Opdag landet med den utrolige og pragtfulde natur, de brede hvide sandstrande og gådefulde regnskove, sumpene og de tårnhøje bjerge.
De storslåede naturvidundere på rejsen til Costa Rica. En rejse til Costa Rica er en helt uforglemmelig oplevelse. Landet vrimler med et utroligt dyreliv, lige fra de talrige arter af skildpadder i Tortuguero, til aberne i Monteverde og de store flokke af farverige fugle omkring Arenal. At opleve hele denne verden, er at opleve naturen, når den er mest mangfoldig.
Costa Ricas regering arbejder hårdt på at bevare og beskytte naturen, og alle de steder, du kan læse om nedenfor, er fredede naturparker. Er du naturelsker eller til outdoor-oplevelser, kan vi anbefale en rejse til de tre følgende områder i Costa Rica, der vil give dig minder for livet.
Bjerge og mysterier i Arenal National Park
Nationalparken er hjemsted for en exceptionel mangfoldighed af dyrearter. Tæt på 53% af alle Costa Ricas fuglearter er repræsenteret i parken.
Costa Ricas landskaber er præget af store bjerge og vulkaner. Kongen over dem alle, er den majestætiske Arenal-vulkan, der nærmest vokser op fra midten af en stor og imponerende skov. Du har nok set den på et fotografi eller på film, da det er et af Costa Ricas allermest berømte vartegn.
Mindre kendt, men lige så spektakulær, er Chato-vulkanen, der, ligesom Arenal, ligger i Arenal Nationalparken – og som kærligt kaldes Arenals lillebror. For tusinder af år siden kollapsede toppen af Chato-vulkanen, der styrtede indad, hvilket efterlod et stort krater. I dag rummer den en billedskøn, grøn lagune. I modsætning til Arenal er Chato helt opslugt af junglen og derfor dækket af frodig bevoksning.
Nationalparken er hjemsted for en exceptionel mangfoldighed af dyrearter. Tæt på 53% af alle Costa Ricas fuglearter er repræsenteret i parken. Og du vil givetvis se mange af dem, for eksempel orangenæbbet arasari, når den kommer flyvende over dig mens du er på opdagelse i junglen. Righoldigheden af fuglearter gør Arenal til et paradis for fuglekiggere.
Udover alle fuglene, er der mere end 131 arter af pattedyr, blandt andre adskillige aber som eksempelvis de fascinerende brøleaber og edderkopaber, og 135 slags krybdyr. Selv med et meget kort besøg, vil du blive forbløffet over det mangfoldige dyreliv, som du er vidne til, og dertil kommer den utroligt righoldige, tropiske flora.
Der er adskillige naturlige varme kilder i Arenal-nationalparken, og mange af dem ligger ved parkens hoteller og resorts.
Du kan opleve alle Arenal National Parks herligheder på nært hold takket være et utal af guidede vandrestier. Nogle af stier er højt beliggende over jorden, helt oppe i junglens trætoppe, som du trygt og sikkert kan forcere, takket være et indviklet system af broer. Nogle af parkens stier kan kun krydses på hesteryg, der er den vidunderlige og traditionelle måde at opleve landet på. På denne måde kommer du helt tæt på naturen på din ferie i Costa Rica.
Der er adskillige naturlige varme kilder i Arenal, og mange af dem ligger ved nationalparkens hoteller og resorts. Med andre ord, vælger du at bo i selve Arenal, kan du opleve varme kilder i mere private omgivelser.
Steder at bo i Arenal
1. Nayara Tented Camp
Nayara Tented Camp er en øko-og miljøbevidst oase, beliggende på en skovklædt bjergskråning i den frodige Arenal Volcano National Park. Her kan du slappe af på overdækkede solsenge, og stresse af i de skønne bassiner, som fyldes med vand fra de naturlige kilder – alt sammen mens du nyder den uforstyrrede udsigt til Arenal-vulkanen.
2. Tabacon Resort & Spa
Tabacon Resort ligger i Arenal National Parks højland, i skyggen af selve vulkanen. Resortet er virkelig velplaceret, direkte til nogle af områdets bedste vandrestier, og med nem adgang til parkens berømte varme kilder, hvilket også er en genvej til Arenals øvrige højdepunkter.
Eventyret i Monteverdes tåger på rejsen i Costa Rica
Stedet betragtes som et af de steder i landet – og i hele verden – med den største biodiversitet.
Monteverde omfatter mere end 140 kvadratkilometer af bjergkæden Cordillera de Tilarán, og rummer den legendariske Cloud Forest, som er et enestående område, kendt for de mystiske dampskyer, der ligger og svæver lige over trætoppene. Det giver regnskoven et næsten drømmeagtigt præg, og det bliver særlig tydeligt, hvis du udforsker skoven højt oppe fra en hængebro.
