Vietnam og Cambodia: Historiens vingesus
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
bestil herRejsen dag for dag
Oplev Sydøstasiens kulturarv på denne rundrejse, hvor du besøger det enestående Angkor Wat, spiser streetfood i Hanoi, udforsker Hoi An og betages af Ho Chi Minh City.
I dag rejser du fra Danmark til Vietnams hovedstad, Hanoi.
Ved ankomsten til Hanoi bliver du mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til dit hotel i de første tre nætter, det luksuriøse og centralt beliggende Mövenpick Hotel. Det stilfulde hotel ligger kun få minutter fra den gamle bydel, og dermed meget tæt på butikker og restauranter. Dit hyggelige og rummelige deluxe værelse er smagfuldt indrettet og har flot udsigt over området. Efter en spændende dag med udforskning af den historiske by, kan du slappe af i Kinetic Gym & Wellness Studio, der har sauna og massagecenter. Prøv også det autentiske, vietnamesiske køkken på Mangosteen Restaurant eller nyd de kontinentale delikatesser og lækre vine på Lounge 83. Hanoi har været den smukke hovedstad og regeringssæde for det samlede Vietnam siden 1976. Byen har været i gennem en ubegribelig transformation i de sidste årtier, hvor moderne skyskrabere er skudt op på rekordtid, og trafikken er blevet mere og mere intens og vanvittig. Men alligevel kan du dykke ned i en fascinerende historie, hvor du opdager en smeltedigel af fransk og kinesisk indflydelse. Her kan du udforske de eksotiske levn fra fortiden og resterne af den koloniale imperialisme. I det gamle kvarters smågader og gyder møder du natmarkedernes smilende handlende, hvor du også finder de utallige, travle streetfoodboder. Den mere rolige side af Hanoi møder du i de omkringliggende, frodige parker, hvor de lokale praktiserer den ældgamle kampsport Tai Chi, og hvor familier mødes og nyder den traditionelle nudelsuppe, Pho. Med beliggenheden på bredden af den Røde Flod oplever du et generelt køligere klima i Hanoi end i den sydlige del af landet.
Udflugter:
Hanois højdepunkter
På denne tur kan du virkelig indånde charmen fra gamle dage. Gå ad de træbelagte stier, betragt de glimtende søer og nyd de charmerende, koloniale bygninger, der gør Hanoi så smuk at se på. Din halvdagstur i den historiske by starter ved det imponerende Ho Chi Minh Mausoleum, hvor den balsamerede Ho hviler. I hans smukke hus bag mausoleet kan du se hans personlige ejendele udstillet. Følg dette besøg op med en cykeltur gennem det travle, gamle kvarter, hvor du kan købe stort set alt mellem himmel og jord, og gennem den fascinerende labyrint af gyder, hvor du får stor indsigt i det vietnamesiske liv og kulturen.
Privat halvdagsrundtur med transport. Varighed 4 timer fra morgen. Let fysisk krævende.
Aftentur gennem Hanois Streetfood
Smag dig vej gennem den spændende, vietnamesiske streetfoods mange tilbud i den gamle bydel i Hanoi. Nyd en afslappet gåtur fra dit hotel gennem byens hengemte gyder og travle markeder, lyt til din guides fortællinger om Hanois gademad og de kulinariske vaner. Den gamle bydel er berømt for alle de familieejede restauranter og madboder, der serverer traditionelle retter med komplekse smagsoplevelser. Og nyd en lokal bryg på en kaffebar, og få en hyggelig snak med de lokale. Gå derefter gennem gaderne, og snup nogle af de lokale snacks, som for eksempel pudekage og stegte søde kager, og smag den mest populære nudelsuppe med kylling, Pho Ga. Videre over til Banh My Lan Ong, hvor du kan nyde en anden vietnamesisk favorit - Banh Mi. Det er et fransk baguette med fyld som pate, stegt æg, grillet svinekød, urter og grøntsager, som stammer tilbage fra landets kolonitid som en del af Fransk Indokina. I går derefter til det gamle natmarked i Dong Xuan for at smage endnu mere gademad, mens du prutter om prisen på souvenirs og lokalt kunsthåndværk. Her skal du også prøve de traditionelle, vietnamesiske retter som nudelretterne Bún chà og Bún thang, samt Chà Cá La Vong med marineret fisk og de dampede Thanh Tri ruller. Den perfekte måde at afrunde aftenen på er at nyde et par kølige Bia hơi, der er en frisk fadøl, på Beer Corner.
Privat aftentur på 3 ½ timer fra kl. 18:00 inklusiv transport. Måltider er inkluderet. Moderat fysisk krævende.
