Det blev til mere end bare en sportskamp, da Arne fra MyPlanet tog til baseball med Blue Jays i Toronto på sin sidste tur til Canada.
Af Arne Naamansen, MyPlanet
Midt i april dumper jeg ned i en af Torontos fineste kulturbegivenheder – altså hvis du spørger the torontonians selv. Sport for store og små, for familier og inkarnerede fans, for gamle og unge. Så langt øjet rækker, ser jeg blå og hvide spillertrøjer nærme sig stadion. I aften spiller byens baseballteam, Toronto Blue Jays, på hjemmebane, og støtten er enorm. Selv uden en billet i lommen tror jeg, at jeg var blevet draget til byens Mekka, Rogers Centre. Det er her, det sker. Det er her, byens forgudede drenge møder ærkefjenderne fra syd. Altså amerikanerne, i aften personificeret af Oakland Athletics fra Californien. Blue Jays er Canadas eneste hold i Major League Baseball, MLB, og det hjælper uden tvivl også på stemningen.
Jeg har heldigvis sikret mig en billet til det forjættede land og kan således blande mig i mængden, føle mig som en af de lokale og lade mig rive med. Efter en hurtig scanning af dels billet, dels mig selv og min rygsæk, er jeg inden for. Dér, hvor det sker. Og der sker rigtigt meget. Madboder sælger hotdogs, popcorn og den lokale specialitet Poutine – pomfritter med brun sovs og ostestykker. Andre småboder har øl og vand, slik og snolder. Blue Jays merchandise for mange, mange dollars langes over disken. Programmer og statistikker over spillerne granskes. God stemning og glade mennesker er overalt. Et tv-studie er sat op med plænen som baggrund. Få meter fra mig sidder Canadas svar på Flemming Toft og interviewer en tidligere Blue Jays spiller.
Jeg finder gangene, der leder mig til min plads, hvor jeg får det første vue ud over stadionets imponerende størrelse. Her er plads til 49.282 mennesker. Selvom vi er tidligt på sæsonen, og langt fra alle pladser er solgt, er det altså rigtigt mange mennesker, der har valgt at tilbringe denne fredag aften i selskab med Blue Jays-drengene. 32.185 fans er på plads.
Før kampen har jeg tid til at betragte det imponerende stadion – Rogers Centre. Det blev indviet i 1989 under navnet SkyDome. Men er siden omdøbt til Rogers Centre, da Rogers Communications købte stadion samt blev eneejer af Toronto Blue Jays. Det, der fanger mit øje, er den geniale tagkonstruktion. Da vejrudsigten denne ustabile uge i april lyder på regn, har arrangørerne valgt at overdække stadion. Det tager blot 20 minutter og ændrer fuldstændig oplevelsen for både spillere og publikum. I stedet for vindjakker og huer sidder de fleste i deres kortærmede blå eller hvide Blue Jays spillertrøjer.
Jeg bliver grebet. Ikke så meget af spillet, for det går helt ærligt jævnt dårligt for hjemmeholdet, men af stemningen. Hardcore fans blender ind med familiefædre på udflugt med deres sønner. Venner og veninder hygger sig med popcorn og cola. Her er plads til alle. Stemningen er god uanset udfaldet af kampen, og selvom det er muligt at købe øl på stadion, er der ingen højtråbende fulderikker, der skal markere sig.
Måske er en baseballkamp ikke ligefrem den mest højkulturelle oplevelse, jeg kunne få i Toronto. Men for mig er der ingen tvivl om, at det er her, jeg får den mest autentiske oplevelse af, hvad the torontonians er for et folkefærd.
Toronto Blue Jays blev etableret i 1977 og spiller i MLB-ligaen. Blue Jays hører hjemme i Eastern Division af American League og spiller deres hjemmekampe i Rogers Centre, der ligger lige i centrum af Toronto for foden af CN Tower. Holdet vandt mesterskabet i 1992 og 1993.
