Tag med MyPlanets Sydafrika-ekspert Anders på en forrygende togrejse fra Pretoria i Sydafrika til Victoria Falls i Zimbabwe ombord på toget Rovos Rail, der på bedste vis kombinerer naturoplevelser og vanedannende luksus med nostalgien fra fortidens store togrejser.
Der er noget særligt over togrejser. Den rytmiske lyd af hjulene mod skinnerne. De skiftende landskaber og ikke mindst en følelse af at rejse, som man ikke får på samme måde i fly eller bil. Jeg elsker at rejse med tog, og jeg kan mærke spændingen boble i maven, allerede da jeg stiger om bord på perronen i Pretoria.
Alt er klar til afgang, og mens dragerne tager sig af min kuffert, bliver jeg ført til min overdådige kupé. Inden længe sætter toget i bevægelse, og gennem de store vinduer kan jeg se Pretorias forstæder glide forbi. Men snart slipper byen sit tag, og de sidste huse bliver erstattet af åbne vidder, der ligger badet i det stærke sollys. Det er midt på formiddagen nu, og der er god tid til at udforske toget, inden den første middag serveres i restaurantvognen.
Afrikas svar på Orient Expressen
Luksustoget Rovos Rail fanger til fulde glamouren fra fortidens store togrejser. Hver suite er rummeligt og yderst komfortabelt indrettet med soveafdeling, opholdsområde og badeværelse. Nogle har endda stue og badekar. Gourmet-middage med tilhørende vine serveres i den elegante spisevogn, og dagene går med afslapning i kupéen eller i hyggeligt selskab med de øvrige passagerer i loungevognen. Ikke overraskende anses Rovos Rail for at være Afrikas svar på Orient Expressen.
Så det er med store forventninger, at jeg sætter mig til rette til den første af mange lækre frokoster ombord. I løbet af eftermiddagen passerer vi gennem Warmbaths, der har fået sit navn fra områdets varme kilder, samt Nylstroom, som de tidligere nybyggere anså som Nilens udspring. Tiden flyver af sted, og før jeg ved af det, er det tid at klæde om til middagen. Måltiderne ombord er et kapitel i sig selv, og det er en fantastisk oplevelse at sidde i restaurantvognen og nyde en god middag med tilhørende vine, mens stjernerne tændes, og toget triller gennem den afrikanske nat med kurs mod Zimbabwe.
Tid til fordybelse
Næste morgen krydser vi grænsen til Zimbabwe og fortsætter gennem den store industriby Bulawayo. I dag forlader vi ikke toget, så der er god tid til at lade mig forkæle af togets personale, der hele tiden står klar med en kølig drink eller andet, jeg kunne mangle. Det meste af dagen bruges i loungen, der er samlingspunktet på toget. Nogle sidder og læser, nogle sludrer, og andre sidder bare og nyder udsigten over de tørre landskaber, der glider forbi i én lind strøm. Alle måltider serveres ombord, og jeg bliver gang på gang imponeret over kokkenes evne til at frembringe den ene fantastiske ret efter den anden i et lille, rullende togkøkken.
Safari i Zimbabwe
Allerede over frokosten på togrejsens tredje dag kan jeg mærke forventningen stige overalt i toget. I dag venter et af turens helt store højdepunkter; safari i den berømte nationalpark Hwange. Jeg har allerede fået øje på et par antiloper og ørne fra toget, men på dagens safari vil jeg komme meget tættere på Afrikas fantastiske dyreliv. Toget gør holdt ved safarilodgen The Hide, hvor safaribilerne holder klar, og snart triller jeg ud over savannen på udkig efter de mange dyr, der lever i det enorme reservat. Både løver, leoparder, bøfler og giraffer lever i de tørre, buskklædte landskaber. Det samme gør de meget sjældne afrikanske vildhunde samt et væld af andre ikoniske afrikanske dyr. Men Hwange er først og fremmest berømt for sine store elefantflokke, og det er en fantastisk oplevelse at sidde der midt i naturen og se de majestætiske dyr vandre over sletterne fra vandhul til vandhul.
Jeg er helt euforisk, da jeg igen stiger om bord på toget, og det er jeg langt fra ene om at være. Over middagen kan jeg høre snakken gå lystigt om dagens oplevelser overalt omkring mig. Det er den sidste aften på toget, og folk har tydeligvis klædt sig ekstra pænt på til middagen. Der bliver da også skålet en ekstra gang eller to, inden min komfortable seng kalder, og jeg falder i søvn for sidste gang til togets vuggende bevægelser.
Victoria Falls
Jeg vågner tidligt til togets nu velkendte lyde, mens det støt og roligt fortsætter gennem det nordlige Zimbabwe. Det banker let på døren. Det er min butler, der kommer for at serverer en kop friskbrygget morgenkaffe på sengen. Det kunne jeg godt vende mig til derhjemme. Jeg sidder længe og nyder udsigten gennem de store panoramavinduer, inden jeg begiver mig mod restaurantvognen for at spise morgenmad.
Inden længe ankommer vi til Victoria Falls, og så er det tid at stige af toget for sidste gang. Jeg kunne have fløjet turen fra Pretoria til Victoria Falls på en time og 40 minutter. Men det ville have været en hel anden oplevelse. For togrejser kan noget, flyveture ikke kan. Især lange togrejser, hvor man har tiden til at få sjælen med sig – og ingen andre togrejser i Afrika fanger på samme elegante vis stemningen af nostalgi, eventyr og forkælelse som Rovos Rail.