70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Chile: Søerne og vinlandet

Chile: Søerne og vinlandet

9 dage fra 47.700 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Oplev fantastisk natur, spændende kultur og vidunderlige vine på denne rejse i Chile. Udforsk de smukke vulkaner i de grønne søområder og de bølgende bakkelandskaber i vinlandet.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til Chiles hovedstad, Santiago de Chile.

Dag 2 – 4: Santiago de Chile

Ved ankomsten til Santiago de Chile bliver du mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til dit hotel i de første to nætter, det skønne og hyggelige Le Rêve. Det charmerende boutique hotel ligger særdeles centralt i hjertet af Providencia, og dermed meget tæt på butikker, restauranter, teatre og seværdigheder. Du vil de næste par dage opleve byens skønne atmosfære, et sprudlende kulturliv og en fremragende infrastruktur, der er nogle af de ting, der er med til at gøre Santiago de Chile til det moderne Sydamerikas stolthed.

 Udflugter:

En vandretur i Santiagos historie

 Bliv klogere på historien og den kulturelle arv i Chiles hovedstad. Du mødes med din guide på hotellet og kører til den nærmeste metrostation. Santiago har Sydamerikas mest omfattende metrosystem, og er en sikker og behagelig måde at komme rundt i byen på. Første stop er Yungay-kvarteret, hvor du vil opleve de mange monumenter, kirker, parker og historiske bygninger, der ligger her. Du besøger også La Peluquería Francesa, ”Den franske skønhedssalon”, der er den mest ikoniske bygning i kvarteret og samtidig en af de ældste bygninger i hele Santiago. Hvis du har lyst, kan du også besøge det nationale naturhistoriske museum, eller museet for menneskerettigheder og erindringen om Pinochets hårdhændede diktatur, der fulgte efter militærkuppet i 1973, og som varede til 1990. Herefter går turen tilbage til hotellet med metro.

 Privat vandretur på 3 timer. Hvis du ønsker et specifikt afgangstidspunkt, skal det oplyses ved bestilling. Ellers vil vores team planlægge turen på det bedste tilgængelige tidspunkt.

Dag 4 – 7: Pucón

I dag går rejsen videre fra Santiago de Chile til Pucón. Du afhentes på hotellet og bliver kørt til lufthavnen, hvorfra flyet afgår mod Temuco. Ved ankomsten mødes du af den lokale repræsentant, der sørger for privat transport videre til dit hotel. Køreturen er cirka 100 km. og tager rundt regnet halvanden time. De næste tre nætter skal du bo på The Hacienda Hotel Vira Vira med en smuk og unik beliggenhed langs bredden af Liucura-floden På hotellet kan du til fulde kan nyde konceptet 'The Elegance of Adventure', der står for en personlig gæstfrihed i kombination med uforglemmelige eventyr og oplevelser. Pucón er berømt for de utallige udendørs aktiviteter som ridning, vulkanklatring, rafting, vandreture og trekking.

 Udflugter:

Inkluderede aktiviteter på Vira Vira

 Mens du bor på Vira Vira er der uendelig mange muligheder for spændende oplevelser. Hver dag mødes du med hotellets udflugtschef, hvor I sammen gennemgår og aftaler aktiviteterne til dagen efter. Og her kan du vælge mellem udendørs aktiviteter som ridning, vandreture, rafting, sejlads og kajakture. Hvis du er ivrig lystfisker, vil du begejstres over de utallige muligheder, der er for at fiske i områdets mange søer og floder. Hotellet har også sit eget gårdanlæg og mejeri, som du kan besøge, hvor køerne malkes, og der produceres ost efter traditionelle schweiziske metoder. For de kunstinteresserede er der kunstskole, der arrangeres yogalektioner og, hvis du er kulturelt nysgerrig, er der mulighed for at møde de lokale Mapuche-stamme.

Dag: 7 – 9: Valparaíso

Fra morgenstunden går rejsen tilbage til Santiago de Chile. Du bliver afhentet på Vira Vira og har en privat transport til lufthavnen i Temuco. Efter ankomst til Santiago de Chile mødes du med din privatchauffør, der kører dig til Valparaíso. Det er en tur på 120 km. og den tager små to timer. I Valparaíso bor du to nætter på det elegante og hyggelige Zero Hotel. Det størrelsesmæssigt beskedne hotel med kun 9 værelser, har en meget central beliggenhed, der gør det til et ideelt udgangspunkt for at opleve byen og havneområdet. Den smukt designede terrassehave er det perfekte sted at læse en bog eller bare nyde den fremragende udsigt over Stillehavet, mens du indånder atmosfæren i Valparaiso. Byen, der er kendt som Stillehavets Juvel, ligger på et højdedrag, der rejser sig fra Stillehavskysten. Det skaber en charmerende labyrint af små, snoede gader og stræder, hengemte gyder og utallige trapper.

