Den store Canada rejse
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
bestil herRejsen dag for dag
Fra Toronto, Niagara Falls og Montreal til Rocky Mountains og luksustogrejsen med Rocky Mountaineer venter der store oplevelser. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder i Canada med dig.
Fra Danmark går turen vestpå mod Toronto, hvor du lander samme dag grundet tidsforskellen. Fra lufthavnen kan du tage en taxi eller lufthavnstoget mod centrum, hvor dit hotel ligger. Du kan bruge resten af dagen på at udforske byens mange oplevelser eller slappe af ovenpå rejsen.
Hele dagen er fri til at nyde den spændende storby på egen hånd. Hvis du er til shopping, er mulighederne mange og matcher selv de helt berømte storbyer. Byen har også et væld af museer, og især The Royal Ontario Museum, der årligt byder på skiftende udstillinger, er et besøg værd.
Toronto er præget af Canadas multikulturelle samfund, hvilket du hurtigt fornemmer, når du bevæger dig rundt i byen. Der findes mere end 100 forskellige etniske grupper i byen, og der tales et utal af sprog – alt fra dansk til urdo. Toronto har flere spændende bydele med hvert sit etniske præg. Du kunne for eksempel besøge Greektown, Little Italy, Chinatown eller hippiernes Kensington Market.
Du kunne også gå en tur ned ad Yonge Street, der ifølge Guiness Rekordbog er verdens længste gade. For enden af Yonge Street ligger færgen til Toronto Islands, Harbour Square Park og havnepromenaden, hvor både cafeer, gallerier, teatre og specielbutikker ligger side om side ved molerne. Nær havnen finder du også det 553 meter høje CN Tower, der med både glaselevator og glasgulv giver dig den bedste udsigt over Torontos skyline.
I dag venter en heldagstur til et af områdets største attraktioner; Niagara Falls. I bussen på vej mod de buldrende vandmasser bliver du underholdt af en guide, der fortæller historier om det fascinerende landskab, der har formet det enorme vandfald. Selvom der findes mange vandfald, der er højere end Niagara Falls, er det de færreste, der sender så enorme vandmængder af sted som dette. Hele 3160 tons vand falder hvert sekund ud over klippekanten, hvilket gør Niagara Falls til et af verdens mest imponerende vandfald.
Nyd de sidste timer i Toronto, inden det er tid at bevæge sig mod togstationen, hvor togrejsen med VIA Rail mod Montreal begynder. Montreal er med sine 3 millioner indbyggere Canadas næststørste by og den største ”franske” by i landet. Mad, mode og venlighed er tydelig i Montreals gader, hvor den engelske og franske kultur har fundet et harmonisk samspil og skabt et særdeles kreativt miljø. Montreal er en by der omfavner de besøgende med et dobbelt kindkys og suger gæsterne ind i en god rytme. Byens centrum har et amerikansk look med nogle brede gennemgående veje og skyskrabere i et tæt mønster. Men skraber du lidt i overfladen, vil du hurtigt opdage byens dybe franske rødder.
To hele dage har du til rådighed i den charmerende storby, der byder på et væld af fantastiske oplevelser. Tag en tur i undergrundsbyen RESO, som er en hel by under jorden fyldt med populære shoppingcentre, gallerier, restauranter og caféer. God mad spiller en vigtig rolle i Montreal, og en god måde at komme ind under huden på byen er ved at gå på opdagelse i Montreals deli-kultur. Kig for eksempel forbi Scwartz’s på 3895 Boulevard Saint-Laurent, hvor du finder en af Montreals bedste sandwich bestående af hvidt brød, lidt sennep og en enorm mængde af det møreste røgede kød. Montreal har også nogle lækre bagelbutikker, som laver bagels, hvor selv New York City ikke kan følge med. To af de bedste bagelbutikker i byen er Fairmount og St. Viateur, som uden tvivl er et besøg værd.
