70125011 Start din rejseplanlægning
Afrika Botswana Kenya Marokko Namibia Rwanda Sydafrika Tanzania zanzibar Zimbabwe
Asien Cambodja Indien Indonesien Japan Kina Laos Malaysia Nepal Singapore Sri Lanka Sydkorea Thailand Vietnam
Det Indiske Ocean Maldiverne Mauritius Seychellerne
Europa Island
Mellemamerika Costa Rica Mexico
Mellemøsten Abu Dhabi Dubai Oman
Nordamerika Canada USA
Oceanien Australien Cook-øerne Fiji New Zealand Tahiti
Øvrigt donau
Polarområderne Antarktis Arktis
Stillehavet
Sydamerika Argentina Brasilien Chile Ecuador Peru
Autocamper Badeferie Eksklusivt og unikt Familieferie Grupperejser Kør-selv ferie og roadtrips Krydstogt Kultur og historie Natur og nationalparker Rejser året rundt Romantik og bryllup Rundrejser Safari Skirejser Storbyferie Togrejser
1000
202800
Det sydvestlige Kinas mystik

Det sydvestlige Kinas mystik

13 dage fra 32.990 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Rejserute: Kunming - Lijiang - Shangri-la - Chengdu

Dag 1: Afgang fra Danmark til Kunming

Du rejser fra Danmark til Kina.

Dag 2-4: Kunming

Din guide ledsager dig fra Kunmings lufthavn til dit hotel i en privat bil.

Kunming er kendt for at være en af Kinas bedste byer at bo i med det behagelige klima og den afslappede atmosfære. Den forener på harmonisk vis tradition med modernitet og byder på et væld af attraktioner og aktiviteter, som tiltaler alle slags rejsende. Mens de mange museer og seværdigheder tiltrækker historieinteresserede, byder de gamle templer på en hel del spiritualitet. Store parker og fredfyldte søer med mange eksotiske fuglearter fuldender det smukke indtryk. Byen er hjemsted for det etniske Yi-folk, og det er helt almindeligt at støde på medlemmer af dette folk, klædt i deres traditionelle dragter, som sælger kunsthåndværk og medvirker i kulturelle arrangementer. Med en række specialbryggerier og trendy barer er der ingen mangel på steder, hvor man kan hygge sig om aftenen. Takket være de gode forbindelser til resten af landet er byen med det evige forår, som den også kaldes, det perfekte udgangspunkt for at udforske Yunnan-regionen. Lidt over en times kørsel fra byen ligger Shilin Stone Forest, bare kaldet Shilin, som er berømt for sine fine, lidt spøgelsesagtige stensøjleformationer, og det naturskønne område Jiuxiang med søen og de smukke limstensgrotter.

Aktiviteter:

Picnic i stenskoven
Udforsk det historiske område omkring Kunming på denne heldagstur, og få en forståelse af områdets kulturarv og naturhistorie. Efter en tidlig morgenmad på dit hotel kører du fra Kunming til Lunan i selskab med din engelsktalende guide. Du vandrer gennem den fascinerende stenskov, kendt som Shilin, som de lokale altid har betragtet som ”verdens første vidunder”. Oplev roen i dette enorme, naturlige område med de imponerende klippeformationer. Bevæg dig gennem en klippelabyrint, opslugt af landskabet, og bliv klogere på denne naturressource af din guide. Nyd en lækker frokost i skyggen af den usædvanlige skov. På vej tilbage til Kunming kan du stoppe op ved nogle af de gamle jernbanespor, som blev anlagt af franskmændene. Udforsk kolonihistorien i forbindelse med dette ambitiøse projekt, før du returnerer til dit hotel. (Privat heldagsudflugt med transport. Starttidspunkt kl. 8.00. Frokostpicnic er inkluderet. Let fysisk krævende. Bær behagelige vandresko.)

Dag 4-7: Lijiang

Din guide møder dig på dit hotel og ledsager dig til Kunmings banegård i en privat bil. Stig på toget fra Kunming til Lijiang. Efter en rejsetid på 3-4 timer møder din guide dig på togstationen i Lijiang og følger dig til dit hotel i en privat bil.

