MyPlanets rejsekonsulent Rikke har været i New Zealand adskillige gange. Så da turen igen gik til det smukke land valgte hun at leje en firehjulstrækker. Det kom der en helt anderledes New Zealand-rejse ud af.
”Der er naturligvis aldrig nogle garantier, når man har med vilde dyr at gøre. Men dette er et af de steder i verden, hvor chancerne for at se hvaler er størst. Vi skal nok finde dem”, forsikrede guiden os, mens kaptajnen styrede båden ud af havnen i Kaikoura. Det var en fantastisk efterårsdag med høj sol og en kølig brise. Et sted over os gled en albatros elegant på vinden, og på klipperne ud for kysten lå sæler og solede sig. Havet bølgede kun let, så vi skød en god fart, og inden længe havde vi lagt fastlandet bag os. Forude lå et af de mest hvalfyldte farvande i verden, og jeg kunne allerede mærke spændingen boble i maven.
”Nu kan I godt begynde at kigge”, sagde guiden eftertænksomt, mens han fastholdt blikket mod et sted i horisonten. Alle fór ud til rælingen og spejdede efter krusninger i vandet. Det varede da heller ikke længe, før en rygfinne brød overfladen. ”Hval!” lød det begejstret fra guiden, der pegede i retning af det sted, hvor rygfinnen havde vist sig. Alle kiggede intenst. Så kom den til syne igen, og denne gang kom hele halen fri af vandet som en afskedshilsen, inden den forsvandt i dybet. ”Så dykkede den”, fortalte guiden. ”Nu går der et stykke tid, før den kommer op igen, og det kan være langt herfra.”
Se vores forslag til, hvordan en rejse i firehjulstrækker gennem New Zealand kan se ud.
600 liter mælk i døgnet
Det var en pukkelhval, der havde budt os velkommen. Men også en lang række andre hvaler lever i disse farvande. Kaskelothvalerne holder til ud for Kaikoura året rundt og er de mest almindelige. Men også grindehvaler, sydlige rethvaler og en række andre hvaler migrerer langs kysten på forskellige tidspunkter af året. Sågar den største af alle hvaler, blåhvalen, ses af og til. Den kan veje op til 200 tons og er så stor, at et menneske ville kunne svømme gennem dens største blodåre. Selv baby-blåhvaler er enorme. Ved fødslen vejer de omkring 2,7 tons og er otte meter lange. De vokser hurtigt, og i den første tid tager de 90 kilo på om dagen takket være en diæt på ikke mindre end 600 liter mælk i døgnet!
Vi så ingen blåhvaler på vores sejltur. Men vi kom meget tæt på et par kaskelothvaler, der brød overfladen få meter fra båden. Også en gråhval kiggede forbi, og sågar en flok spækhuggere på udkig efter det næste måltid. Jeg har tidligere været på hvalsafari i Canada, på Island og en række andre steder rundt om i verden. Men jeg har aldrig oplevet en hvalsafari som den i Kaikoura. Antallet af hvaler og ikke mindst variationen af arter er ganske enkelt enestående. Så vi var helt oppe at køre, da skibet nogle timer senere igen satte kurs mod kajen i Kaikoura.
I firehjulstrækker ad små bagveje
Hvalsafarien i Kaikoura var uden tvivl et af rejsens højdepunkter. Men det var langt fra det eneste, siden vi startede i Auckland mere end en uge tidligere. Vi havde planlagt rejsen sammen med en af vores gode samarbejdspartnere i New Zealand, der er kendt for at gøre tingene lidt anderledes.
Det levede de fuldt ud op til. For det første fik vi udleveret en stor firehjulstrækker samt en omfattende mappe fyldt med landkort, detaljerede rutebeskrivelser og forslag til oplevelser undervejs. Dette gjorde det muligt at lægge de store veje bag os og udforske de mange idylliske og smukke steder, besøgende i New Zealand sjældent finder på egen hånd. Ikke mindst fordi vi havde fået særlig tilladelse til at køre på private veje, der normalt er lukket for offentligheden. Personligt har jeg ingen erfaring i at køre en firehjulstrækker, men det føltes hurtigt naturligt, og det er en fantastisk følelse at forcere et vandløb eller parkere ude i naturen for at spise frokost.
Hyggelige bed & breakfasts
Et andet aspekt ved denne rejse var overnatningsstederne. New Zealand har et væld af gode hoteller og lodges. Fra små hyggelige steder så som Lemon Tree Kaikoura til ypperlige luksus-lodges som Treetop Lodge nær Rotorua, der byder på ultimativ forkælelse i smukke omgivelser. Men det, der især gjorde indtryk, var overnatningerne på de mange små, stemningsfyldte bed & breakfasts.
Ofte er bed & breakfasts i New Zealand af virkelig høj kvalitet, og de drives af passionerede værtspar, der elsker at hygge om gæsterne. Nogle er pensionister, der nyder deres otium. Andre er måske landmænd, der har et par væ- relser på gården. Så der er alle muligheder for at komme i snak med lokale newzealændere og høre om livet i landet. De er også fyldt med god information om små omveje eller lokale seværdigheder, som man bare må se, inden man kører videre. Således bliver en nat på et bed & breakfast meget mere end blot et sted at sove. Ofte blev de nogle af turens helt store højdepunkter.
Videre mod bjergene
Skibet lagde forsigtigt til i havnen ved Kaikoura, hvor firehjulstrækkeren ventede på os. Forude havde vi en længere køretur sydpå mod bjergene. Så vi satte os godt til rette i bilen og fandt mappen med rutebeskrivelser frem. ”Skal vi køre den hurtige vej ad hovedvejen, eller skal vi tage den bagvej der?” Min veninde pegede på en lille tynd streg på kortet. Jeg fulgte stregen med fingrene. ”Den del af New Zealand har jeg aldrig været i før”, udbrød jeg. ”Heller ikke jeg, udbrød min veninde”, og så var det afgjort. Jeg drejede nøglen, tændte radioen og satte kurs mod det ukendte.
/Rikke, MyPlanet Rejser