Nyd den sidste morgen i Montreal, inden turen går mod lufthavnen, og du sætter dig godt til rette i flyet mod Calgary. Calgary er i dag en af Canadas hurtigst voksende byer og nærmer sig 1 mio. indbyggere. Det er især Albertas rige olieforekomster, der tiltrækker folk til denne del af landet. I 1988 var Calgary vært for vinter-OL, og det gamle OL-område vest for byen er nu omdannet til et aktivcenter, hvor alle former for udendørsaktiviteter kan prøves. Her kan du spille minigolf, hoppe på trampolin, komme til vejrs i et klatretårn, køre i sommerbobslæde eller tage en tur på mountainbike med OL-skihopbakken i baggrunden.
Du afhenter din lejebil i Calgary og kører videre mod Banff, der ligger omgivet af høje bjerge, smaragdgrønne søer og et rigt dyreliv. Banff er en lille charmerende by med blot 7.000 indbyggere. Omdrejningspunktet er den hyggelige hovedgade med butikker og spisesteder. Men du finder også flere gode museer, der forklarer områdets gribende historie og natur, samt udstiller malerier af kunstnere inspireret af bjergene. Efter ankomsten er resten af dagen fri til at gå på opdagelse i Banff.
Distance: Ca. 130 km fra Calgary til Banff.
Dagen kan passende startes med en gåtur på golfbanen bag Banff Springs Hotel, hvor du ofte kan opleve kronhjortene gå og græsse i det tidlige morgengry, inden golfspillerne tager over. Men mange flere store naturoplevelser venter lige udenfor byen.
Banff ligger smukt omgivet af Mount Rundle, Sulphur Mountain og Cascade Mountains. Floden Bow River flyder stille gennem byen, inden den rammer det brusende vandfald Bow Falls lige neden for Banff Springs Hotel. Så mulighederne for naturoplevelser er mange i Banff. Tag gondolen til Sulphur Mountain, leg cowboy på en ridetur i bjergene, sejl i kano på floden, lej cykler og tag på udkig efter dyrene langs Bow Valley Parkway. Du kan også gå en tur på en af de mange gode vandrestier, som udspringer i området omkring Banff by.
Bagefter kan dagen rundes af på Banff Avenue, hvor du finder alt fra kulinariske perler til familierestauranter, fast food og en lille fin ”food court” i underetagen på Banff Cascade Mall. Prøv eksempelvis en canadisk steak på The Keg, god italiensk mad på Giorgio’s Trattoria eller en monsterburger på Wild Bill’s Saloon, inden aftenen slutter med countrymusik og two-step samme sted.
I dag går turen videre til den smaragdgrønne sø Lake Louise, hvis beliggenhed mellem forrevne bjergtinder og slanke nåletræer fanger den vilde, canadiske natur på storslået vis. Den nærliggende sø, Moraine Lake, er også et besøg værd, og det er muligt at leje kano ved begge søer samt udforske områderne på gåben. Du har god tid til at nyde området, der måske mere end noget andet sted fanger Canadas ikoniske skønhed.
Distance: Ca. 60 km fra Banff til Lake Louise.
Du har hele dagen til at udforske området. Det er værd at besøge søerne på forskellige tidspunkter af døgnet, så du har mulighed for at opleve dem i forskelligt lys. Fra morgenstunden kan du følge farveskiftet over bjergene mod vest, mens solen får samlet sine kræfter. Langsomt oplyses søerne helt, og først på formiddagen, når solen kommer over bjergtoppene, stråler søernes i deres berømte smaragdgrønne farve.
Brug også lidt tid på at udforske den lille by ved Lake Louise, der tidligere var porten til de canadiske Rocky Mountains. Byens lille togstation bragte besøgende til byen, som skulle videre til Chateau Lake Louise, og stationen har tilmed været brugt som kulisse i den oscarvindende film ”Dr. Zhivago” fra 1965.
I dag venter en af rejsens allersmukkeste køreture, når du begiver dig op ad Icefields Parkway mod Jasper. Her oplever du, hvordan det ene dramatiske bjergmassiv afløser det andet og indrammer utallige smeltevandssøer og enorme gletsjere, der flyder ned af bjergsiderne som frosne floder. På turen mod Jasper har du mulighed for at gøre stop ved det øredøvende Athabasca-vandfald, hvis vand til sidst når helt ud til Atlanterhavet.
Distance: Ca. 240 km fra Lake Louise til Jasper.
