70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Det bedste af singapore og bali

Det bedste af Singapore og Bali

14 dage fra 28.900 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Oplev Singapore og Balis højdepunkter på denne rejse og oplev en smeltedigel af kulturer, ældgamle traditioner og moderne storby.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til Singapore

Dag 2-5: Singapore

Ved ankomsten til Singapore bliver du mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til dit hotel, det 5-stjernede Pan Pacific.
Pan Pacific ligger med udsigt over Marina Bay og blot 5 minutters gang fra Promenade MRT station, hvor der er nem adgang til alle byens attraktioner. Hotellets værelser er alle lækkert og moderne indrettede. Hotellets pool er det idelle sted at slappe af og nyde en forfriskende dukkert oven på en dag med oplevelser i Singapore, og når sulten melder sig, er der adskillige restauranter at vælge imellem, der byder på alt fra japansk og kinesisk til indisk og lokalt cuisine.
Singapore er en sand smeltedigel af kulturer. Her står indiske templer side om side med moderne skyskrabere, Little India møder Arab Street og i Chinatown kan man gå på opdagelse i de små butikker, udforske de mange templer eller nyde et et-stjernet michelin måltid Tian Tian Hainanese Chicken Rice, der var den første streetfood bod i verden, som fik en michelinstjerne.
Singapore er stedet hvor historien møder den moderne verden og hvor nationaliteter fra øst og vest smelter sammen i et herligt mix af cuisine og kultur og tilsammen danner rammerne om en af Asiens vel nok mest multikulturelle og fascinerende hovedstæder. Her findes et væld af attraktioner og seværdigheder lige fra den berømte zoologiske have til alverdens forlystelser og universal studios på øen Sentosa og ikke at forglemme de mange shoppingcentre, restauranter og forskellige bydele, der alle er med til at afspejle byens rige kulturmix.

Udflugter:
Byrundtur og besøg i den botaniske have med privat guide.
Rejs tilbage i tiden og fordyb dig i Singapores multikulturelle livsstil. Gå en tur gennem byens kolonidistrikt og se den store Padang-græsplæne, der ligger omgivet af adskillige vigtige bygninger og monumenter, deriblandt den smukke Saint Andrew's Cathedral, de imponerende rådhusbygninger og den gamle højesteretsbygning. Hold øje med landemærket ’Esplanade - Theatres on the Bay’ som er et scenekunstcenter og ligger tæt ved ​​flodens udmunding. Du kan også beundre byens vartegn, den mytiske Merlion-statue som forestiller et mytisk væsen, der er halvt løve og halvt fisk. Besøg derefter Thian Hock Keng Temple, der er et af de ældste og vigtigste Hokkien-templer i Singapore. Turen går herfra til den 161 år gamle botaniske have, der er på UNESCO’s verdernarvsliste og fortsæt herefter til de pulserende bydele i Chinatown og Little India, hvor den britiske adskillelsespolitik under kolonitiden sikrede, at tamilske indvandrere boede. Afslut rundturen med en kop kaffe på en af​​ de livlige gadecaféer.

Dag 5-8: Ubud, Bali

I dag fortsætter rejsen til Bali og byen Ubud. Du bliver hentet på dit hotel i Singapore og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver direkte til Bali. Ved ankomsten bliver du mødt i lufthavnen af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til Ubud og dit hotel for de næste 3 nætter.
Ubud er Balis kulturelle hjerte og var i sin tid hjemsted for øens kongefamilie. Byen oser af kultur og kreativitet og mange kunstnere har bosat sig i og omkring byen, hvor der også findes et væld af gallerier og små håndværksbutikker.
I Ubud bor du 3 nætter på det læke Maya Ubud Resort & Spa, der ligger smukt hævet op over Petanu floden omgivet af grønne rismarker og frodige tropiske haver. Resortet er et idyllisk fredfyldt getaway men stadig i kort afstand til Ubud. Maya Ubud Resort & Spa er bygget i traditionel balinesisk stil og har 60 villaer og 48 suiter, der ligger spredt ud over den 10 hektar store tropiske have. De er alle elegant indrettede og udstyret med moderne faciliteter. Suiterne har desuden alle egen balkon, hvorfra der er en fantastisk udsigt over dalen eller de frodige rismarker. Skulle du have lyst til at forkæle dig selv lidt ekstra, er der også mulighed for at bo i egen poolvilla.
Resortet byder på et væld af faciliteter deriblandt 2 skønt beliggende infinity pools, spa, fitness center og en yoga pavilion. Middagen kan nydes i Mayasari Restaurant, der hver aften byder på et nyt tema med enten kulturelt fokus, traditionel ilddans eller akustisk musik. Resortet har desuden også en café, hvor du kan forkæle dig selv med sunde spa-inspirerede retter.
Dagene på resortet kan tilbringes med en eller flere af de mange aktiviteter, der tilbydes. Lær at lave traditionel indonesisk mad, tag på vandretur gennem rismarkerne eller gå på opdagelse ad skjulte stier gennem dalen.