Udflugter:

Byrundtur i Valparaíso og Viña Del Mar

 På denne guidede tur oplever du tvillingebyerne Viña del Mar og Valparaíso. Det er dig, der sætter tempoet, og din guide vil med glæde tilrettelægge turen efter dine ønsker. Hør om Valparaísos historie, når du bevæger dig op og ned ad byens kuperede gader, og forundres over den meget sammensatte arkitektur og de farverige huse. Når du besøger byens centrum med kongresbygningen, de centrale pladser og havnen, vil du forstå, hvorfor Valparaíso er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. På den anden side af bugten vil du besøge nabobyen Viña del Mar med den moderne atmosfære og enestående udsigt over Stillehavet.

 Privat tur på 3 ½ time.

 Besøg Isla Negra fra Valparaíso

Følg i fodsporene på Chiles mest berømte digter, Pablo Neruda, på denne heldagsudflugt til kystområdet Isla Negra. Det var både digterens tilflugtssted og hans kilde til inspiration fra 1939 og frem til hans død i 1973. Huset er i dag museum til minde om ham, men udstiller desuden samlinger af blandt andet antikke flasker, indfødtes traditionelle masker og forskellige maritime genstande.

Dag 9 – 10: Casablanca Valley

Du afhentes på hotellet, hvorefter der er arrangeret privat transport i bil videre til Casablanca Valley, som ligger mellem Santiago de Chile og Stillehavskysten. Turen er på 50 km. og tager en times tid. Her har du en overnatning på det charmerende La Casona at Matetic, der ligger på den anerkendte vingård Matetic i den smukke San Antonio-dal. Det hyggelige pensionat, der blot har syv værelser, alle indrettet i kolonistil, har en luksuriøs og afslappet atmosfære. Du kan deltage i vinsmagninger, blive klogere på kunsten at producere den chilenske topklassevin eller bare nyde en skøn gåtur rundt på vingården.

 Udflugter:

 Inkluderede aktiviteter på La Casona at Matetic (halvpension)

 La Casona og vingården Matetic, der ligger på en 25.000 hektar stor privat ejendom, er den helt perfekte ramme for en afslappende og unik ferieoplevelse. Jorden er dedikeret til vinmarker, frugtplantager samt opdræt af kvæg og får. Du kan glæde dig til en rundvisning på vingården, og ikke mindst den efterfølgende smagning fra vingårdens store udvalg af førsteklasses vine.

 

Dag 10: Santiago de Chile

Rejsen i Chile nærmer sig sin afslutning, og i dag går rejsen igen tilbage til Santiago de Chile. Du bliver afhentet på La Casona og har privat transport til lufthavnen.

Dag 11: Ankomst til Danmark

Efter en spændende og indholdsrig rejse rundt i Chile ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Priseksempel

9 dage fra 47.700 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 47.700 pr. person ved 2 voksne

Tillæg i højsæson: ca 5.000 - 10.000 kr per person *

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Inkluderet i prisen:
  • Flyrejse fra Danmark til Santiago de Chile tur/retur
  • Lufthavnsskatter
  • 2 overnatninger på Le Rêve (Deluxe King med balkon) inkl. morgenmad
  • 3 overnatninger på The Hacienda Hotel Vira Vira (Suite room) inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på Zero Hotel (Colores room) inkl. morgenmad
  • 1 overnatning på La Casona at Matetic (Standard room) inkl. morgenmad
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Ikke inkluderet i prisen:
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Skræddersy din rejse

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejseformen og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Chile: Søerne og vinlandet

Patagonien og stjernekig i Chile

  • Oplev Chiles moderne hovedstad
  • Udforsk Patagoniens fascinerende natur
  • Kig på stjerner i Atacama-ørkenen

12 dage fra 63.000 kr pr. person

Chile: Søerne og vinlandet

Chile: Søerne og vinlandet

  • Oplev Chiles moderne hovedstad
  • Vær aktiv i Pucón
  •   Bo i hjertet af vinlandet

9 dage fra 47.700 kr pr. person