Trygt og sikkert
Din sikkerhed og dit velvære er vores højeste prioritet.
Der venter dig en fascinerende blanding af naturlig skønhed, smukke templer og spændende markeder på din rejse til Laos.
På din rejse gennem Laos vil du opdage, at Vientiane, den fredfyldte hovedstad, er en interessant blanding af buddhistiske templer og franske bagerier. Den mest kendte attraktion er det nationale Phat That Luang-monument, den buddhistiske guldstupa fra det 16. århundrede, der er det allerhelligste sted i landet. I Vientiane finder du også Laos’ egen udgave af Paris’ Triumfbue, den udsmykkede Patuxai Victory Gate, der er et krigsmonument med udskårne buddhistiske symboler og hinduistiske gudebilleder. En rejse til Laos er en rejse ind i en svunden tid, gennem tropeskove, skønne rismarker og en dyster historie.
Laos’ gamle hovedstad og kulturelle centrum, Luang Prabang, er omkranset af bjerge og beliggende ved sammenløbet af de to floder, Nam Khang og Mekong. På dette sted, der er opført på UNESCO’s Verdensarvsliste, finder du fransk arkitektur fra kolonitiden og overdådigt udsmykkede buddhistiske klostre side om side. Sejl på den stille Mekong-flod i en traditionel langbåd, forbi rismarker og landsbyer. Glid forbi klipperne ved Nam Ou-floden, og besøg Pak Ou-hulerne, der er spækket med tusindvis af små Buddha-figurer. Sent på aftenen kan du besøge natmarkedet, hvor der sælges klæder, keramik og et bredt udvalg af kunsthåndværk. Når du er i Luang Prabang, kan du besøge elefantlandsbyen, hvor man rehabiliterer reddede elefanter og lader gæster besøge dem. Du kan også deltage i et madlavningskursus, hvor du lærer at tilberede en række laotiske retter.
Lad din rejse gennem dette skønne land ske i et afslappet tempo. MyPlanets rejseeksperter tilrettelægger ikke bare din rejse ned til mindste detalje, men sikrer også, at alt går som smurt, så du bare skal koble af og nyde din rejse.
Ring til os og få en snak om rejser til Laos.
Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
Din sikkerhed og dit velvære er vores højeste prioritet.
Din bestilling er fleksibel og fuldt sikret hos os.
Vores rejseeksperter skræddersyr din rejse ud fra dine interesser og ønsker.
Personlig Trip Coordinator med støtte fra et supportteam døgnet rundt til nødsituationer under rejsen.
Vi benytter os af prisvindende og licenserede lokalguider, der giver dig en fantastisk indsigt og eksklusive oplevelser.
Vores overnatningssteder og serviceydelser bliver løbende personligt testet af vores team.
Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig – helt uforpligtende.
Bestil Her