Lijiang i Kinas Yunnan-provins har et utal af historiske steder, sneklædte bjerge, majestætiske kløfter og søer. Det er også her, at naxi-folket lever sammen med andre etniske minoritetsgrupper. Den gamle bydel, der er på UNESCOs verdensarvsliste, var et vigtigt handelscentrum i det 14. århundrede og er en fascinerende blanding af brostensbelagte gader, et gennemtænkt kanalsystem og en central markedsplads med butikker og restauranter. Du bør helt sikkert besøge landsbyen Baisha med dens historiske klenodier og rismalerier fra Naxi-folket, Shuhe, der er den gamle by langs Tea Horse Road, og den smukke Black Dragon Pool. Du kan nyde den fantastiske udsigt over Jade Dragon Snow Mountain, uanset om du vælger at vandre op ad bjerget eller tage en svævebane til bjergets top.

Aktiviteter:

Oplev Naxi-kulturen
Få et indtryk af naxi-folkets levevis på en fascinerende rundtur i den lille autentiske landsby, mens du beundrer de enestående stenhuse. Se mænd, kvinder og børn i farvestrålende tøj, der er i gang med deres daglige gøremål. Besøg en lokal families hjem og vær med til at fremstille tofu på traditionel vis. Tofu, også kendt som sojabønneost, fremstilles ved at koagulere sojamælk, og den findes i forskellige konsistenser. Nyd en kop friskbrygget te, mens du studerer den gamle Naxi-kalligrafis indviklede teknik. Efter at have oplevet alt dette vender du tilbage til dit hotel en stor oplevelse rigere. (Privat halvdagsudflugt. Let fysisk krævende.)

Dag 7-10: Shangri-La (Zhongdian)

Du køres fra Lijiang til Shangri-La. Det tager små fire timer at køre de 180 km.

I dag har Shangri-La – eller Zhōngdiàn – ikke så forfærdeligt meget til fælles med James Hiltons bestseller fra 1930'erne, men navnet vækker stadig de rejsendes fantasi. I en isoleret tibetansk verden, bestående af buddhistiske klostre, har man bevaret menneskehedens visdom og viden i utallige generationer. Nutidens Shangri-La er hovedsæde for det tibetanske autonome præfektur, Diqing, som er skarpt opdelt i en moderne kinesisk del og det gamle tibetanske kvarter. Zhōngdiàn – Gyalthang på tibetansk – er omgivet af de majestætiske Himalayabjerge, gletsjersøer, græsarealer beliggende på plateauer og betydningsfulde tibetanske klostre. Pudacuo Nationalpark og Bashitai Terrace er et besøg værd. Her kan du smage smør-te eller lokal øl brygget på byg. Napa- og Shudu-søerne er fantastiske steder at tage billeder. Hvis du søger det gamle Tibet, vil det buddhistiske Songzanlin-kloster og den gamle bydel i Dukezong bestemt ikke skuffe dig.

Aktiviteter:

En tibetansk oplevelse: Songzanlin-klosteret, thangka-maleri og familiefrokost
Opdag hemmelighederne ved det legendariske Shangri-La på denne spændende tur gennem det tibetanske landskab. Efter en tidlig morgenmad følges du med din engelsktalende guide til det ikoniske Songzanlin-kloster (Ganden Sumtselling Gompa). Her kan du se de troende stå i kø ved det hellige tibetansk-buddhistiske valfartssted og fange det tidløse billede af den fredfyldte Lamuyancuo-sø, de viftende bønneflag i klare farver, glade munke i deres traditionelle dragter og Gompaens gyldne tage, der funkler i solskinnet. Derefter besøger du en lokal tibetansk familie og nyder en spændende frokost med dine søde værter, hvor du bliver klogere på deres dyrebare kulturarv. Mens I taler afslappet sammen, nyder du et simpelt måltid bestående af traditionelt tibetansk bygbrød og tørret svinekød, der serveres med en kop tibetansk smør-te. Efter den mættende frokost har du mulighed for at fordybe dig i kunsten at male thangkaer på en nærliggende skole. Denne kunstform handler om at male fine værker på dyrebare silkeruller med guld. Sidst på dagen vender du tilbage til dit hotel. (Privat heldagsudflugt med transport. Starttidspunkt kl. 8.00. Frokost er inkluderet. Let fysisk krævende. Bær behagelige vandresko.)

Dag 10-12: Chengdu

Din guide mødes med dig på dit hotel og kører dig til Shangri-Las lufthavn i en privat bil. Flyveturen fra Diqing/Shangri-La til Chengdu tager små to timer. Din guide kører dig derefter fra Chengdus lufthavn til dit hotel i en privat bil.

