Hvis du planlægger en rejse til det vestlige Canada, kan det være en god idé at bestille dine udflugter i Canada allerede nu. Her får du nogle af vores favoritter.
1. Bjørnesafari ved Vancouver Islands vestkyst
Sejl ind i de dybe fjorde på Vancouver Islands vestkyst for at se de charmerende sortbjørne. Når det er ebbe, og vandet er ude, kommer bjørnene frem fra skoven for at spise fra naturens tag-selv bord på stranden.
2. Hvalsafari ved Victoria i Juan de Fuca-strædet
Tag på en guidet tur blandt spækhuggere i en specialbygget gummibåd i sundet ud for Victoria. Flokke af spækhuggere kommer ganske tæt på kysten i jagten på føde, og da der er masser at jage efter, er der også masser af spækhuggere.
3. Wild water rafting i Banff National Park
Tag på en white water raftingtur med et ekstra spark adrenalin i selskab med en professionel guide. En udfordrende tur ad Kicking Horse River med strømfald af klasse 3-4, som uden tvivl vil blive en uforglemmelig oplevelse.
4. Oplev Victoria med vandflyver
Vandflyveren er mange steder i Canada den eneste kontakt til omverdenen. Prøv selv hvor sjovt det er at flyve i vandflyver på denne tur. Se byerne, landskabet og havet som en fugl fra luften på en tur i vandflyver.
5. Svøm med laks i Campbell River
Ved Campbell River på Vancouver Island er der mulighed for at få en helt unik og enestående oplevelse; nemlig at svømme og snorkle med laks. Dette er en god familietur, og sommetider kan du også kan se både regnbueørred, sortbjørne, hjorte, bævere, væsler og kongeørne.