Der er mange muligheder for udflugter i Jasper, og et godt bud på dette kunne være Maligne Lake. Hvis du starter din køretur tidligt om morgenen, er der gode muligheder for at se både tykhornsfår, kronhjorte, rener og bjørne langs vejkanten. Vel fremme ved søen har du mulighed for at leje kano eller tage på en to-timers sejltur til maleriske Spirit Island, hvorfra du har et af de mest fotogene vues i hele Canada.
Kun få kilometer nord fra Jasper ligger Patricia Lake og Pyramid Mountain, der spejler sig i søens blanke vand. Sydvest fra Jasper ligger Whistler-bjerget, hvor du kan prøve kræfter med den otte kilometer lange, krævende vandretur til toppen. Hvis du vil spare på dine kræfter, er der også mulighed for at tage gondolen til toppen i stedet. På toppen af bjerget belønnes du med en flot udsigt over dalen, Athabaca-floden og Jasper by.
Du kunne også tage til Mount Edith Cavell ved highway 93A lidt syd for Jasper. Her begynder stierne til Path of the Glacier og Cavell Meadows for enden af vejen. Især Path of the Glacier er en af de smukkeste, korte vandrestier i Rocky Mountains. Så her får du sjældent lov at gå alene, medmindre du kommer tidligt om morgenen.
Du afleverer lejebilen i Jasper og stiger om bord på toget Rocky Mountaineer, der vil føre dig ud på en uforglemmelig smuk togrejse. Toget snor sig forbi flere bjergkæder, over et dusin broer, gennem tunneller og langs med søer og kløfter med brusende floder langt under dig. Maden om bord er et kapitel for sig, og med Rocky Mountaineer’s Gourmet Dream Team er du sikret en kulinarisk oplevelse, som du sent vil glemme.
Rocky Mountaineer-togrejsen til Vancouver over Kamloops har vundet flere præmier og titler for at være blandt de bedste togrejser i verden. National Geographic har kaldt turen for en af ”The World’s Greatest Trips”, og listen med udmærkelser til Rocky Mountaineer er lang. For at få mest muligt ud af Canadas enestående natur, kører Rocky Mountaineer kun i dagtimerne. Efter mange timer med naturoplevelser i verdensklasse, triller toget ind i Kamloops, hvor du overnatter på et hotel i hjertet af byen.
Dagen efter sætter du dig igen til rette i de bløde sæder på Rocky Mountaineer, hvor turen går videre mod Vancouver. Denne del af turen byder også på store naturoplevelser, mens landskaberne gradvist skifter karakter. Undervejs fører toget dig gennem cowboy- og ranchland i British Columbias indre og langs to af provinsens store floder, Thompson og Fraser River. Forrevne bjergtoppe og blødt rullende bakker ses i horisonten, men toget kører mod kystbjergene og Vancouver.
Den sidste del af rejsen går langs Fraser-dalen og Fraser-floden til Stillehavets perle, Vancouver, hvor toget ankommer til stationen ud på dagen. Vancouver ligger i det flade Fraser River floddelta med snedækkede bjergtoppe mod nord og havet lige uden for døren mod vest. Den fantastiske beliggenhed gør den til en værdig kandidat til titlen som verdens smukkeste storby. Efter du har tjekket ind på hotellet, har du resten af aftenen til at få de første indtryk af Vancouver. Du kunne eksempelvis strække benene i Stanley Park eller langs promenaden ved Canada Place, hvor byens indbyggere går, løber, cykler eller løber på rulleskøjter.
Du har hele dagen til at udforske denne spændende storby. Dette kan du med fordel gøre med et Hop-on/Hop-off buspas, der gør det nemt at komme rundt til Vancouvers højdepunkter. Du bestemmer selv hvor, hvornår og i hvilket tempo. Busruten har blandt andet stop ved Stanley Park, Vancouver Aquarium, English Bay Beach, Granville Island, Chinatown, UBC Museum of Anthropology, Robson Street, Gastown og Canada Place.
Eftermiddagen kunne bruges på en tur i gondolen til Grouse Mountain, hvor der er en fantastisk udsigt over Vancouver. På toppen af bjerget er der skovhuggershow, bjørne i indhegning og Theatre in the Sky, som er en biograf, der viser en smuk film om Vancouver og områdets oprindelige folk. Alt dette er gratis, når du har indløst billet til gondolen.
