Godt nok er Hawaii en amerikansk stat med mange amerikanere, japanere og vestlig kultur. Men øerne har stadigvæk deres egen tropiske charme,
Netop kombinationen af civilisation og uberørt skønhed gør staten i Stillehavet til en særlig god oplevelse for besøgende med hang til begge dele.
Skal jeg være helt ærlig, så rangerede Hawaii i min bevidsthed på linje med Mallorca. Et sted, som oprindeligt havde skønhed og charme, men som årelang turisme havde forvandlet til reservat for rige amerikanere. Hvor turisterne skejer ud til luau-fest i stedet for grisefest og ser på hula i stedet for flamenco. Men efter en seks ugers køretur i bil i det vestlige USA ville det vel ikke være så tosset med et par ugers daseferie 4.000 km endnu længere mod vest – omtrent halvvejs mod Japan! Om stedet var Mallorca eller Hawaii kunne næsten komme ud på ét. Bare der var sol, strand og afslapning.
At Hawaii viste sig at være både det og rigtig meget mere var en positiv overraskelse, som løftede besøget op mod begejstringens tinder. Amerikansk kultur og komfort behøver ikke at udelukke uspoleret natur og oplevelser uden for civilisationens grænser, fandt jeg langsomt ud af. Hawaii har simpelthen det hele – for den, der søger det.
Se MyPlanets rejseforslag Den store Hawaii rejse eller San Francisco og Hawaii, og se også vores øvrige rejser til USA.
Kihei – et godt udgangspunkt
Hawaii-øerne er spidser af en lang vulkankæde, der strækker sig næsten 5.000 km fra Hawaii Island til Aleutergraven i det nordlige Stillehav. De fleste af spidserne er nu begravet i havet, så landet omfatter otte større øer. Hovedstaden er Honolulu på øen O’ahu, hvor de fleste turister ankommer for siden at tage videre til andre øer med indenrigsfly eller med krydstogtskibe.
Vores første mål var dog øen Maui, hvor vi havde lejet en ejerlejlighed på den solrige østkyst nær stranden i Kihei. Det viste sig, at den indeholdt alt, hvad vi overhovedet havde brug for. God plads med et fuldt udstyret køkken, to badeværelser, tre soveværelser, aircondition, vaskemaskine og tørretumbler, altan med udsigt mod havet og adgang til fælles grill og swimmingpool.
Desuden havde ejeren fra Colorado udstyret et pulterkammer med flere surfbrætter, strandlegetøj, uundværlige termotasker og strandmåtter til fri afbenyttelse. Et rigtigt godt udgangspunkt for en familie med tre drenge af vandhunde-racen.
Vandfald i tre etager
Den første køretur gik mod det nærmeste supermarked for at få fyldt det tomme køleskab op. En hurtig tur med indkøbsvognen overbeviste os om, at det var rigtigt godt med en grill i haven, for store bøffer var som noget af det eneste billigt. Til gengæld kostede en grøn peber 20 kr. og en kvart liter mælk 10 kr. Prisniveauet på Hawaii ligger generelt et stykke over resten af USA, fordi de fleste fødevarer skal importeres.
I Kihei-området er der både restauranter, butikker, flere gode strande og surfmuligheder som dem, man forestiller sig, når man sidder hjemme i sofaen med rejsekataloget i hånden. Derfor gik vores køreture efterhånden længere og længere hjemmefra for at opleve andre sider af Mauis varierede natur.
Trods køresyge i familien besluttede vi os for at satse og tage heldagsturen langs kysten fra Kahului til Kipahulu. Strækningen på Hâna Highway er kendt som “Vejen til Hâna” og som en af verdens smukkeste. Turen er berømt dels for sine utroligt mange hårnålesving på den smalle vej og for den fantastiske natur. Der er ikke skiltning, da man ønsker at bevare rutens uspolerede og naturlige skønhed, og derfor må man selv søge efter seværdighederne, som er beskrevet i guidebøger og brochurer.