Du kan godt opleve dele af Monteverde på egen hånd, men vi anbefaler, at du tager turen med en erfaren guide, der virkelig kan vise dig området. Akkurat som i Arenal-nationalparken kan du også opleve flere af stederne fra hesteryg.
Der er adskillige fugleudflugter i Monteverde, som du kan vælge i mellem, og som giver dig mulighed for at opleve denne flyvende diversitet gennem en eksperts øjne.
Det unikke klima gør det til et sted med næsten ufattelig biodiversitet. Du vil opleve de seks kattearter, ozelotter, jaguarer, pumaer, jaguarundier, margayer og dværgtigerkatte, samt tusindvis af krybdyr og hundredvis af fuglearter, blandt andet den sjældne og truede trelappet klokkefugl. Stedet betragtes som et af de steder i landet – og i hele verden – med den største biodiversitet. Derfor er ingen rejse til Costa Rica fuldkommen uden oplevelserne i Monteverde.
Området er utroligt populært blandt rejsende fra hele verden, og derfor har Costa Ricas regering gjort et fantastisk arbejde for at sikre, at området er rigtig godt beskyttet. I slutningen af 1940’erne bosatte en gruppe af kvækere, der var på flugt fra Koreakrigen, sig i Costa Rica, hvor de fandt de utrolige naturområder, og besluttede sig for at beskytte et stykke land. I tidens løb voksede det beskyttede område støt, og i dag vedligeholdes det af den costaricanske stat.
Hvor skal man bo i Monteverde?
1. Monteverde Lodge & Gardens
Lodgen ligger på de frodige, grønne bjerges skråninger, og med bekvem adgang til Costa Ricas berømte skyskove. Der venter dig en overdådig indkvartering, i fint samspil med de smukke udendørs omgivelser, og med balkoner med den mest fantastiske udsigt. Og de frodige haver er en sand fornøjelse med et utal af fugle, der kan opleves over alt.
2. Belmar Hotel
Belmar Hotel kan bryste sig af stedets bæredygtighed, og er derfor blevet anerkendt for deres bestræbelser af Costa Ricas turistorganisation. Værelserne er dekorerede med lakerede træpaneler, hvilket giver hotellets indretning en smuk og traditionel atmosfære. Hvis du vælger Belmar Hotel venter der dig et skønt og vidunderligt ophold, med næsten helbredende virkning med faciliteter som yogastudio, spa og juicebar. Læs mere
Tortugueros sumpe
Hvert år, uden undtagelse, fyldes strandene omkring Tortuguero med hundredvis af skildpadder. At opleve dette bemærkelsesværdige naturfænomen er en oplevelse uden sidestykke.
Langt fra bjergene og regnskovene i Monteverde og Arenal, ligger sumpområdet Tortuguero. Området er berømt for, og opkaldt efter, det store antal havskildpadder, der yngler på kysten her. Hele sumpen er spækket med floder og kanaler, så den udforskes bedst i båd.
Mens du sejler eller bare følger strømmen ned ad vandvejene, vil du se de eksotiske fugle, der flyver over hovedet på dig. Det kan være tukaner eller orangenæbbet trogoner. Og under dig kan du se de farverige, tropiske fisk og andre vanddyr, som eksempelvis mange underarter af alligatorer og krokodiller. Det er noget, der ligger milevidt fra trekkingen og hikingen i Montverde, men det er en lige så uundværlig oplevelse.
Naturligvis er ingen oplevelsestur til Tortuguero fuldstændig uden en udflugt til de ynglende skildpadder.Hvert år, uden undtagelse, fyldes strandene omkring Tortuguero med hundredvis af skildpadder. At opleve dette bemærkelsesværdige naturfænomen er en oplevelse uden sidestykke, og det er i allerhøjeste grad tiden og umagen værd for enhver dyreelsker.
Hvor skal man bo i Tortuguero?
1. Aninga Lodge
Aninga Lodges beliggenhed gør den til et fantastisk sted at bo på din rejse i Costa Rica. Det ligger kun få minutter fra den store kanal og Tortugueros hovedby. Men den luksuriøse spa ved vandet, baren og restauranten gør måske, at du slet ikke vil forlade lodgen. Hotellet, med de 33 store og rummelige bungalows, har en spændende, rustik fremtoning, der passer rigtig godt ind i omgivelserne.
2. Pachira Lodge
Pachira Lodge er en mulighed for et komfortabelt ophold i Tortugueros regnskov. Du kan slappe af og nyde det lune vand i lodgens swimmingpool eller slentre en tur over til den nærliggende Aninga Lodge og besøge den luksuriøse spa.
Opdag diversiteten i det fantastiske, tropiske land. Kontakt os allerede i dag, og vi kan sammen planlægge din drømmerejse til Costa Rica.