I dag venter en heldagstur til Vancouver Island, som begynder med en vandflyvertur fra Vancouver by til Victoria. Du flyver over Georgia-strædet og skærgården på østsiden af Vancouver Island. Hvaler og spækhuggere holder ofte til i disse farvande, og med lidt held kan du spotte de store dyr komme op til overflade for at få luft. Vel fremme ved den historiske by Victoria venter en sightseeingtur til byens mange fine bygninger, haver og seværdigheder. Turen går blandt andet forbi University of Victoria, Beacon Hill-parken, Royal British Columbia Museum, Thunderbird Park, Empress-hotellet, provinsparlamentet og de eksklusive hjem i Uplands og Oak Bay.
Du har endnu en hel dag til at nyde Vancouver, hvor hele verden synes at være samlet på ét sted. Vancouver er ikke én by. Men flere byer eller bydele med hver deres unikke charme, som tilsammen gør Vancouver-metropolen helt speciel. Spis kinesisk hos Wild Rice i Chinatown og indisk på Punjab Market omkring Commercial Drive og 48th Ave. Nyd sushi i West End og vegetarisk mad på falafel-oasen Desert på Commercial Drive. Du kunne også prøve Vestcanadas familierestaurant White Spot, der ligger spredt over hele Vancouver.
Besøg også frugt- og kunstner-markedet på Granville Island, eller gå en tur rundt om bygningen Canada Place, som var Vancouvers bidrag til verdensudstillingen i 1986. Interesserer du dig for historie og kultur, er Museum of Anthropology på UBC et spændende sted at besøge. Her kan du lære mere om den oprindelige befolkning i British Columbia og se et udvalg af deres totempæle.
Der findes samtidig et hav af shoppingsmuligheder i Vancouver. Byen har flere gode indkøbscentre, men det bedste og største er Metropolis at Metrotown i forstaden Richmond. Her har du mulighed for at shoppe løs i 450 butikker kombineret med masser af muligheder for underholdning. Når sulten melder sig, er du aldrig langt fra en restaurant eller café, hvor du kan hvile benene mellem indkøbene.
Fra Vancouver går turen tilbage mod Danmark efter en rejse fyldt med smukke naturoplevelser og fantastiske storbyer.
Du ankommer til Danmark.
Udvalgte højdepunkter
Oplev Canada med Rocky Mountaineer
Ingen rejse gennem Canadas bjergrige vestlige provinser er komplet uden en uforglemmelig togtur med luksustoget Rocky Mountaineer. Her venter forkælelse i verdensklasse, både når det gælder komforten og maden om bord, men også når du kigger ud af panoramavinduet på de storslåene bjerglandskaber, der glider forbi.
Verdens bedste togrejse
Hele 8 gange har Rocky Mountaineer vundet prisen som verdens bedste togrejse. Men det er bestemt heller ikke nogen almindelig tur. Fra de bløde sæder har du perfekt udsyn til Rocky Mountains takkede bjergtoppe og mægtige gletsjere, og i restaurantvognen serveres det ene overdådige måltid efter det andet, mens du triller gennem Canadas uberørte natur. Fra Vancouver går ruten til Jasper eller Banff eller den modsatte vej fra bjergene mod kysten. Rejsen varer 2 dage, og undervejs har du en overnatning på hotel, så du kun kører i dagtimerne og dermed får det optimale udbytte af den enestående udsigt.
Alt du skal gøre på denne togrejse er at slappe af og suge de smukke omgivelser til dig. Undervejs bliver du forkælet med lækre måltider, som du kan nyde, mens de skønne landskaber langsomt glider forbi uden for togets store panorama vinduer.
En togrejse med Rocky Mountaineer er en oplevelse, du sent vil glemme.
Tur til Niagara Falls fra Toronto
Du bliver hentet i Toronto, og herfra kører du mod Niagara Falls. Turen går blandt andet gennem Canadas “stål-hovedstad”, Hamilton, “Ontarios frugtkurv”, St. Catharines, og vinregionen på Niagara halvøen.
Vel fremme ved vandfaldene har du god tid til at beundre de imponerende vandmasser. Du skal blandt andet på en sejltur, hvor du kommer tæt på Horseshoe Falls’ buldrende vandmasser. Frokosten nyder du på Sheraton on the Falls, hvorfra der er en smuk udsigt over vandfaldene.
