MyPlanets rejsekonsulent Heine har rejst New Zealand tyndt ad flere omgange. Men der er én bestemt oplevelse, der mere end noget andet har printet sig ind i hans hukommelse. Den fortæller han om her.
Der lå stadig sne langs vejen, da vi rundede toppen af passet mellem den lille by Te Anau og Milford Sound i Fiordland National Park. Sneen forsvandt dog hurtigt, da vi begyndte den bratte nedstigning til den lille havn, hvor vores hjem for det kommende døgn lå for anker. Kaptajnen gav tegn til at kaste los, og vi stod til søs på en af de flotteste sørejser i denne del af verden. Kajen forsvandt hurtigt bag os, og inden længe var vi omgivet af Milford Sounds vilde natur. Bratte klippevægge hæ- vede sig på begge sider af fjorden, og overalt synes frodig vegetation at pible frem af jorden. Et sted nær bredden lå en flok pelssæler og solede sig på en sten, og højt på himlen svævede havfugle elegant på luftstrømmene.
I kajak blandt delfiner
Vi satte kursen vestpå mod fjordens udmunding i havet, og det varede ikke længe, før vi fik selskab af en flok delfiner. Delfinerne kom helt tæt på og var tydeligt nysgerrige.
Længe sprang de akrobatisk lige foran stævnen på båden, inden de igen forsvandt i dybet. Delfinernes besøg fik kaptajnen til at kaste anker og slukke motoren. Motorlarmen døde hen, og pludselig var vi helt omgivet af en fantastisk stilhed. Kun vinden og sagte bølgeskvulp kunne høres. Måske et fugleskrig. Men ellers intet. Blot fuldstændig stilhed.
Denne blev dog brudt af skibets besætning, der gik i gang med at sænke kajakker i vandet. Det er frivilligt, om man har lyst til at sejle i kajak eller blive på båden. Men det kan kun anbefales at gøre det. Det er en fantastisk oplevelse at glide lydløst gennem det mørke, spejlblanke vand.Få andre steder føler man sig så tæt på naturen. Ikke mindst da delfinerne kom tilbage og nysgerrigt undersøgte os og vores kajakker. Et andet sted, stak en pelssæl hovedet op af vandet nær min kajak, og længere fremme fangede jeg et glimt af en pingvin, der søgte føde i de næringsrige vand.
En verden af vand
Vand findes i rigelige mængder ved Milford Sound. Ikke kun i fjorden selv. Men også i form af vandfald, der vælter ud over klippesiderne og falder i dybet som lange, sølvgrå bånd. Dertil kommer vandet fra himlen. Det regner omkring 300 dage om året i denne del af landet, og også på denne tur fik vi et par dryp fra de grå skyer over os. Naturligvis vil de fleste gerne opleve Milford Sound badet i sollys. Men stemningen i fjorden er lige så magisk på gråvejrsdage, og uden de rigelige mængder vand, ville den frodige vegetation og de brusende vandfald ikke være der. Vejret er lunefuldt i Milford Sound, og det er i mine øjne en del af oplevelsen.
Dagstur eller ture med overnatning?
Timerne fløj af sted, og inden jeg vidste af det, begyndte mørket at sænke sig over fjorden. Vi var tilbage på skibet nu, og kaptajnen havde fundet et godt sted at kaste anker for natten. I køkkenet var kokkene i fuld sving, og inden længe begyndte duften af mad at brede sig om bord. Efter en hel dag i den friske luft, var alle sultne, da vi satte os til bords i restauranten. Maden smagte forrygende, og der var noget særligt over at sidde der på en vuggende båd omgivet af New Zealands vilde natur, mens stjernerne tændes over os en efter en.
Man kan opleve Milford Sound på både dagsture og to-dagesture med overnatning på en båd. Jeg har prøvet begge dele, og oplevelserne er fantastiske, uanset hvad du vælger. Men har du tiden til det, er to-dagesturen klart at foretrække. Ikke blot har du bedre tid til at udforske området og kan komme længere ud i hjørnerne af fjorden. Du oplever også landskaberne på tider af døgnet, når alle dagsturisterne er taget hjem, og roen for alvor sænker sig over naturen. Og det er en ganske særlig oplevelse.
Morgenkaffe og frisk luft
Jeg vågnede tidligt næste morgen og gik ud på dækket med en kop kaffe. Det var køligt denne septembermorgen, og luften var frisk. Men solen tittede allerede op over horisonten og badede fjordlandskaberne i sit gyldne lys. Skyerne var forsvundet i nattens løb, og fjorden viste sig fra sin mest postkortagtige side under en høj, blå himmel. Jeg var den eneste på dækket, og der var ingen andre både at se overhovedet. Der var kun os midt i naturen, der langsomt vågnede til endnu en dag. Det øjeblik har mere end noget andet printet sig ind i min hukommelse og står som mit bedste minde fra New Zealand. Min tankerække blev brudt af et pjask i vandoverfladen. Om det var en sæl eller en pingvin, fandt jeg aldrig ud af. Jeg stod længe og drak min kaffe i fred og ro på dækket, inden jeg igen gik indenfor. Inden længe ville morgenmaden blive serveret, og så ville skibet stille og roligt fortsætte gennem fjorden tilbage mod kajen og fastlandet. Men det syntes alt sammen langt væk på det tidspunkt. Først havde vi en hel formiddag at nyde på Milford Sound.
Her kan du læse mere om, hvordan du kan opleve Milford Sound med fly eller på en 2-dages sejltur.