Udsigten, mens man kører på den snoede kystvej, er i sig selv turen værd, men gør man holdt og tager den sidste tur til fods, kan man nyde vandfald, ferskvandssøer, tropisk regnskov, eksotiske planter og blomster. Området er et af verdens mest regnfulde kyster, gennemskåret af vandfald og slugter.
Et absolut hit i vores familie var Ohe’o-slugten, hvor en gåtur på et par kilometer fører til et vandfald i tre etager, som man kan svømme ind under og ellers bare plaske rundt i ferskvandssøerne, som forbinder vandfaldene. Et andet hit var stranden med de kulsorte sten ved Pa’iloa Bay og den lange, smalle slugt, som nærmest er eventyrlig at krybe ind i for børn og barnlige sjæle.
Se MyPlanets dagstur langs Mauis vilde Hana-kyst med Ohe’o Stream.
Mauis iskolde top
Beslutter man sig for at fortsætte i stedet for at køre samme vej tilbage, når man er kommet til Kipahulu, kommer man ud på en meget primitiv jordvej, som biludlejerne advarer mod at begive sig ud på. Gør man det alligevel, får man den anden side af Maui med. Rå klipper, rester af størknede lavastrømme, vindblæste og udtørrede træer og buske. Støvet på bilen gjorde det svært at bortforklare for biludlejeren, hvor vi havde været.
Denne rå side oplever man også i det nærmest måneagtige landskab midt på øen i Haleakalâ-krateret , som i virkeligheden er toppen af en enorm skjoldvulkan. Den anses stadig for at være en aktiv vulkan, selv om det er 200 år siden, den var i udbrud. Det tager knap to timer at køre fra kysten ad Haleakalâ Crater Road op til den 3.055 høje, vindblæste og iskolde top, og heroppe over skyerne er udsigten over det røde kraterlandskab og kystområdet mageløs.
Glamourøs brunch ved Waikiki Beach
Efter ti dage på Maui sprang vi direkte ind i amerikansk storbykultur, da vi fløj til O’ahu og tjekkede ind på et af Honolulus mange skyskraberhoteller fem minutters gang fra den berømte Waikîkî Beach. Her på 24. etage var det en smule sært og betagende at føle sig placeret midt i New York og samtidig have den lune og tunge tropeluft i næseborene.
På gaderne går folk i Gucci jakkesæt med Christian Dior tasker side om side med folk i badebukser og med surfbræt under armen – uden at nogen tager notits af det. Restauranter, hoteller, shoppingcentre og dyre butikker ligger tæt langs den tre km lange strand, som igennem 100 år har tiltrukket millioner af turister. 65.000 turister om dagen bliver det til. Strandmåtter og badelagner ligger mindst lige så tæt, og det kan være svært at få en plads i bølgerne for kulørte bademadrasser og badedyr med japanske og amerikanske turister.
Alligevel er Waikîkî Beach et besøg værd. Ikke mindst, når man midt i det hele får øje på den lyserøde perle “Pink Palace”, som i virkeligheden hedder Royal Hawaiian Hotel og har en glamourøs historie tilbage til 1927, fra før betongiganterne holdt deres indtog. Hotellet er bygget i spansk-maurisk stil, og næsten alt er i lyserødt, fra blomster til servietter, håndklæder, telefoner og gulvtæpper. Ved åbningen blev det betegnet som det fineste feriehotel i Amerika, og det tiltrak naturligvis Hollywoodstjerner, præsidenter og millionærer.
Der er stadig en aura af Hollywood, når man går igennem de højloftede gange og haller og igennem den fire hektar store park, der omgiver det lyserøde palads. Men trækker man i sit bedste sæt sommertøj, kan man sagtens falde i med omgivelserne og sammen med de internationale gæster indsnuse den blandede atmosfære af luksus og kolonitid.
Så kan man sætte sig tilrette ved et lyserødt bord og bestille hotellets brunch for bare et par hundrede kr. Her kan man så mæske sig i et par timer med alverdens specialiteter og lækkerier og få kokken til at tilberede præcis den omelet, man altid har drømt om, mens man ser til og lader tænderne løbe i vand.
Sådan er Hawaii også. Aloha and mahalo – we’ll be back!
