Sommeren 2018 blev sommeren, hvor Susanne og Peter, vinderne af MyPlanets januar 2018 konkurrence ”At rejse er at vinde”, gjorde en gammel drøm om at opleve Canada til virkelighed. Kunne Canada leve op til forventningerne?
Det må det siges at kunne. Og ikke blot levede landet op til forventningerne, det oversteg dem med mange hestelængder.
Toronto, Niagara og Montreal
Vi landede i Toronto med en forventning om, at der ville være knap så varmt som i det hedebølgeramte Danmark, men her tog vi fejl. Der var 32 grader og solskin, kunne taxichaufføren oplyse på vej fra lufthavnen til hotellet. Toronto er i den grad en storby med konstant aktivitet og liv. Der er mange modsætninger. Små kirker ligger klemt inde mellem højhuskomplekser, forskellige folkeslag bor side om side, og rige kvarterer støder op til fattige kvarterer. Det bedste kig til Torontos skyline, fik vi da vi sejlede mod Toronto Islands.
Fra Toronto havde vi en endagstur til Niagara Falls med en underholdende guide. Vandfaldene er bare spektakulære, men der var for lidt tid til at nyde dem. Vi kunne for eksempel ikke nå turen ind under vandfaldene. Vi kunne have droppet at besøge byen Niagara-on-the-Lake, men den var bestemt også et besøg værd. Det var desuden meget interessant, at der faktisk dyrkes meget vin i det område, fordi bjergene skærmer af for kulden.
Så gik turen mod Montreal med tog på business class, og her må vi sige ”DSB go home”. De kan overhovedet ikke leve op til den luksus, vi oplevede i det tog. I Montreal oplevede vi lidt af jazzfestivallen og efterdønningerne af deres Pride Month. Vi gik naturligvis op på bjerget Mount Royal, hvor udsigten over byen er fantastisk. En anden sjov oplevelse var at gå i den underjordiske by i Montreal, hvor vi på et tidspunkt stødte på Supermand og andre tegneseriefigurer, da der var Comic-Con i kongrescentret.
Rocky Mountains
Så fløj vi til Calgary, som vi ikke nået at opleve, for det var direkte videre i bil mod Rocky Mountains. Og det kan ikke siges for ofte, at de bjerge tager pusten fra én. På mere end en måde. Efter at have kørt lidt forkert, nåede vi frem til hotellet – troede vi. Men det viste sig, at man skulle aflevere sin kuffert, og så med svævebanen op til selve hotellet. Øhhh svævebane og højdeskræk er vist ikke så godt, men det viste sig, at det faktisk ikke var så slemt, selv om turen tog 20 minutter. Og sikke da en placering det hotel havde. Med et værelse ud mod et lille vandfald var det lige før, vi ikke kom videre, for man kunne jo bare sidde der og slappe af. Der var nogle fantastiske vandrestier på toppen af bjerget, både med og uden guide. Hotellet lå 30 km fra Banff, som vi tog ind for at opleve. Det var en hyggelig by, men i den grad præget af turismen. Da vi oplevede feriens første regnbyge her, gik vi ind på Whyte Museum of the Canadian Rockies, der var en blanding af et kunstmuseum og et museum om livet i bjergene for 100 år siden.
Turen gik videre mod Lake Louise og igen, hvis der havde været altan på det hotel med den smukke udsigt over bjergene, var vi måske ikke kommet op til søen. Vi startede med at spise på en nedlagt jernbanestation, hvor oplevelsen blev forstærket af, at der kørte et par godstog med over 100 vogne forbi. Dagen efter begav vi os op til Lake Louise, og med den travetur havde det bare at være de ømme fødder værd. Og det var det. Søen er så klar, grøn og kold – at dømme efter de gisp modige mænd kom med, når de hoppede i.
Vi fortsatte, for vi havde hørt om det lille tehus, som lå kun 3,8 km fra søen. Vi havde dog ikke regnet med at det gik stejlt op ad bakke, og at stierne blev smallere og smallere. Tælleren på telefonen angav, da vi endelig nåede op, at vi havde gået 85 etager op. Det var en meget velfortjent te, vi fik i tehuset. Og sikke en fantastisk lille sø det lå ved. Nu skulle vi så 85 etager ned igen.
