Tag med fra kyst til kyst på en kulinarisk rejse gennem Canada, hvor smagsløgene bliver udfordret.
Nova Scotia, Prince Edward Island, New Brunswick og Newfoundland blev oprindeligt befolket af skotske, engelske, irske og franske immigranter, hvis indflydelse ses i shortbread (en slags mørdejskage), blueberry grunt (indbagte blåbær), fruit crisps, bløde hvide brød og fish chowders (fiskesuppe), som er så typisk for det maritime køkken.
Det absolute hit er dog de fantastiske fisk, som hentes op fra Atlanterhavet. Forestil dig lækre buffeter med friske hummere, østers, kammuslinger, laks, strandsnegle og muslinger. Eller “spis til du revner”-hummermiddage i de lokale forsamlingshuse med luftig jordbærkage til dessert.
Newfoundlands bidrag til det canadiske køkken er uden tvivl Jiggs’ dinner, lavet af kogt sprængt oksekød, kartofler, gulerødder og kål og serveret med ærtemos (tørrede ærter kogt i et klæde i samme gryde og efterfølgende moset). Slut af med et stykke Screech pie (Screech er en slags rom) og du har den perfekte hyggemiddag – et uformelt måltid som deles med venner og naboer.
En anden maritim ret er fiddleheads – en saftig grøntsag, som smager lidt som asparges. Fiddleheads er de nye skud af vild bregne og bliver normalt serveret let dampede eller syltede.
Quebec – La Belle Province
Retter, som stammer fra Quebec, har et vist snert af kvalitetsbevidst savoir-faire måske på grund af provinsens franske historie. Tourtière, en kødpie, og gule ærter hører stadig til klassikerne. Taget i betragtning at Quebec producerer over 8% af verdens ahornsirup, er det heller ikke så mærkeligt, at ahornsirup indgår i mange retter. Ikke kun til pandekager, men hældes også over bønner til cabanes de sucre, og bliver hældt på sneen ved Quebec bys vinterkarneval og bagt ind i den vidunderlige tarte au sucre (ahornsiruptærte).
Quebec producerer også fantastiske oste – Oka og Ermite Blue er blandt og blev oprindeligt fremstillet af munke i Quebec for et par århundreder siden.
Så er der poutine, nok det mest overbevisende bidrag til det canadiske køkken og den mindst værdsatte ret i Quebec. Poutine er, hvad der kommer ud af at blande pommes frites med en slags ost og sovs. Denne populære “gaderet” blev introduceret i 1957, da restauratør Fernand Lachance lavede retten til en trucker, som ville have pommes frites og ost med i en pose til at tage med. Retten er stadig populær til trods for “low-carb” bevægelsens protester (slankefanatikere, se www.lowcarb.ca), og nogle af Montreals bedste kokke har faktisk udviklet gourmetversioner af retten.
Se MyPlanets kør-selv ferie i Østcanada, der blandt andet tager dig til Quebec.
Modige Ontario
Ontarios køkken er måske det mest varierede i Canada og spænder fra at være helt nede på jorden til at være meget stilfuldt og frækt. Ontario huser jo næsten 30% af landets befolkning – af hvilke mange er immigranter – så hvis en ingrediens har sæson et sted i verden, så kan du være næsten sikker på at finde den på det lokale marked eller hos grønthandlerne i de fleste store byer.
Nogle af de bedste internationale restauranter i verden findes i de etniske kvarterer i Toronto, og det faktum at man igen er begyndt at sætte pris på hjemmedyrkede fødevarer fra Ontario, afspejles på menukortene over hele provinsen.
En specialitet, som kun findes i Ottawa, er Beaver tail pastry, skønt den eneste ting, kagen har til fælles med Canadas favoritmaskot, er, at den er formet som en bæverhale. Beaver tail pastry blev introduceret i Ottawa i 1978 og minder om en donut i smag og konsistens. Ingen skøjtetur på Ottawas Rideau Canal uden en “bæverhale”!
Se MyPlanets startpakke til det østlige Canada.
Præriens køkken
Det er ikke overraskende, at regionen som er kendt som “Canadas brødkurv”, er hjemsted for landets bedste brød og pies. Kogekunsten i Manitoba, Saskatchewan og Alberta har været under indflydelse af nybyggere fra Rusland, Ukraine og Skandinavien, hvis specielle brød og kager stadig kan nydes.
Anden typisk præriemad omfatter regulære kød- og kartoffelretter (af Alberta oksekød) piroger, kålruller, fyldige salater, røget kød, pølser, pickles og relish, og en række ferskvandsfisk ikke at forglemme. Specielt én fisk er internationalt kendt – Winnipeg goldeye, som normalt er røget. Retter med vilde ris er også populære, og ligeså er Saskatoon bær, indbagt i vidunderlige Saksatoon pies.
Se MyPlanets rejse i det vestlige Canada med Alberta.
Fusion på Vestkysten
Maden fra British Columbia har både californisk og asiatisk islæt med et strejf af Canada. Hovedvægten er lagt på fiske- og lakseretter serveret med tilbehør og vine fra Okanogan Valley. Vancouvers blomstrende asiatiske samfund har sat sit præg på byen og gjort det til det perfekte sted at svælge i retter fra eksotiske Stillehavslande.
En specialitet, som helt sikkert har sat Nanaimo, British Columbia på landkortet, er en Nanaimo bar – en drøm i tre lag af knust grahamskiks med kokos, smørfyld og chokoladeglasur.
Se MyPlanets kør-selv ferie i det vestlige Canada med British Columbia.
Det er vildt
Vildt er populært overalt i Canada og specielt i Northwest Territories, Yukon og Nunavut. Kogekunsten i denne del af Canada kombinerer det bedste fra det originale køkken (røget kød og fisk) med vildt som f.eks. karibu (ren), hare, moskusokse, bjørn, rådyr og sæsonens frugter, f.eks. bær. Havets spisekammer er også populært f.eks. hval, sæl, arktisk ørred og rejer.
Fællesnævneren
Den mest canadiske madtradition af dem alle er nok sommerens barbecue. I de varme sommermåneder elsker canadierne at slappe af med kolde drinks og barbecue hvor man griller alt fra traditionelle burgere til satays (grill spyd) og grøntsager. Og ingen canadisk sommer uden majskolber og vandmelon.
Et par gode råd
Hvis du rejser til Canada, er der et par ting, du skal huske, hvis du vil blande dig med de lokale. Pop er soda. Chips er ikke fries. Det hedder chocolate bar og ikke candy bar. Og endelig: den mest canadiske måde at bestille kaffe på er at bede om en Double Double. Men kun på den lokale Tim Hortons (canadisk cafekæde). Velbekomme!
Patricia Ricknell
Patricia er canadier, men har boet i Stockholm de seneste 10 år. Hun er freelancer og driver samtidig et kommunikationsselskab, Pumpkin Productions, som arbejder både i Sverige og Canada.