Efter frokosten går turen til Niagara-on-the-Lake, som er blevet kåret som Canadas kønneste by. Gå en tur gennem byen med de smukke gamle bygninger, besøg de små charmerende butikker, og nyd synet af de farvestrålende blomster, som pryder fortove, parker og verandaer.
Oplev Victoria med vandflyver
Med sine historiske bygninger og spektakulære beliggenhed ned til havet er Victoria en ualmindelig smuk by. Ikke mindst set fra et lille fly, der lader dig opleve det historiske centrum og de mange flotte huse på klipperne langs kysten fra en helt ny vinkel. Fra luften får du også en storslået udsigt over Strait of Juan de Fuca med fastlandet og de majestætiske Olympic Mountains i baggrunden. Turen foregår i vandfly, og oplevelsen fuldendes med følelsen af at lette og lande på vandet.
Toronto
Mangfoldighed af kulturer, shoppemuligheder og oplevelser i Toronto.
Toronto er en sand storby med alt, hvad det indebærer af kulturer, sightseeing, shopping og gastronomi. Alt dette suppleres af en utrolig gæstfri lokalbefolkning, der gerne viser deres smukke hjemby frem for besøgende.
I Toronto får du spændende arkitektur, storbycharme, cafeer, god mad, sport, musik, kultur og god shopping samt mulighed for en dagstur til Niagara Falls og vingårdene.
Seværdigheder
Byens mest kendte vartegn er det 553 m høje CN Tower. Fra toppen af tårnet har du en fantastisk udsigt over byen i alle retninger. Få det helt store overblik, inden du benytter dig af byens mange tilbud. Du kan også besøge det historiske St. Lawrence Market, kulturhistoriske Royal Ontario Museum, Ripley’s Aquarium of Canada og det charmerende Distillery Historic District. Eller udforsk de etniske bydele som Greektown, little Italy og Chinatown. Kunstmuseet The Art Gallery of Ontario samt Kensington Market, hvor du kan smage på verden, er også et besøg værd.
Teater og koncerter
Toronto er hjem for flere teatre, som løbende præsenterer både klassiske opsætninger og mere moderne stykker. Koncerter er der også mange af, så køb billet til en af de kendte kunstnere eller få en anderledes oplevelse til en koncert med en lokal musiker.
Hvad er der på plakaten netop nu i Toronto? Tjek https://www.toronto-theatre.com/, og find et teaterstykke, en koncert eller en musical, der lige passer dig.
Shopping
I CF Toronto Eaton Centre på 220 Yonge Street midt i Toronto kan du boltre dig i intet mindre end 250 butikker. Her finder du desuden en kæmpe food court med 24 restauranter og fastfoodkæder med mad fra hele verden.
Toronto Premium Outlet, lige vest for byen og Lester B. Pearson Airport, har 80 outlet-butikker, hvor du sparer 25% – 65% på normalprisen på brands som Saks OFF 5TH, AllSaints, Burberry, Coach, Kate Spade, Michael Kors, Polo Ralph Lauren og Under Armour. Her kan du hurtigt få brændt nogle penge af, hvis du kan lide at shoppe.
Spisesteder
Er du en af dem, der gerne vil spise godt, mens du rejser. Så er du kommet til det helt rette sted. Toronto er et sandt slaraffenland for madelskere, og byen byder på mange forskelligartede muligheder. Nogle forslag kunne være Scaramouche Restaurant, Michael’s on Simcoe, Alo Restaurant, Chiado Restaurant og Joso’s.
Udflugter
Der er rig mulighed for at tage en dagstur uden for byen for en række anderledes oplevelser. For eksempel kan du tage en heldagstur til de imponerende Niagara Falls vandfald og vinområder på Niagara-halvøen med de gode hvidvine og icewine. Her finder du også den charmerende by Niagara-on-the-Lake med små farverige huse og blomsterudsmykkede gader.
Vis hele teksten
Vancouver
Vancouver er kendt som en af verdens smukkeste byer med vandet på den ene side og de snedækkede bjergtinder på den anden.