Næste stop på turen var Jasper. Bilturen hertil var ad Icefields Parkway, hvor man kunne stoppe ved hver eneste rasteplads og opleve nye fantastiske udsigter over grønne søer, gletsjere, vandfald og fascinerende bjergformationer. Der blev taget mange billeder på den køretur. Jasper er en mindre by, end vi forventede, men det gjorde den ikke mindre interessant. Vi oplevede at se bommen gå ned over en vej, fordi et godstog med omkring 130 vogne skulle passere. Da de endelig havde passeret, så skulle et andet godstog den anden vej, så nogle har nok måtte ringe hjem og sige, de var forsinkede. På en køretur oplevede vi Athabasca Falls. Det er måske ikke helt Niagara Falls, men det er godt nok tæt på. Turen tilbage til Jasper gik ad landevejen frem for motorvejen, hvilket gav et helt andet indtryk af området. Jasper var nok det eneste sted, hvor vi blev lidt irriteret på hotellet, for det varme vand løb i badekarret, men da vi påtalte det, var det som om det ikke interesserede dem.
Rocky Mountaineer og Vancouver
Fra Jasper skulle vi med Rocky Mountaineer mod Vancouver. Tidligt op og afsted. Hold da op hvor en super oplevelse. To fantastiske guider gjorde de to dage til en helt særlig oplevelse. Det kan simpelthen ikke beskrives. De gjorde alt for at gøre opmærksom på ”wildlife of Canada” ved at råbe, ørn til venstre, geder til højre og så videre, hvorefter alle i vognen skyndte sig at se til den side. En vittig guide fra en anden vogn kom igennem vores vogn sent på eftermiddagen, og råbte ”heste til højre” og alle nåede at have kameraet klar, inden joken gik op for os. Det var en hestefarm. Overnatningen i Kamloops gav os mulighed for at opleve en blueskoncert i byens park. Dejligt med den afslutning på dagen. Anden dagen gav et helt andet indtryk af bjergene. Der var en stor forandring i landskabet, men det var stadig lige kønt, og vi hang skiftevis ud ad togets vinduer for at få de bedste billeder af floderne, bjergene, dyrene og telegrafpælene. Maden på toget var også en oplevelse. Det eneste kritiske, der kan siges, er, at endestationen i Vancouver ligger noget uden for lands lov og ret.
Sidste stop på turen var så Vancouver, hvor det viste sig, at hotellet lå med havudsigt, næsten. Der kan fortælles meget om Vancouver, så det må koges lidt ned. Vi havde en fantastisk oplevelse, da vi tog en af de små havnebusser/havnetaxi til Granville Island. Her var kunst og mad og markedsplads i en fascinerende sammenblanding. Turen rundt i Stanley Park bød på en stor naturoplevelse. Både med meget velplejede områder og med vild natur. Vi måtte naturligvis også forbi Vancouver Canucks hjemmebane, Rogers Arena.
Victoria på Vancouver Island
Fra Vancouver havde vi en endagstur til Vancouver Island, til byen Victoria. En smuk havneby med mange blomster, kunst og totempæle. Turen derud var med vandflyver, hvilket var en noget særpræget oplevelse. Vi var ikke forberedt på, at flyet ville bumpe så meget under tilløbet til at lette, men vi kom sikkert op og sikkert ned. Også her må det siges, at vi havde for lidt tid. En anden gang må vi sætte en dag mere af til denne by. Turen tilbage til Vancouver var med bus og færge. Sejlturen var noget af det smukkeste, for her kunne man virkelig opleve de mange øer, der er i området. Vi blev sat af i gåafstand fra hotellet, og da vi kom fra en anden vinkel end dagen før, fandt vi et område med en masse skulpturer af mænd der griner. Samlingen hedder A-maze-ing Laughter. Vi sag længe og så på voksne og børn, der stillede sig op i de samme positurer som figurerne, for at blive fotograferet.
Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, var det en helt særlig og fantastisk oplevelse for os at rejse rundt i Canada. Det var hårdt og intenst samtidigt, for man var på farten hele tiden. Alt klappede, billetter, hoteller, flyveture og billeje. Der er ikke noget at sætte en finger på, hvad angår MyPlanet. Men – og der må jo komme et men – Air Canada brillerede med at sætte os hver for sig, hver gang vi skulle flyve. Det er ret kedeligt at skulle flyve 5-9 timer og så sidde i hver sin ende af flyet.
Susanne og Peter havde med udgangspunkt i MyPlanets rejseforslag Den store Canada rejse valgt deres drømmerejse til Canada. Det blev til en rejse på 27 dage og med afrejse den 2. juli 2018.
