70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Mount Koyasan

Oplevelser i Japan

Oplevelser du ikke vil gå glip af i Japan. Læs vores guide her.

De bedste oplevelser i Japan

Denne liste over oplevelser i Japan er en spændende blanding af turer ud i naturen, ældgamle ceremonier, højteknologiske forlystelser og enestående aktiviteter, der kaster lys over landets skikke og kultur. Og når du rejser fra en by til den næste, så prøv mindst én tur med Shinkansen, Japans verdensberømte højhastighedstog.

Teceremoni i Kyoto

I Japan er det at lave matcha-te ren kunst i form af en omfattende og dedikeret ceremoni, kaldet sado. Oplevelsen er meget mere end det at lære at lave en god kop te – det handler om balance, ro, mindfulness og om det at påskønne nuet.

Traditionelle tehuse i Kyoto og Kanazawa giver dig muligheden for at være med i en autentisk teceremoni sammen med en temester.

Oplevelser i Japan

Zenhaver

Zenhaver er anlagt til at rumme fordybelse, refleksion og en følelse af ro hos de besøgende. Med sten og sand som de primære materialer, fokuseres der på enkelhed og balance. En zenhave, karesansui på japansk, er et af de mest fredfyldte steder, du kan opsøge i Japan. Nogle af de smukkeste zenhaver ligger i Kyoto, hvor Ryoan-Ji, Tenryu-Ji og Saito-Ji er nogle af byens mest besøgte.

Fushimi Inari

Fushimi Inari-templet i Kyoto, der er helliget shinto-risguden, er et af de fineste steder at besøge i Japan. Du går gennem de tusindvis af orangerøde torii-porte, som symboliserer, at man bevæger sig fra det verdslige mod det hellige.

Den to til tre timer lange vandretur går gennem en skov og passerer helligdomme, torii-lanterner og skulpturer mod toppen af Inari-bjerget. Halvvejs oppe ad bjerget kan du gøre holdt ved Yotsutsuji-krydset, hvorfra der er en fabelagtig udsigt over byen under dig.

Sumobrydning i Tokyo

Sumobrydning er fyldt med ældgamle traditioner, og det er meget mere end en sportsgren. Lige så interessante som kampene er, lige så fascinerende er den opvisning og de ritualer, der foregår før og under kampen.

Ryogoku-kvarteret i Tokyo er centrum for sumobrydningen, hvor der afholdes turneringer i januar, maj og september måned.

Oplevelser i Japan

Fuji-bjerget

Fuji er Japans ikoniske bjerg og en fryd for øjet. At vandre til toppen er en af de populære udendørsaktiviteter i Japan. Bestigningen af bjerget tager typisk to dage med en overnatning i en bjerghytte undervejs.

Der er fire stier, der fører til toppen, hvor Yoshida-stien er den mest populære. Hvis du ikke har lyst til at vandre, kan du sagtens beundre det storslåede bjerg på afstand i stedet. Det kan du gøre fra bredden af en af Fujis fem søer, ved at tage Mount Fuji Panoramic Ropeway fra Kawaguchiko-søen til Tenjo-bjerget, eller på en sejltur på Ashi-søen i Hakone.

japan (11).jpeg

Kirsebærblomstringen i foråret

Når foråret melder sig, fejrer japanerne synet af de blomstrende, lyserøde kirsebærblomster, sakura. Familier og venner holder picnic under kirsebærtræerne og nyder den smukke blomstring, som strækker sig over en uges tid mellem marts og maj.

Nogle steder fortsætter festlighederne til langt ud på natten, hvor træerne bliver belyst og spreder et smukt skær. Det er en af de mest uforglemmelige ting, du kan opleve i Japan. Hvert år arrangeres der særlige events og festivaler omkring den blomstrende sakura.