Vancouver består af flere forskellige bydele med hver sin unikke karakter, stemning og kultur. De mange forskellige kulturer, der er repræsenteret i byen, afspejler sig også tydeligt i byens mange forskellige restauranter, som tilbyder smagsoplevelser fra hele verden.
Vancouver centrum
Midtbyen er ikke større, end at du kan gå rundt til det meste. Men vil du gemme lidt energi til de store naturoplevelser der venter forude, er der mulighed for at tage busserne eller monorailen rundt i byen. Besøg for eksempel Canada Place, historiske Gastown omkring Water Street eller det centrale Stanley Park, hvor totempæle står mellem træerne. Her kan du også leje en cykel og cykle langs vandet rundt om Stanley Park. Eller læg vejen forbi Nordvestkystindianerne på Museum of Anthropology, hvor du kan se totempæle, masker og lære mere indiansk kunst og kultur.
Grouse Mountain
Fra toppen af Grouse Mountain har du en fantastiske udsigt over byen. Du tager gondolen derop, og inkluderet i billetten er desuden indgangen til Theatre in the Sky, hvor du kan se film om Vancouver og den oprindelige befolkning. Herudover kan du opleve et skovhuggershow og brune bjørne, der holdes på sikker afstand bag et hegn.
Vis hele teksten
Kort
Priseksempel
20 dage fra 52.290 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbudfra kr. 52.290 pr. person ved 2 voksne*
*Vores priser er vejledende, og de er baseret på midtersæsonen. Derfor afhænger priserne af, hvilken sæson du rejser i, samt udbuddet af fly og hoteller. Tal med din rejsekonsulent og få mere information. Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse Danmark - Canada t/r
- Flyrejse Montreal - Calgary o/w
- Flyskatter
- 3 nætter i Toronto
- Heldagsudflugt til Niagara Falls inkl. Niagara Cruise, buffetfrokost på Fallsview Restaurant, køretur ad smukke Niagara Parkway og tid til at opleve Niagara-on-the-Lake.
- Togrejse med VIA Rail fra Union Station i Toronto til Central Station i Montreal
- 3 nætter i Montreal
- 7 døgns leje af standardbil inkl. forsikringer, fri km og første tankfuld benzin. Udlevering i Calgary Lufthavn og aflevering i Jasper by
- 1 nat i Calgary
- 2 nætter i Banff
- 2 nætter ved Lake Louise
- 2 nætter i Jasper
- 2 dages togrejse på "Silver Leaf"-klasse med det luksuriøse Rocky Mountaineer-tog fra Jasper til Kamloops, med overnatning på hotel i Kamloops, og videre til Vancouver inkl. 2 x morgenmad og 2 x frokost om bord på toget.
- 4 nætter i Vancouver
- Heldagsudflugt til Victoria, hvor du flyver med vandflyver fra havnen i centrum af Vancouver til havnen i centrum af Victoria. Herefter bustur til den smukke Butchart botaniske have og tid til at opleve Victoria
- Kompensation for CO2-udledning på din rejse
- Personlig Trip Coordinator med støtte fra et supportteam døgnet rundt til nødsituationer under rejsen.
* Hotelpriserne er gennemgående baseret på bedre mellemklassehoteller (3,5 - 4 stjerner), hvis ikke andet er anført.
- Opgradering til en højere klasse ombord på flyet
- Entréer og måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
- Personlige udgifter og drikkepenge
- Visum og turistgebyrer
- Sygdomsafbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Eventuel opgradering af hotelværelse
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Udflugter
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Hvalsafari ved Victoria
Oplev spækhuggere, gråhvaler, sæler og meget mere på denne hvalsafari på sundet ved Victoria.
Zip-line bjørnetur ved Whistler
Oplev bjørne oppefra, når du bevæger dig via zip-line kabler og hængebroer over skoven ved Whistler og Blackcomb Mountain.
Wildlife flodsafari ved Blue River
På denne tur sejler du ad Blue River kendt som Grizzly Bear Valley, hvor du kan opleve både elge, bjørne og ørne.
White water rafting i Banff
Tag på white water raftingtur ad Bow River gennem Horseshoe Canyon i Banff.
Vintur fra Toronto
Nyd en guidet vintur fra Toronto med gode vine og dejlig mad undervejs.
