Cook-øerne med stil
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
bestil herRejsen dag for dag
Tag på en luksuriøs og romantisk get-away til smukke Rarotonga og Aitutaki. Rejsen er for dig, som ønsker dig det bedste af, hvad Cook-øerne har at tilbyde.
I dag forlader du Danmark og starter din luksusrejse til de smukke Cook-øer Rarotonga og Aitutaki. Her venter sol og varme på fantastiske resorts med hvide paradisstrande uden for døren. Cook-øerne er som skabt til en romantisk og luksuriøs rejse, og på denne tur er der ikke sparet på noget.
Efter et flyskifte i Los Angeles er du i dag fremme ved Rarotonga på Cook-øerne. Har du valgt at flyve Business Class har du formodentlig sovet godt og nydt en à la carte morgenmad inden landing. I lufthavnen bliver du modtaget og kørt til dit hotel Crown Beach Resort og Spa, hvor du skal bo de kommende syv nætter. Efter du er tjekket ind i ro og mag kan du udforske omgivelserne og bare nyde tanken om, at du skal tilbringe de kommende syv nætter på dette smukke sted.
Den kommende uge er Crown Beach Resort & Spa dit hjem, og du bor i en 120 m2 stor One Bedroom Beachfront Villa lige på stranden omgivet af tropiske grønne planter. Du vågner hver morgen til en fantastisk udsigt over den glitrende, turkisblå lagune, som ligger smukt indrammet af hvide sandstrande og svajende palmer. Her på Rarotongas vestkyst kan du også nyde de smukkeste solnedgange, som indbyder til romantik og tid på tomandshånd. Resortet er forbehold voksne og giver dig mulighed for at komme helt ned i gear og nyde resortets mange faciliteter i ro og mag. Her finder du både en spa-afdeling, fitnesscenter, to restauranter, to barer, et dykkercenter og en fantastisk pool. Hver morgen kan du sætte dig til bords i restauranten til en lækker, tropisk morgenmad, og en aften venter et show, hvor du kan lære mere om den lokale kultur og nyde en god middag. Der er også mulighed for at holde en intim og romantisk bryllupsceremoni i de tropiske omgivelser, hvis dig og din udkårne ønsker jer et unikt og personligt bryllup under tropiske himmelstrøg.
I dag er det blevet tid at forlade fantastiske Crown Beach Resort & Spa på Rarotonga og flyve mod den mindre ø Aitutaki. Flyveturen tager cirka 50 minutter. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Aitutakis vestkyst, hvor det prisbelønnede luksusresort Pacific Resort Aitutaki ligger. Her venter dig fem nætter i paradis.
Pacific Resort Aitutaki er en del af sammenslutningen ”Small Luxury Hotels of the World”, og du vil hurtigt forstå hvorfor. Her findes alle de faciliteter, du kan forvente dig af et luksusresort. Nyd nogle skønne timer i spa-afdelingen, få sved på panden i fitnesscentret, slap af på den smukke hvide sandstrand, hop i poolen, eller lån en cykel eller en kajak og udforsk området omkring resortet. Du bor i en Ultimate Beachfront Bungalow med stranden og den smukke turkisblå lagune lige uden for døren. Også her venter den smukkeste solnedgang fra terrassen. Hver morgen serveres en lækker à la carte morgenmad. Resortet har to forskellige restauranter. En af dem er The Rapae Bay Restaurant & Bar, som forener både de lokale og internationale køkkener og benytter friske råvarer som skaldyr og frugt i sine retter. Du nyder naturligvis de gode måltider under åben himmel med udsigt til vandet. Du kan se frem til masser af romantik, luksus og forkælelse samt et Lagoon Cruise med en lækker barbecue-frokost og mulighed for at snorkle og bade i lagunen.
Det er blevet tid til at forlade Cook-øerne for denne gang. Nyd en sidste morgenmad på Pacific Resort Aitutaki, og sug de sidste tropiske indtryk til dig. Du bliver kørt til lufthavnen, og rejsen mod Rarotonga og derefter Los Angeles begynder.
Ligesom på udrejsen mellemlander du i Los Angeles. Det er muligt at forlænge rejsen med et par dage i Los Angeles, en kør-selv ferie ad Highway 1 eller noget helt andet, inden turen går tilbage til Danmark. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.
Du lander i Danmark igen efter en rejse pakket med luksus, romantik og fantastiske oplevelser på Cook-øerne.
Kort
Priseksempel
16 dage fra 58.500 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbudLavsæson: fra kr. 58.500 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse Danmark - Rarotonga t/r
- Flyrejse Rarotonga - Aitutaki t/r
- 7 nætter i One Bedroom Beachfront Villa på Crown Beach Resort & Spa på Rarotonga inkl.:
- Morgenmad alle dage
- Transport fra og til lufthavnen
- Modtagelse i lufthavnen
- Aftenshow og middag en aften
- 5 nætter i Ultimate Beachfront Bungalow på Pacific Resort Aitutaki inkl.:
- Morgenmad alle dage
- Transport fra og til lufthavnen
- Dagstur Lagoon Cruise inkl. barbecue-frokost
- Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Relevante udflugter på rejsen
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Rarotonga, Atiu og Aitutaki
- 3 øer på én rejse
- Sol, strand og afslapning
- Smukke naturoplevelser
16 dage fra 44.910 kr pr. person
New Zealand og Cookøerne
- Autocamper i New Zealand
- Sol og strand på Cook Islands
- Perfekt for familien
26 dage fra 54.998 kr pr. person
Cook-øerne med stil
- Luksus og romantik
- Bryllupsrejse med stil
- Magiske solnedgange
16 dage fra 58.500 kr pr. person
Romantik på Cook-øerne
- Den perfekte bryllupsrejse
- Romantik, sol og varme
- Besøg to smukke øer
16 dage fra 35.820 kr pr. person
Cook-øernes perler
- Hvide paradisstrande
- Besøg to fantastiske Cook-øer
- Afslapning og aktiviteter
16 dage fra 37.080 kr pr. person