
En rejse til USA har det hele; storslået natur, fascinerende storbyer, shopping i verdensklasse og spændende kulturoplevelser. Så det er ikke overraskende, at USA er blandt danskernes foretrukne oversøiske rejsemål. Kig efter bjørne og bisonokser i Yellowstone National Park, oplev brusende vandfald og dramatiske granitbjerge i Yosemite og nyd de eroderede ørkenlandskaber i nationalparker som Grand Canyon, Bryce og Zion National Park. Eller tag på vandretur med en indianerguide i Antelope Canyon eller med en park ranger i Mesa Verde.
Vores rejseeksperter tilbyder personlige og ekstraordinære oplevelser, som gør, at vores gæster mærker glæden ved at rejse trygt og sikkert. Du kan nyde fleksibiliteten og friheden til at udforme din egen rejseplan, som du ønsker den, med vores gode råd og vejledning. Siden 1963 har mere end 100.000 gæster rejst med os, og hver eneste rejsende får vores personlige opmærksomhed og omtanke. Dette er blot nogle af grundene til, at 98% af vores gæster siger, at de kunne tænke sig at rejse med os igen.
100 % økonomisk beskyttelse
MyPlanet er en del af Kilroy Group en europæisk gruppe af virksomheder, der er førende inden for rejser, uddannelsesrådgivning og studiefordele. Alle indbetalinger fra gæster er fuldt beskyttet gennem den danske Rejsegarantifond.
