Koalaen er uden tvivl et af Australiens sødeste og mest berømte dyr. Men vidste du disse ting om Australiens populære kæledækker og deres unger?
Koala-unger fødes i morens centrale vagina
Koala-hunner har tre vaginaer. Grunden til dette er en kompliceret sag, men kort sagt kan man sige, at den midterste er beregnet til fødsler, mens de to andre bruges til forplantning.
Koalaer fødes højt oppe i træerne
Ved fødslen vejer en koala kun omkring 12 gram, hvilket svarer nogenlunde til en rosin. Det må være frygtindgydende for et to centimeter langt, hjælpeløst væsen at blive født højt oppe i en trækrone. Men den lille nyfødte koalaunge har intet at frygte. Den er så lille, at den bliver fanget i morens tykke pels.
Første gang du ser en koalaunge, er den allerede 6 måneder gammel
Straks efter fødslen begiver ungen sig ud på en lang rejse op til moderens pung, hvor den gemmer sig ude af syne de næste mange måneder. Først fem en halv til seks måneder senere stikker koalaen forsigtigt hovedet ud for at kigge på verden. Men der skal gå endnu en måneds tid, før den hopper ud af pungen for første gang. I otte- til ni-måneders-alderen er ungen for stor til at være i pungen, så den tilbringer i stedet al sin tid hængende på moderens ryg eller mave.
Koalaunger spiser en form for afføring
Koalaunger spiser det såkaldte pap. Det er en særlig substans, der produceres i moderens tarme. Pap ligner mest af alt afføring. Det lyder ulækkert. Men pap er ikke normal afføring, og det er enormt vigtigt for den lille koala. Pap indeholder nemlig den maveflora, der er nødvendig for at dens system kan nedbryde de seje eukalyptus-blade, voksne koalaer lever af. Dette kan være et problem for forældreløse koalaer, der opfostres i fangenskab. For uden pap, vil de aldrig kunne overleve som voksne individer. Derfor indsamles pap af koalaforskere i felten. Det behøver ikke komme fra den biologiske mor. Det er bedst, hvis det gør. Men selv fremmed pap er bedre end ingenting.
Babykoalaer hedder joeys
Alle pungdyrs babyer hedder joeys på australsk. Det gælder også kænguruer, wallabies, wombats, tasmanske djævle osv. Oprindelsen af dette navn er ukendt. Første kendte brug af navnet var i 1839, og det kan være, at ordet joey på det tidspunkt blev brugt generelt om et lille dyr. En anden teori er knyttet til politikeren Joseph Hume og går på, at ordet joey er afledt af hans fornavn, Joseph.
