Hos MyPlanet har vi flere rejsekonsulenter, der med stor entusiasme selv rejser til Sydafrika og meget gerne sammensætter rejser for dig til Sydafrika. Morten Madsen er en af dem. Morten har familie i Sydafrika og har rejst i landet et utal af gange. Der findes nemlig et utal af fantastiske oplevelser i Sydafrika. Morten: "Sydafrika er en utrolig destination. Her er fantastisk natur, store dyreoplevelser og god mad og vin. Landet egner sig desuden perfekt til en kør-selv ferie og her er oplevelser til både par, enlige og børnefamilien."
Hvorfor Kruger fremfor Eastern Cape?
Morten: “For mig er det mest “rigtigt” at tage på safari i Kruger. I mange tilfælde er der ikke hegn mellem den offentlige del af Kruger nationalparken og de private vildtreservater. Det giver dyrene et enormt område at vandre på, og det giver en fornemmelse af at være i den vilde natur, som den engang så ud i Sydafrika.”
Men kan du ikke risikere, at dyrene gemmer sig på så stort et område?
Morten: “Det er klart, at jo større område dyrene kan vandre på – jo længere kan du risikere at skulle køre for at se dem. På et mindre afgrænset område er der ofte større chance for at se f.eks. Big Five. På den anden side føles det som en endnu større oplevelse at se en leopard, som du ved, ligeså godt kunne have været i Mozambique.”
Mortens Sydafrika top 5
- At du ikke får jetlag af flyrejsen
- Safari i Kruger National Park
- Cape Town med skønne Table Mountain, der tårner sig op bag byen
- En kør-selv tur langs Garden Route
- I hvalsæsonen må du ikke snyde dig selv for en tur til hvalhovedstaden Hermanus