Vin- og cidertur ved Montreal
Smag på de lækre vine og cider, som produceres lige uden for Montreal.
Vildmarksafari på Knight Inlet Lodge
3 dages safari i vildmarken, hvor du oplever Canadas natur og dyreliv fra en flydende lodge.
Vild white water rafting i Banff
Vild white water rafting ad Kicking Horse River. Adrenalinsus og skøn natur for alle pengene.
Victoria med vandflyver fra Vancouver
Tag med vandflyver fra Vancouver til Victoria, hvor du får en hel dag til at opleve byens seværdigheder.
Vancouver og Capilano-hængebroen
Oplev det bedste af Vancouver og se regnskoven fra oven fra Capilano-hængebroen.
Vancouver hop-on hop off bus og Vancouver Lookout
Udforsk byens mange ansigter, bydele og attraktioner med et hop-on hop-off buspas og billet til Vancouver Lookout
Udlev cowboy-drømmen på La Reata
3 dages ægte cowboy-eventyr på Canadas åbne prærie.
Udforsk Banff fra Calgary
Lær om geologien, urbefolkningens historie og områdets dyreliv, mens du udforsker Banff National Park.
Svævebane-eventyr ved Banff
Oplev de storslåede bjerglandskaber omkring Banff med svævebane til toppen af Sulphur Mountain.
Tur til Niagara Falls fra Toronto
Oplev det imponerende Niagara Falls, og besøg den hyggelige by, Niagara-on-the-Lake.
Svævebane-eventyr i Whistler
Oplev bjerglandskaberne omkring Whistler i fugleperspektiv på det ultimative svævebane-eventyr.
Spirit Island Cruise
Nyd en sejltur på en af Rocky Mountains’ smukkeste søer, Maligne Lake, og gør stop ved Spirit Island.
Snorkel og kajak fra Vancouver
Snorkel blandt sæler, besøg fuglekolonier og sejl i kajak gennem de smukke landskaber i Howe Fjord nær Vancouver.
Sejltur ved The 1000 Islands i Ontario
Tag med på en times sejltur gennem området The 1000 Islands, som gemmer på både storslåede slotte og et forunderligt landskab med små grønne øer.
Sejltur ved Niagara Falls
Kom helt tæt på Niagara Falls’ enorme vandmasser om bord på Hornblower Niagara Cruises katamaran.
Sejltur på Lake Minnewanka
Nyd en sejltur på smukke Lake Minnewanka, og oplev det rige dyreliv, både på land, til vands og i luften.
Relevante udflugter på rejsen
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Road Trip: eventyr i det østlige Canada
- Kør selv-ferie fra Toronto til Quebec
- Oplev det magiske Niagara Falls
- Eventyrlige og spændende aktiviteter
19 dage fra 41.490 kr pr. person
Canada: På eventyr i Rocky Mountains
- Kør selv-ferie gennem det vestlige Canada
- Eventyr og spændende aktiviteter
- Fascinerende naturoplevelser
16 dage fra 43.890 kr pr. person
Med tog på tværs af Canada
- Tag med på en af verdens mest episke togrejser
- Oplev Rocky Mountains og de skønne bjergbyer
- Udforsk Vancouvers farverige mangfoldighed
14 dage fra 54.900 kr pr. person
Nordvestlige USA og Canada i bil
- Road trip i USA og Canada
- Imponerende nationalparker
- Nyd stemningen i storbyerne
16 dage fra 27.990 kr pr. person
Western Wonders Canada
- Storslået kør-selv rejse
- Indtag den imponerende natur
- Nyd Calgary og Vancouver
16 dage fra 28.990 kr pr. person
Canada på luksusklasse
- Togrejse med Rocky Mountaineer
- Albertas nationalparker i bil
- Udforsk vildmarken
13 dage fra 46.500 kr pr. person
Blandt bjørne og hvaler
- Oplev Vancouver Islands dyreliv
- Nyd Victorias storbycharme
- Spændende ture undervejs
12 dage fra 26.000 kr pr. person
Den store Canada rejse
- Niagara og fransk kultur i øst
- Rocky Mountains i vest
- Luksus-togrejse gennem bjergene
20 dage fra 52.290 kr pr. person