Jørgen Meier rejste med MyPlanet til Australien. En rejse, der skulle vise sig at blive et minde for livet.
På Jørgen Meiers spisebord ligger et kort over Australien. Der har det ligget i 2 år, godt beskyttet af et lag gennemsigtig film. I begyndelsen blev kortet brugt til at give drømmene om en rejse Down Under næring. Siden sad familien samlet omkring det, mens de hver især udpegede de steder, som de gerne ville opleve. I dag er kortet et minde om en rejse, som stod på ønskelisten i årevis, et minde om et land, der gjorde uudsletteligt indtryk, et minde om 3 uger med sjov og hygge med hele familien og et minde om oplevelser, der flyttede grænser.
Læs mere om MyPlanets rejser til Australien.
3 generationer på rejse
“Rejsen til Australien var min gave til mig selv, da jeg fyldte 60. Den tog lang tid at planlægge og kom til at koste noget mere end en fest. Men hvor er jeg glad for, at vi kom af sted alle sammen”, fortæller Jørgen Meier.
3 generationer var med på den store rejse. Jørgen Meier og hans 4 sønner, 2 svigerdøtre og 2 børnebørn. Australiens store attraktioner med Sydney, den røde ørken med Uluru/Ayers Rock og Great Barrier Reef var omdrejningspunkterne for turen.
Nøje planlagt
Alt var nøje tilrettelagt på forhånd med hjælp fra MyPlanet. “Dels havde vi små børn med, og dels er jeg efter en hjerneblødning gangbesværet. Så vi er sårbare. Derfor var det vigtigt, at alt klappede undervejs”, fortæller Jørgen Meier.
“Vi cyklede – og jeg blev skubbet af to af mine drenge – gennem Sydney, nogle var på Bridge Climb, vi kørte firehjulstrækker gennem outbacken, fløj i luftballon ved Uluru og snorklede og dykkede på Great Barrier Reef. Det var fantastisk”, mindes Jørgen Meier og fortsætter: “Kortet på spisebordet minder mig hver dag om det mest utrolige ved det hele: at det kunne lade sig gøre.”
Læs mere om familiens rejse her www.meieriaustralien.blogspot.com.