på en tur i luftballon ved Cairns i det tidlige morgengry.

Australien - Tasmanien - Cradle Mountain National Park - Dove Lake (7)_0

Vandring i Cradle Mountain

6 dages vandretur i spektakulær natur ved Cradle Mountain på Tasmanien.

Australien - New South Wales - Hunter Valley - Vinmarker (2).jpg

Vintur til Hunter Valley

Nyd en heldagstur fyldt med fantastisk vin og mad i vinområdet, Hunter Valley, blot to timers kørsel fra Sydney.

Australiens dyreliv - unikt og bizart

Wildlife-tur fra Sydney

Hold udkig efter kænguruer, koalaer, næbdyr og Australiens øvrige dyreliv på denne tur i firehjulstrækker fra Sydney.

Australien - New South Wales - Grand Pacific Drive.jpeg

Sydney til Melbourne i bil

Forude venter en forrygende kør-selv tur fra Sydney til Melbourne.
 

Australien - New South Wales - Blue Mountains 4_1

Vandring i Blue Mountains

Udforsk Blue Mountains til fods, og kom helt tæt på dyrelivet og nogle af Australiens spektakulære landskaber.

Australien - Sydney - bonza bike - cykel 2.jpeg

Sydney på cykel

Oplev Sydney på en guidet cykeltur, og se byens berømte seværdigheder på en ny og anderledes måde.

Australien - Western Australia - Ningaloo Reef - Dyr - Whale Shark (2).jpg

Svøm med hvalhajer ved Exmouth

Svøm med hvalhajer, og kom helt tæt på verdens største fisk ved Ningaloo Reef i det vestlige Australien.

rejser til australien

Sydney Bonus Ticket

Få adgang til fire af Sydneys bedste attraktioner på ét og samme kort, og undgå samtidig køerne og spar penge.

australien_-_northern_territory_-_kata_tjuta_-_temarejser.jpg

Solopgang ved Kata Tjuta

Oplev de smukke klippeformationer Kata Tjuta ved solopgang, og udforsk området til fods.

Australien - Northern Territory - uluru - sounds of silence.jpg

Sounds of Silence middag

Oplev en fortryllende BBQ-middag i solnedgangens skær omgivet af Australiens røde ørken.

Australien - Sydney Harbour Cruise - Captain Cook Cruises4_0

Sejltur med frokost i Sydney

Oplev Operahuset og Sydney på smukkeste vis; fra et skib i Sydney Harbour.

Australien - Queensland - Noosa Everglades (Custom).jpg

Sejltur i Noosa Everglades

Oplev et af Australiens mindre kendte naturområder med båd.

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock 3

Se ørkenen vågne

Se solen stå op med Ayers Rock i baggrunden, og lær meget mere om Australiens røde ørken.

The Ghan 6

Rejs med tog i Australien

Oplev Australien med de legendariske tog The Ghan og Indian Pacific, og få en rejse ud over det sædvanlige.

Australien - New South Wales - Sydney - Taronga Zoo (2)

Overnat i Sydneys Zoologiske have

Overnat i Sydneys Zoologiske have som VIP-gæst og nyd alle seværdighederne udenfor åbningstiden.

Australien - New South Wales - Sydney - Operahuset (2).jpg

Oplev Operahuset i Sydney

Ingen tur til Sydney uden at opleve Operahuset, men Operahuset kan opleves på flere måder.

Australien - victoria - Melbourne - central business district.jpg

Melbourne på cykel

Oplev Melbournes særlige stemning, smukke arkitektur og rige folkeliv på en guidet cykeltur.
 

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Sydney, Rock and Reef

Roadtrip: Det bedste af Australien og New Zealand

  • Udforsk Sydney, Wellington og Christchurch
  • Snorkling ved Great Barrier Reef
  • Oplev aboriginal- og maorikultur

22 dage fra 60.000 kr pr. person

Rejser til jul, nytår og i vinterferien

Det østlige Australien: roadtrip langs Stillehavskysten

  • Bilferie fra Sydney til Cairns
  • Oplev Australiens fantastiske kyststrækning
  • Masser af forskellige og sjove oplevelser

23 dage fra 75.490 kr pr. person

Roadtrip: Australiens Coral Coast

Roadtrip: Australiens Coral Coast

  • Udforsk Australiens kystlinje mod Det Indiske Ocean
  • Kør langs Coral Coasts strande og krystalklare vand
  • Oplev delfiner, skildpadder og pukkelhvaler tæt på

13 dage fra 36.500 kr pr. person

Roadtrip: Det kulinariske Australien

Det kulinariske Australien

  • Rejs på tværs af det kulinariske Australien
  • Udforsk vinområderne Yarra Valley og Barossa Valley
  • Oplev det bedste af Australiens mangfoldige kultur

17 dage fra 48.000 kr pr. person

Sydney, Rock and Reef

Sydney, Rock and Reef

  • Sydney & Blue Mountains
  • Uluru & The Red Centre
  • Regnskov & Great Barrier Reef

16 dage fra 41.000 kr pr. person

Kør-selv og vandring på Tasmanien

Kør-selv og vandring på Tasmanien

  • Fantastisk natur på Tasmanien
  • Mad og vin i verdensklasse
  • Storbyferie i Sydney
     

16 dage fra 39.900 kr pr. person

Kimberley i firehjulstrækker

Kimberley i firehjulstrækker

  • Perth & Rottnest Island
  • Outback-eventyr i Kimberley & Kakadu
  • Vandfald og rigt dyreliv i Kakadu

18 dage fra 51.233 kr pr. person

Det sydlige Australiens højdepunkter

Det sydlige Australiens højdepunkter

  • Fantastisk dyreliv og smuk natur
  • Mange guidede oplevelser
  • Kør-selv ad Great Ocean Road

23 dage fra 48.128 kr pr. person

Sommerferie i Australien

Sommerferie i Australien

  • Eventyr i Kakadu NP & Katherine
  • Snorkling og regnskov i Queensland
  • Perfekt klima i sommerferien

18 dage fra 47.990 kr pr. person

Australien kyst til kyst

Australien fra kyst til kyst

  • Tværs over Australien
  • Masser af dyreliv
  • Gennem outbacken med tog

15 dage fra 51.000 kr pr. person

Sydney, Rock and Reef

Det bedste af Australien

  • Sydney og Great Barrier Reef
  • Dyrelivet på Kangaroo Island
  • Den røde ørken ved Uluru

21 dage fra 58.500 kr pr. person

Queenslands højdepunkter i bil

Queenslands højdepunkter i bil

  • Brisbane til Cairns med bil
  • Fraser Island & Whitehaven Beach
  • Regnskov & snorkling på Great Barrier Reef

17 dage fra 37.778 kr pr. person