Læs her om nogle af New Zealands mange fantastisk fugle, som du kan opleve i fri natur på din rejse.
Før europæerne i 1800-tallet begyndte at bosætte sig rundt om i New Zealand, levede der kun et enkelt pattedyr, flagermusen. Til gengæld var de store øde skovområder befolket af et helt utroligt fugleliv. Da der ingen naturlige fjender var, havde en del arter mistet evnen til at flyve. Det gjaldt blandt andet kiwien, men også den nu uddøde moa og den stærkt truede takahe, som man i over 100 år mente var uddød. Da europæerne medbragte både hunde, katte, ræve og pungrotter, blev de forsvarsløse fugle ganske enkelt ædt op. Landets naturlige fødekæde blev for altid forstyrret, og hele landets fauna ændrede sig.
Australien Gannet/Australsk sule
Sulerne langs de newzealandske kyster ses oftest, når de styrtdykker efter fisk få meter fra land. De store hvide fugle med karakteristiske gule hoveder adskiller sig fra måger både på deres størrelse og deres adrætte dyk lodret ned i vandet fra store højder. De kan ses i tusindvis ved Cape Kidnappers syd for Napier fra november til februar.
Bellbird/Newzealandsk bjældefugl
Bjældefuglen har naturligt nok fået sit navn på grund af dens smukke, klokkelignende sang. Den er på størrelse med en stær, men er mere grønlig, med gule vingebånd og violette afmærkninger omkring øjnene. Den findes i hele New Zealand og høres både i skov og haver.
California quail/Californisk topvagtel
Denne lille vagtel på 25 cm er speciel, idet den render rundt med en antenne på hovedet. Specielt på hannen er det tydeligt at se den karakteristiske fremadrettede fjertop, men også hunnerne har den. Hannen har et gråspættet bryst, brunspættet ryg og vinger samt distinktive sorte og hvide aftegninger i hovedet, hvorimod hunnen mere ligner en dansk agerhøne i farverne.
Fantail
Denne ’viftehale’ er en lille fugl på cirka 16 cm med en meget karakteristisk hale, der spredes som en vifte. De ses ofte, når man færdes i skovområder, hvor de nærmest forfølger én, for at fange de små insekter, der bliver hvirvlet op, når man bevæger sig gennem skoven. Det er en nysgerrig fugl, som man ofte kan komme helt tæt på.
Little Blue Penguin/Dværgpingvinen
Den lille blå pingvin kan ses langs kysterne over hele New Zealand. Den er blot 40 cm høj og kan ofte høres, når den kommer i land om aftenen, idet den både stønner, grynter og skriger.
Tui
En smuk fugl i mørke brune, grønne og blå nuancer, med en karakteristisk hvid udposning på halsen. Selvom den oftest ses i skovområder, optræder den også i bebyggede områder. Den har et stort repertoire af lyde og efterligner gerne andre fugle.
Kea
Keaen er en kraftig, rødbrun papegøje på knap 50 cm. Den er blandt de mest intelligente fuglearter i verden og er berygtet for, med sit kraftige næb, at pille gummilister af bilen, splitte en rygsæk ad eller ødelægge vandrestøvler, der er efterladt uden for teltet. Den lever udelukkende på Sydøen, og ses ofte omkring parkeringspladserne på vej til Milford Sound og ved Mt. Cook.
New Zealand wood pigeon/ Newzealandsk skovdue
Den store skovdue ses oftest i skovarealer, hvor man hører dens lidt kluntede vingeslag. Den er cirka 50 cm og er kendetegnet ved det hvide bryst og mangefarvede ryg og vinger. Den lever mest af blade og frugt.
Pukeko/Sultanhøne
Denne farverige fugl minder i facon mest om en blishøne, men er med sine 50 cm en hel del større. Den er let at kende på sin mørkeblå fjerdragt, grønne vinger, lange røde ben og store, kraftige røde næb. Den lever i og omkring moser, sumpe og flodområder med tæt vegetation, og selvom den ofte ses langs vejene, er den ret sky og løber væk ved forsøg på kontakt.
Kiwi
Kiwien er New Zealands nationalfugl. Den er mellem 35-45 cm høj og kan ikke flyve. Den er nærsynet, ret plump, har kraftige ben og klør og graver i jorden med sit lange næb. Kiwien er et natdyr. Størst chance for at træffe disse sjove væsener er på Stewart Island og i Fiordland. Kiwien har fået sit navn fra hanfuglens kald, der lyder som ”keeeweee”.