I dag går din rundrejse videre østpå fra Hanoi til Halong Bay, hvor der virkelig venter en oplevelse, du aldrig vil glemme. Du skal overnatte ombord på den klassiske junke Dragon Pearl på en sejltur gennem bugten, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Den kinesiske skibstype er designet i traditionel stil, men naturligvis med alle moderne bekvemmeligheder. Du skal bo i en af de hyggelige kahytter, der er udstyret med en stort vindue, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt. På øverste dæk kan du beundre solnedgangen over horisonten i en af de komfortable loungestole med en cocktail i hånden. Nyd de lækre vietnamesiske og internationale retter i restauranten på tredje dæk, eller se bugten gennem de buede vinduer i loungen agter. Der er fri udsigt til styrehuset, hvor du kan betragte kaptajnens arbejde med at føre junken sikkert rundt mellem de imponerende og smukke kalkstensformationer.
Udflugter:
Dragon Pearl krydstogt i Halong Bay
Nyd det fantastiske todages (1 nat) krydstogt ombord på Dragon Pearl! Du bliver afhentet på hotellet, og køres til havnen, hvor du tjekker ind, møder din besætning og får en sikkerhedsbriefing. Derefter sættes der kurs mod den storslåede Bai Tu Long Bay og Cap La, hvor de forbløffende klippeformationer i Halong Bay venter. Du nyder en lækker frokost undervejs. Hvis du ønsker det, kan du gå fra borde og besøge den lokale fiskerby eller sejle i kajak. Tilbage om bord på skibet, kan du læne dig tilbage og slappe af, eller måske tage en svømmetur før middagen. Den følgende dag går sejlturen videre gennem et utroligt panorama af grotter, hvor du kan udforske Thien Canh Son-hulen. Slut turen af med endnu en svømmetur og en lækker frokost ombord på junken, før det går tilbage mod havnen i Hanoi.
2 dage/1 nat med privat transport. Måltider er inkluderet. Let fysisk krævende.
I dag går rejsen videre sydpå. Du bliver afhentet, og køres til lufthavnen i Hanoi, hvorfra flyet afgår mod Hué. Det er en flyvetur på halvanden time. Ved ankomsten mødes du af den lokale repræsentant, der sørger for privat transport videre til Pilgrimage Village, hvor du skal bo de næste 2 nætter. Det er et boutique-resort, beliggende tilbagetrukket i det rustikke landskab, men alligevel kun 10 minutters kørsel fra centrum af Huè. Resortet er bygget i kolonial, vietnamesisk stil og omgivet af en frodig, tropisk have. Nyd de lækre vietnamesiske fusionsretter i den sofistikerede restaurant Junrei med den autentiske indretning eller i Valley Restaurant, der ligger ved siden af en smuk sø med liljer. Resortet har desuden tre barer og lounger, samt Vedana Spa, hvor du finder jacuzzi, sauna og dampbad, og som tilbyder en bred vifte af skønheds- og kropsbehandlinger. Der tilbydes også t'ai chi- og yogakurser. Den gamle, kejserlige hovedstad Hué ligger ved mundingen af Parfumefloden og anses som centrum for Vietnams to risdyrkningsområder: Den Røde Flods delta og Mekong-deltaet. Byen gennemskæres af Song Huong, eller Parfumefloden, opkaldt efter en duftende busk, der vokser langs bredderne. Hué er et godt udgangspunkt for udforskning af Vietnam-krigens demilitariserede zone.
Udflugter:
Det imperiale Vietnam ved bredden af Parfumefloden
Fordyb dig i Vietnams righoldige og kejserlige kulturarv på denne byrundtur i det historiske Hué. Byen er fyldt med gamle pagoder, kongelige grave og ruinerne af en kejserlig højborg. Du tager afsted efter morgenmaden for at besøge Hués ikoniske monument fra det 17. århundrede, Thien Mu pagoden, hvis smalle, syv-etagers form ligger på en bakke med udsigt over Parfumefloden. Bagefter kan du enten udforske UNESCO verdensarvsstedet med Hué-monumenterne, der ligger ved det kejserlige citadel, eller kejser Minh Mangs kongelige gravsted. Ved citadellet kan du nyde den enestående kongelige arkitektur og de kongelige haver. Den kongelige grav ligger midt i en lund og er akkurat lige så spektakulær. Om eftermiddagen går turen mod den lille, charmerende landsby Duong No, hvor Ho Chi Minh boede som ung, og videre til den smukt udsmykkede, overdækkede Thanh Toa-bro over Parfumefloden, med det traditionelle, asiatiske design, keramikudsmykningen og den sirlige kalligrafi.
Privat udflugt på 5 timer fra kl. 9:00. Let fysisk krævende.
