
Rejser til Australien er et eventyr af de helt store, og der venter dig store oplevelser af meget forskellig karakter, når du rejser til Australien. Snorkel blandt farvestrålende fisk ved verdens største koralrev, Great Barrier Reef, se solopgangen over Ayers Rock omgivet af Australiens røde ørken, og oplev operahuset i Sydney. Studér klippemalerier fra tidernes morgen i Kakadu National Park, tag på vinsmagning i Australiens berømte vindistrikter, og oplev kænguruer, koalaer og en masse andre unikke dyr i fri natur. Det er blot nogle få af de største oplevelser, du kan opleve, når du rejser til Australien. Men dette mageløse kontinent byder også på fantastiske tropeøer, pulserende storbyer, som Sydney og Melbourne, samt en af verdens mest imødekommende befolkninger.
Vores rejseeksperter tilbyder personlige og ekstraordinære oplevelser, som gør, at vores gæster mærker glæden ved at rejse trygt og sikkert. Du kan nyde fleksibiliteten og friheden til at udforme din egen rejseplan, som du ønsker den, med vores gode råd og vejledning. Siden 1963 har mere end 100.000 gæster rejst med os, og hver eneste rejsende får vores personlige opmærksomhed og omtanke. Dette er blot nogle af grundene til, at 98% af vores gæster siger, at de kunne tænke sig at rejse med os igen.
100 % økonomisk beskyttelse
MyPlanet er en del af Kilroy Group en europæisk gruppe af virksomheder, der er førende inden for rejser, uddannelsesrådgivning og studiefordele. Alle indbetalinger fra gæster er fuldt beskyttet gennem den danske Rejsegarantifond.
