Guldfeber

Gennem de seneste 150 år har guld og diamanter spillet en afgørende rolle i Sydafrikas historie. Det var i høj grad drømmen om guld og diamanter, der fik folk til at søge mod fjerne egne af landet, og mange byer kan spore sin grundlæggelse tilbage til guldgravernes tidsalder. Deriblandt den lille by Pilgrim’s Rest, der i dag giver et godt indblik i guldgravernes ære omkring år 1900.

Ingen ved med sikkerhed, hvor eller hvornår det første guld blev fundet i Sydafrika. Men meget tyder på, at de første guldfund blev gjort omkring år 1852. Rygter om flere mindre fund cirkulerede i de kommende årtier, og da man i 1869 fandt diamanter i Kimberley, gik jagten for alvor ind på rigdomme i Sydafrikas jord og floder. Det var dog først med de massive guldfund i Witwatersrand i 1884, at guldfeberen for alvor startede. Her havde man virkelig ramt jackpot, og udenlandske investorer fik hurtigt stablet en lukrativ minedrift på benene. Arbejdere i tusindvis flokkedes til fra så fjerne egne som Litauen og Kina, og inden længe var guld en af Sydafrikas vigtigste eksportvarer. Byer skød op omkring guldminerne og langs vejene til og fra guldområderne. Deriblandt en lille flække ved navn Johannesburg, der siden har udviklet sig til at blive Sydafrikas hovedstad og største by.

De dage, hvor guldgravere flakker omkring og prøver lykken langs Sydafrikas floder, er forbi. I dag har store mineselskaber taget over. Men der er stadig store mængder guld og diamanter i Sydafrikas undergrund, og ædle metaller og sten er den dag i dag blandt Sydafrikas vigtigste eksportvarer.

Tilbage til guldfeberens tidsalder

Et af de bedste steder i Sydafrika at få en fornemmelse for livet under guldfeberens storhedstid er den lille by Pilgrim’s Rest nær Blyde River Canyon og Kruger National Park. Guld blev fundet i dette område af Alec Patterson i 1873. Han forsøgte at holde sit fund hemmeligt, men inden længe havde nyheden bredt sig, og lykkejægere fra nær og fjern strømmede til for at få del i rigdommene. I september 1873 blev Pilgrim’s Rest officielt udråbt som guldområde, og på få måneder var området forvandlet til en blomstrende guldgraverby med 1.500 indbyggere. De var ikke guldgravere alle sammen. Også saloonejere, glædespiger, provianthandlere, vognkuske, smede, advokater, barberer og andet godtfolk havde gode kår i byer som Pilgrim’s Rest, hvor guldgravere fejrede deres succeser og druknede deres sorger efter dagens arbejde.

Men glæden varede kort. Allerede i 1880’erne valgte mange at søge mod nye lovende guldfund andre steder. Der var dog stadig guld i undergrunden omkring Pilgrim’s Rest, og da støvet fra den første guldfeber havde lagt sig, blev jordlodder opkøbt af små mineselskaber, der i 1895 gik sammen og dannede Transvaal Gold Mining Estates. Firmaet nød så stor succes, at det blev optaget på børsen i London som det første guldmineselskab fra Sydafrika. Operationen voksede hurtigt, og i 1897 blev en lille dæmning konstrueret for at genere strøm til de elektriske sporvogne og andet maskineri. Således var Pilgrim’s Rest blandt de første byer i Sydafrika til at få elektricitet.

Et velbevaret mind

I dag står Pilgrim’s Rest tilbage som et særdeles velbevaret minde fra de gamle guldgraverdage i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Her er hovedgaden stadig flankeret af gamle træhuse, og du kan tydeligt forestille dig guldgravere komme for at hente forsyninger i byens lille butik. Kig også forbi det charmerende Royal Hotel samt et par af byens små museer, der fortæller hvert sit kapitel i byens farverige historie. Pilgrim’s Rest Museum er et godt sted at dykke ned i guldgravernes historie, eller lær selv at lede efter guld på Diggings Museum. Du kan også få et indtryk af livet i byen på Victorian House Museum, der udstiller spændende gamle sort/hvid-billeder. Vil du se, hvordan det bedre borgerskab levede, kan du få en guidet rundvisning på Alanglade, hvor minedirektøren boede i 1920’erne.

Eller tag turen ud til Robbers Pass 12 kilometer fra Pilgrim’s Rest, hvor landevejsrøvere dengang lå på lur for at angribe hestevognene, når de kom forbi lastet med guld fra minerne. En af disse landevejsrøvere var Tommy Dennison, der i 1912 berøvede en transport på dette sted. Hans hest blev dog nogle dage senere genkendt i Pilgrim’s Rest, da han forsøgte at betale sin gæld tilbage med sine tyvekoster. Han blev idømt 5 års fængsel. Men historien slutter ikke der. Da Tommy igen var en fri mand, flyttede han tilbage til Pilgrim’s Rest. Her grundlagde han Highwayman’s Garage, der stadig kan besøges den dag i dag.