Gastronomisk rundtur i Osaka

Mange betragter Osaka som landets madhovedstad og en af de bedste byer at gå på kulinarisk opdagelse i. Byen er kendt for sit utrolige udvalg af street food, hvoraf de mest populære retter er takoyaki, en stegt dejkugle fyldt med blæksprutte, og kushikatsu, store, friturestegte stykker med grøntsager, kød eller fisk.

Inden for den finere gastronomi skal du prøve et traditionelt kaiseki-måltid med ni retter, hvor ritual og præsentation er lige så vigtige som smag og aroma.

Osaka (3).jpeg

Bambuslunden i Arashiyama

En halv time fra det centrale Kyoto ligger Arashiyama, som er berømt for sine helligdomme, templer og Togetsu-Kyo-broen.

Selvom disse seværdigheder er smukke hver for sig, giver Arashiyama Bamboo Grove en anden uovertruffen oplevelse af fred og stilhed. Det er virkelig magisk at gå gennem lunden, der er omgivet af høje bambustræer, som kun slipper lidt lys ind.

Oplevelser i Japan

Hiroshima

Hiroshima har rejst sig igen fra sin tragiske forhistorie, og byen er blevet et stærkt symbol på fred og ikke mindst håb. Besøg Hiroshima Peace Memorial Park og Atomic Bomb Museum for at få en bevægende påmindelse om den meningsløse destruktion, som verdens første atombombe forårsagede under Anden Verdenskrig.

Onsens – naturens varme kilder

Oplev de helbredende effekter i Japans onsens, når du ligger i et dampende bassin, som enten kan være offentligt eller privat. Der ligger onsens spredt over hele landet, men noget af det allerbedste, du kan gøre i Japan, er at prøve en af dem, der ligger i en ryokan, som er et traditionelt overnatningssted.

Oplevelser i Japan

Det højteknologiske Japan

Japans seværdigheder er fyldt af traditioner og naturoplevelser, men landet er også kendt for at være teknologisk avanceret og fremsynet. Du vil opleve en stor del af denne kultur i dagligdagen, når du rejser med et højhastighedstog, benytter et hightech-toilet eller køber noget i en automat.

Hvis du vil have et større indblik i den fremtidsorienterede og teknologiske verden, skal du besøge Science City, Tsukuba Space Center eller Miraikan National Science Museum, og derefter spise på en af de restauranter eller caféer, hvor du bliver betjent af robotter.

Oplevelser i Japan

Harajuku

Hvis du rejser med et stort barn eller en teenager, der kan være lidt svær at underholde, skal I tage til Harajuku, der er centrum for teenagemode og cosplay, manga og anime.Her kan I gå en tur i shoppingmekkaet Takeshita Street, spise på en af Omotesandos smarte caféer og restauranter, og gå i barndom i Kiddy Land, der er Japans mest berømte specialbutik med blandt andet legetøj.

Oplevelser i Japan

Denne liste over aktiviteter i Japan er blot en forsmag på de enestående oplevelser, der venter i dette fascinerende land. Ring eller skriv til os, så vi kan hjælpe dig med at sammensætte et personligt rejseforslag til “Den opgående sols land”.

/MyPlanet Rejser 2023

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Relevante rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

  • Oplev det spektakulære og imponerende Tokyo
  • Templer i Kyoto og streetfood i Osaka
  • Kom tæt på samurai, sumobrydere og mangakultur

16 dage fra 66.000 kr pr. person

Bambusskoven i Arashiyama

Japan - Templer, traditioner og legender

  • Udforsk pulserende Tokyo og historiske Kyoto
  • Overnat i et traditionelt munkekloster
  • Smag på Osakas lokale delikatesser

15 dage fra 36.810 kr pr. person

Japan helt klassisk - Tokyo og Kyoto

Japan helt klassisk - Tokyo og Kyoto

  • Storbyen Tokyo
  • Tempel og kultur
  • Kyoto

9 dage fra 37.000 kr pr. person

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Bestil Her