Trygt og sikkert
Din sikkerhed og dit velvære er vores højeste prioritet.
Rejser til New York. Der er absolut ingen andre byer i verden, der kan måle sig med New York, som byder på alt, hvad hjertet begær og mere til.
Når du rejser til New York, vil du kunne opleve en kombination af et nymoderne, klassisk og originalt bybillede, og uanset om du er førstegangsbesøgende eller tidligere har holdt ferie i New York, kommer du næppe til at kede dig på en rejse til New York City.
The Big Apple, som New York også kaldes, er en ægte amerikansk storby med alt hvad det indebærer af kontraster. Her vil du møde kulturer fra hele verden, se charmerende historiske bygninger side om side med højhuse af glas og stål, samt møde både ufattelig rigdom og fattigdom.
Manhattan er den mest kendte bydel i New York. Vælger du at indlogere dig på Manhattan, vil du være tæt på alt det, New York har at byde på, og du undgår at bruge en masse dyrebar tid på transport. Du kan bl.a. vælge et hotel på Lower Manhattan, hvor du virkelig vil opleve byen, der aldrig sover, så snart du træder ud på fortovet fra dit hotel. Du kan også trække dig lidt længere væk fra det hektiske storbyliv og vælge et hotel i det lidt mere rolige Midtown, eller du kan indlogere dig på Upper West eller East side, hvor du har Central Park inden for gåafstand.
Byens store udbud af seværdigheder, attraktioner og aktiviteter kan være overvældende. Her kan The New York Pass måske være noget for dig. Med et New York pass kan du opleve de bedste seværdigheder, New York har at byde på, mens du sparer både tid og penge under dit besøg.
New York er bl.a. kendt for den imponerende Empire State Building. Bygningen er 381 meter høj og er bygget i en smuk art deco stil. De Empire State Building stod færdig i 1931 var den højeste bygning i New York i 41 år indtil World Trade Center blev bygget. Vi anbefaler, at nyde den flotte bygning fra gadebilledet eller ved at tage op i Rockefeller Center, som giver et flot view over Empire State Building, Central Park og resten af Manhattan. Eller tag vores tur op i Empire State Building og oplev den ikoniske udsigt over Manhattans skyskrabere fra 86. etage af den imponerende bygning.
Frihedsgudinden er for indbegrebet af New York. Den kæmpe statue tiltrækker hvert år mange turister, og det med god grund. Den imponerende statue tårner stolt på Liberty Island i New York Harbour og byder velkommen til rejsende, der kommer fra søsiden. Frihedsgudinden var en gave fra det franske folk til minde om alliancen mellem Frankrig og De Forenede Stater under den amerikanske revolution, og den er et symbol på frihed. Du kan besøge Liberty Island og komme ind i selve Frihedsgudinden. Eller du kan købe en billet til Ellis Island, hvor bådturen over giver et flot og populært view over den imponerende statue. Hos MyPlanet tilbyder vi også en sejltur rundt om Manhattan, hvor du også får et flot view af byens skyskrabere og Frihedsgudinden.
Ground Zero er den grund på Manhattan, som indtil terrorangrebet 11. september 2001 husede World Trade Center. I dag huser pladsen 9/11 Memorial mindepark, som er et mindesmærke for de mennesker der mistede livet under angrebet af World Trade Center. Parken er blevet et af New Yorks mest besøgte områder, og besøget er for mange så stærk en oplevelse, at det vækker tårerne frem.
Brooklyn Bridge er også et must see, hvis du er i New York. Broen én ud af tre broer, som binder Manhattan med Brooklyn over East River. Brooklyn Bridge er en utrolig smuk arkitektonisk hængebro, som var verdens længste hængebro da den stod færdig i 1883. Tag en kop kaffe i hånden og spadsér over broen, hvorefter du kan opleve det charmerende Brooklyn.
The New York Highline er blevet en stærk konkurrent til Central Park, som længe har været byens eneste grønne åndehul. The New York Highline er en gammel, nedlagt højbane, som var i brug fra 1934 til 1980. The Highline blev i 2009 ombygget til en lang og smal offentlig park, der strækker sig gennem Manhattans vestside og indbyder til en lang gåtur med en kop kaffe.
Central Park er den mest besøgte by-park I USA og det med god grund. Den smukke park er et grønt åndehul midt i et af verdens mest hektiske storbyer. Parken har et areal på 3,4 km² og tilbyder et utal af stier og små oaser, hvor du kan slappe af. Bind løbeskoene og tag en løbetur gennem parken som en ægte newyorker. Eller oplev den smukke Central Park på cykel.
Er du interesseret i kunst og kultur, er New York stedet for dig. Storbyen huser et utal at museer, hvor de mest kendte er MoMA, Guggenheim og Metropolitan Museum of Art, som alle er et besøg værd. The Met (Metropolitan Museum of Art) er et af verdens største museer. Det ligger i kanten af Central Park og har en bred samling af kunst fra hele verdenen. Faktisk inkluderer museets samling mere end to millioner kunstværker fra bl.a. store kunstnere som Rembrandt, Vincent van Gogh, Pablo Picasso og Leonardo da Vinci.
The Guggenheim museum er også et verdensberømt kunstmuseum, som ligger på på 5th Avenue. Selve bygningen er et kunstværk i sig selv, som trækker mange arkitekturinteresserede til. Samlingen består af nyere kunst fra den sidste halvdel af 1800-tallet til i dag.
MoMA (Museum of Modern Art) er et populært museum for moderne kunst, der ligger i Midtown Manhattan. Museets samling består af moderne og samtidig kunst, herunder bl.a. værker fra Matisse, Rousseau og Cézanne. MoMA er et must-see for dig, der er interesseret i moderne kunst.
Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
16 dage fra 31.600 kr pr. person
Blog & inspiration om rejser til New York.
I denne artikel finder du et væld af nyttig information om New York, og hvordan du kommer rundt i denne…
Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
Din sikkerhed og dit velvære er vores højeste prioritet.
Din bestilling er fleksibel og fuldt sikret hos os.
Vores rejseeksperter skræddersyr din rejse ud fra dine interesser og ønsker.
Personlig Trip Coordinator med støtte fra et supportteam døgnet rundt til nødsituationer under rejsen.
Vi benytter os af prisvindende og licenserede lokalguider, der giver dig en fantastisk indsigt og eksklusive oplevelser.
Vores overnatningssteder og serviceydelser bliver løbende personligt testet af vores team.
Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig – helt uforpligtende.
Bestil Her