Britta kender New Zealand bedre end de fleste, for hun skræddersyer dagligt rejser dertil som rejsekonsulent hos MyPlanet. Så da hun blev bedt om at beskrive sine tre favoritoplevelser, var det ingen nem opgave at vælge. Men valget faldt på disse.
Vandreturen over Tongariro Alpine Crossing
Der findes utallige fantastiske vandreture på New Zealand, hvoraf nogle tager flere dage at gennemføre. Men ønsker du kun at gå i én dag, er turen over Tongariro Alpine Crossing det perfekte valg. Det er en relativ lang tur på næsten 20 kilometer. Men landskaberne undervejs viser noget af det ypperste, New Zealand har at byde på.
Turen fører gennem Tongariro National Park, der domineres af de tre vulkaner Ngaruruhoe, Tongariro og Ruapehu. Området er faktisk landets ældste nationalpark og et af de få steder i verden, der er indskrevet på UNESCO’s Verdensarvsliste for både sin natur og sin kulturelle betydning for de lokale maorier. Turen fører gennem dramatiske vulkanske landskaber med stenede bjergsider og smukke søer i stærke farver. Området er stadig termisk aktivt. Men sidste gang Tongariro var i udbrud var i 1897. Den termiske aktivitet overvåges naturligvis tæt, så der er ingen grund til at være nervøs. Tværtimod giver vandreturen en fantastisk mulighed for at opleve den vulkanske natur på nært hold. For ikke at snakke om de smukke udsigter mod de andre vulkaner, der rejser sig som perfekte kegler over Nordøens frodige landskaber. Som noget nyt, er det nu muligt at komme på en guidet tur, der starter lige før solopgang. Dette er der flere fordele ved. Ofte er vejret klarest om morgenen, og der vil helt sikkert være færre folk på stierne. Og så giver det jo mulighed for at opleve solopgangen over de smukke landskaber.
Her kan du se alle vores rejseforslag og udflugter til Tongariro.
Besøg på et albatros-center
Selv hvis du ikke har nogen større interesse for fugle, er et besøg på Royal Albatross Centre nær Dunedin en stor oplevelse. Her kommer du tæt på fuglene, og du får et indtryk af, hvor imponerende et dyr, albatrossen virkelig er. Med et vingefang på over tre meter og en vægt på op til ni kilo er de enorme. De kan virke kluntede på land. Men det forsvinder straks, når de får luft under vingerne og glider yndefuldt på luftstrømmene. Fuglene tilbringer størstedelen af livet på havet, og de kommer kun på land for at yngle. Albatrosser danner par for livet, men de er kun sammen for at yngle. Så det kan meget vel være, at de kun ser hinanden hvert andet år. Alligevel formår de på en eller anden forunderlig måde at ankomme til kolonien samtidig. Nogle gange endda med mindre end en times mellemrum. Så går de straks i gang med at forstærke båndet mellem sig med parringsdans. Går alt vel, kommer der snart unger i kolonien.
Sidst jeg var der, havde alle ungerne forladt reden med undtagelsen af én. Guiden fortalte, at forældrene havde forladt den, og at den nu skulle lære at klare sig selv. Forsigtigt strækker den vingerne og tager mod til sig, men den fortryder alligevel i sidste øjeblik. Vi er helt tæt på og kan følge det store øjeblik fra første parket. Den prøver igen, og forsvinder så ud af syne. Men kort efter ser vi en ung albatros på himlen over os. Jeg er sikker på, at det er den lille unge, der er på vej ud i livet. Der vil gå flere år, før den vender tilbage til dette sted for at finde sig en mage. Men den har tiden for sig. Albatrosser er nemlig blandt de længstlevende i fugleriget. Det er ikke ualmindeligt at albatrosser runder 40 år, og man kender til ét særligt eksemplar, der opfostrede sin sidste unge i en alder af 62 år!
Læs mere om vores udflugt til Otago-halvøen.
Subtropiske Abel Tasman
Abel Tasman ligner ikke noget, man forventer at finde i New Zealand. Her er subtropiske laguner, gyldne strande og indbydende vand, der nogle steder kan have et næsten blågrønt skær. Men dette lille paradis findes skam på nordkysten af Sydøen, og sætter man tid af til at udforske det, byder det på masser af muligheder for eventyr. Vandrestier snor sig på kryds og tværs, og byder på alt fra korte gåture til den 60 kilometer lange Abel Tasman Coast Track, som det typisk tager tre til fem dage at gennemføre med overnatning i hytter undervejs. Lyder dette lige lovligt aktivt, er der heldigvis masser af alternativer. Et af de bedste er at udforske kysten i havkajak. Det er vidunderligt at glide ind i en øde bugt og lægge til ved en perfekt sandstrand indrammet af frodig vegetation.
I havkajak kan man være heldig at se nogle af de pelssæler, der lever i kolonier her. Ofte ligger de og soler sig på klipperne eller jager fisk i vandet. Der er mange små bugter at vælge imellem. Men fører turen dig til Golden Bay, er det værd at trække kajakken på land og gå den korte tur ind til vandfaldet Wainui. Vandfaldet i sig selv er et flot syn, og turen giver et godt indtryk af, hvor ufattelig frodig naturen er på disse kanter. En særlig oplevelse fås på tre- eller femdagesturene. Her overnatter man i et fantastisk gammelt victoriansk hus fra slutningen af 1800-tallet. Huset tilhørte en dame ved navn Wilson, der fik 13 børn. Hvert værelse har fået navn efter et af børnene, og i værelserne findes stadig ting, som tilførte det pågældende barn. Efter en dag i Abel Tasman er der intet som at sidde i den gamle stue i skæret fra pejsen eller på den hyggelige veranda omgivet af nationalparkens vilde natur. Huset er stadig i Wilson-familiens eje, og det er dem, der laver turene i dag. Dette giver en ekstra personlig dimension til hele oplevelsen.
Her kan du læse mere om Abel Tasman.