Hovedstaden i Sichuan-provinsen, Chengdu, der ligger ved foden af Himalaya, er berømt for sine kæmpepandaer og den lækre og velsmagende mad. Byen, der er UNESCO Creative City of Gastronomy, er desuden kendetegnet ved en afslappet atmosfære. Byens centrum er en blanding af skyskrabere og velbevarede gamle bydele. Du kan se de truede kæmpepandaer gå frit omkring i bambusskovene, som er deres naturlige habitat, på Giant Panda Breeding Research Base. De brede og smalle gader og pladser i Qingyang-distriktet, der er et af Chengdus historiske og kulturelle områder, indbyder til udforskning af de mange forskellige restauranter og gadekøkkener, barer, tehuse og souvenirbutikker, der sælger de berømte traditionelle tekstiler, Shu-brokade og -broderier. Historieinteresserede vil elske museer som Jinsha Site Museum og Sanxingdui Museum, der udstiller genstande, der er 3000 år gamle, og de smukke parker er ligeledes fyldt med historie.

Aktiviteter:

Nyd en Sichuan-operaforestilling
Oplev en aften med en medrivende Sichuan-operaforestilling, som er særligt kendetegnende for denne region. Operastilen, der går tilbage til det 18. århundrede, er karakteristisk ved de særegne ansigtsudtryk og spektakulære stunts. Kom med bag scenen og se, hvordan skuespillerne sminker sig, når de forbereder sig på deres roller. Du får et indblik i de forskellige mønstre og farver, som skuespillerne bruger til at portrættere hver rolle. Bliv tryllebundet af en betagende halvanden times forestilling med dansere, ildslugere, akrobater og andre artister. Nyd den fortryllende kulturelle atmosfære, der skabes af detaljerede scenografier og imponerende dragter. Og dyk ned i historier inspireret af klassikere, folklore og legender, opført af kunstnere, der benytter sig af visuelle effekter og specialteknik. (Privat halvdagsaktivitet. Let fysisk krævende.)

Dag 13: Ankomst til Danmark

Din guide mødes med dig på dit hotel og ledsager dig til Chengdus lufthavn i en privat bil. Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse rundt i Kina.

Fotogalleri

Kort

Priseksempel

13 dage fra 32.990 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

Fra kr. 32.990pr. person ved 2 voksne*

*Vores priser er vejledende, og de er baseret på midtersæsonen. Derfor afhænger priserne af, hvilken sæson du rejser i, samt udbuddet af fly og hoteller. Tal med din rejsekonsulent og få mere information. Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse fra Danmark - Kunming, Chengdu - Danmark
  • Flyskatter
  • Billeje (hvor angivet) inklusive skatter, afgifter og forsikring
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport som angivet i rejseplanen
  • Indkvartering og måltider (hvor angivet) i rejseplanen
  • Kompensation for CO2-udledning på din rejse
  • Personlig Trip Coordinator med støtte fra et supportteam døgnet rundt til nødsituationer under rejsen
  • 2 overnatninger i Kunming Intercontinental Kunming (inkl. morgenmad)
  • 3 overnatninger i Lijiang The Bivou (inkl. morgenmad)
  • 3 overnatninger i Shangri-la Arro Khampa Shangri-la (inkl. morgenmad)
  • 2 overnatninger i Chengdu Buddha Zen Hotel (inkl. morgenmad)
Tilkøb til rejsen
  • Opgradering til en højere klasse ombord på flyet
  • Entréer og måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistgebyrer
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Eventuel opgradering af hotelværelse
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Det sydvestlige Kinas mystik

Det sydvestlige Kinas mystik

  • Rejs gennem Himalayas bjergområder
  • Besøg de kulturelle perler
  • Mød Kinas elskelige kæmpepandaer

13 dage fra 32.990 kr pr. person

Det sydvestlige Kinas mystik

Det klassiske Kina

  • Oplev Den Kinesiske Mur
  • Besøg terrakotta-hæren i Xi'an
  • Rejs gennem frodige rismarker

16 dage fra 44.490 kr pr. person

Kerala: Templer, traditioner og strande

Kerala: Templer, traditioner og strande

  • Oplev den kulturelle smeltedigel i Kochi
  • Overnat ombord på en husbåd i Keralas vådområder
  • Besøg te- og krydderiplantagerne i Munnar

16 dage fra 31.000 kr pr. person

Nordindiens højdepunkter

Nordindiens højdepunkter

  • Udforsk det nordlige Indiens unikke og farverige verden
  • Oplev Rajasthans enestående gæstfrihed og køkken
  • Følg i maharajaernes fodspor i de kongelige paladser

12 dage fra 38.500 kr pr. person

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

  • Oplev det spektakulære og imponerende Tokyo
  • Templer i Kyoto og streetfood i Osaka
  • Kom tæt på samurai, sumobrydere og mangakultur

16 dage fra 66.000 kr pr. person