Udflugter:
Opdag Ubuds historiske skatte med privat guide
Oplev det gamle Ubuds hemmeligheder på denne spændende udflugt til områdets berømte vartegn. Dagen starter ved Goa Gajah Elephant Cave, der i 800-tallet var et fristed for buddhistiske munke og er især kendt for sine udsmykkede udskæringer. Fortsæt til den lille landsby Pejeng, der ligger gemt væk i den frodige dal ved Petauan-floden. Du besøger Pura Penataran templet, der er hjemsted for verdens største pauke eller kedeltromme støbt af et stykke kobber. Herfra fortsættes til Purbakala Archaeological Museum, der huser en af de vigtigste samlinger inden for den balinesiske civilisation lige fra menneske fossiler og sarkofaer til smykker og keramik.
Der gøres også stop ved nogle af de mindre templer undervejs før turen fortsætter til de maleriske risterrasser ved Tegalalang, hvor frokosten venter. Der vil også blive tid til at gå på opdagelse på det lokale marked inden turen går tilbage til Ubud.

Dag 8-13: Sanur, Bali

Fra Ubuds frodige rismarker går turen idag sydpå til en af Balis mest populære strande ved Sanur, hvor de sidste 5 nætter tilbringes i egen pool suite på det lækre og 5-stjernede Maya Sanur Resort & Spa, der ligger lige til Sanur strandens gyldne sand.
Maya Sanur ligger i den rolige sydlige ende af Sanur tæt på både restauranter og shoppingmuligheder. Resortet er et moderne luksushotel, med 103 værelser fordelt på 5 forskellige kategorier. Du vil blive forkælet med en af stedets lækre og store lagoon suiter, hvor du har egen privat plunge pool på terrassen, men vil du endnu tættere på stranden kan du også opgradere til en ocean view suite, hvor du kan ligge og nyde udsigten over havet fra din egen private pool.
Resortet har ikke mindre end 4 swimmingpools, og der findes også både spa og fitness center. Når solen går ned over Bali, kan du nyde en kølig drink på Tree Bar, hvorfra der er en fantastisk udsigt over stranden og havet, inden du sætter dig til bords i en af resortets 2 restauranter eller få arrangeret en romantisk middag for to under den åbne stjernehimmel.
Hotellet tilbyder også forskellige aktiviteter lige fra Yoga og Pilates til madlavningskurser, hvor du vil inviet i det balinesiske køkkens hemmeligheder.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Efter en spændende rejse til Singapore og Bali ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Priseksempel

14 dage fra 28.900 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 28.900 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca 2.000 - 8.000 kr per person *

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse fra Danmark til Singapore og Bali tur/retur
  • Flyskatter
  • 3 overnatninger på Pan Pacific Hotel (Deluxe room) inkl. morgenmad
  • 3 overnatninger på Maya Ubud Resort & Spa (Impressive Forest Suite) inkl. Morgenmad
  • 5 overnatninger på Maya Sanur Resort & Spa (Impressive Lagoon Pool Suite) inkl. Morgenmad
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Tilkøb til rejsen
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdoms- afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Det bedste af Java og Bali

Det bedste af Java og Bali

  • Udforsk de oldgamle templer på Java
  • Oplev kunsten og kulturen i Ubud
  • Stornyd livet på Balis paradisstrande

15 dage fra 25.400 kr pr. person

Det bedste af Singapore og Bali

Bali: kulturelle oplevelser og natureventyr

  • Oplev den autentiske kunstnerby Ubud
  • Bliv betaget af Munduks smukke højland
  • Udforsk livet under vandet ved Balis strande

18 dage fra 23.800 kr pr. person

Det bedste af singapore og bali

Det bedste af Singapore og Bali

  • Oplev multikulturelle Singapore
  • Bo på resort omgivet af Ubuds frodige rismarker
  • Bliv forkælet med egen pool suite i Sanur

14 dage fra 28.900 kr pr. person

Oplev Singapore og den Malaysiske-halvø

Højdepunkter i Singapore og Malaysia

  • Oplev det multikulturelle Singapore
  • Bjergfyldte regnskove med et rigt dyreliv
  • Se ”Den liggende Buddha” eller opdag den malaysiske kolonihistorie

21 dage fra 28.800 kr pr. person

Bali & Lomboks højdepunkter - MyPlanet Rejser

Bali & Lomboks højdepunkter

  • Ubud, kultur & smuk natur
  • Lombok, vandring & paradisstrande
  • Seminyak, smukke solnegange & natteliv

11 dage fra 21.500 kr pr. person