I dag går din rundrejse videre fra Hué til Hoi An. Det er en køretur på 3 timer, der går via Hải Vân-tunnelen, som er den længste tunnel i Sydøstasien på 6300 meter. Du skal bo på det dejlige Intercontinental Danang Sun Peninsula Resort, beliggende på den naturskønne Son Tra-halvø ved Vietnams østkyst. Det stilfulde resort ligger på en skovklædt bjergskråning med kabelbane, og har en flot udsigt ud over den private strand. Her kan du også besøge bjergskråningens haver, hvor de legesyge aber holder til. Omgivelserne er præget af den moderne arkitektur, som er inspireret af vietnamesiske templer og landsbyer. De rummelige værelser er ligeledes moderne indrettet, og du kan nyde resortets spektakulære udsigt fra din private balkon. Du kan forkæle dig selv på i Harnn Heritage-spaen, der ligger over en tilbagetrukket lagune, og bagefter tage en afslappet dukkert eller to i den store infinity pool. Nyd en Lotus-cocktail på den farverige Long Bar, og spis enten på den elegante La Maison 1888 eller på strandens skaldyrsrestaurant. Afslut aftenen med en drink og måske en håndrullet cigar på den hippe Buffalo Bar. Hoi An er et levende vidnesbyrd om en bemærkelsesværdig historie som vigtig havneby. Her er fyldt med storslået arkitektur i de gamle japanske handelshuse, i de sartgule huse draperet i bougainvillea, på butiksfacaderne oplyst af glødende silkelanterner og i de gamle te-lagre. Hoi An er beliggende ved den charmerende Thu Bon-flod. Med fiskerkonerne med de traditionelle spidse hatte, er byen unik, malerisk og rolig som et postkort. Dette skyldes til dels, at floden blev blokeret for trafik i det 19. århundrede, hvilket forhindrede handelsskibenes passage. Desuden er biler forbudt på hovedvejene. De allestedsnærværende scootere bruger sjældent deres horn, i modsætning til i resten af Vietnam. Med en bemærkelsesværdig kulinarisk scene, kan du forvente at få den fineste vietnamesiske mad i Hoi An.
Udflugter:
En kulinarisk rejse gennem Hoi An på Vespa
Spring på en gammel Vespa-scooter, og oplev Hoi Ans farverige natteliv og den righoldige streetfood-kultur. Første stop er Café Zoom Hoi An for at nyde et par Banh Can, der er en friteret snack med vagtelæg. Derefter kan du nyde turen på Vespaen, hvor du bevæger dig gennem Hoi Ans travle trafik. Næste stop byder på reje-dumplings, kendt lokalt som ”hvide roser”, og samtidig kan du også smage de lækre, stegte wontons. Nu går turen mod en af de små holme ved An Hoi, hvorfra båden afgår til Cam Nam Island. Dette er den perfekte mulighed for at nyde dejlige skaldyrs hors d'oeuvres og drinks. Tilbage på land går turen videre langs floden Thu Bon på scooteren, og du ender på en lille, lokal restaurant, hvor du skal prøvesmage den dampende Hot Pot og samtidig udforske kunsten at lave de vietnamesiske forårsruller. Denne spændende tur nærmer sig sin afslutning. Det er barbecue-tid, hvor du selv skal tilberede din mad, og efter et skønt hovedmåltid, afrundes det hele med dessert, kaldet Banh Flan, mens du uforstyrret kan nyde udsigten over de frodige rismarker.
Aftenudflugt (gruppe) fra kl. 17:00. Varighed 4 timer. Moderat fysisk aktivitet.
Gåtur i Hoi An
Du følges med din lokale guide på denne tur gennem passager og stræder i Hoi An, der er udnævnt til UNESCOs verdensarvssted, og som var en velstående handelshavn fra det 15. århundrede til det 19. århundrede. Gå gennem de bilfrie gader i dette stykke velbevarede, arkitektoniske kulturarv, hvor du kommer forbi de forskelligartede bygninger, templer, handelshuse og pagoder, der alt sammen afspejler den franske, vietnamesiske, kinesiske og japanske indflydelse gennem tiderne. Du passerer gennem den 400 år gamle, japanske, overdækkede bro over det strømmende vand, på din vej til det chaozhou-kinesiske menighedshus for et nærmere kig på de komplicerede træudskæringer på væggene og bjælkerne. Udforsk det farverige, lokale marked, gå forbi de utallige boder med farverige varer, krydderier og eksotiske frugter. En del af markedet er forbeholdt silkehandlerne og skrædderne, som området er berømt for.
Privat halvdagsudflugt med transport enten kl. 09:00 eller 14:00. Varighed 2 timer. Let fysisk krævende.
I dag går rejsen videre sydpå til Ho Chi Minh City. Du afhentes på hotellet og bliver kørt de 30 kilometer til lufthavnen i Danang, hvorfra flyet afgår til byen, der også er kendt under det tidligere navn, Saigon. Flyveturen tager halvanden time. Ved ankomsten bliver du mødt af den lokale repræsentant, der sørger for privat transport videre til Villa Song, hvor du skal bo de næste 2 nætter. Det er et hyggeligt og stilfuldt boutique-hotel ved bredden af Saigon-floden i Ho Chi Minh Citys distrikt 2. Du bor bekvemt på et unikt værelse, der smukt blander luksuriøse møbler og moderne bekvemmeligheder. Udnyt chancen for personlig forkælelse i spaen, og lad smagsløgene udforske de autentiske vietnamesiske, asiatiske og kontinentale retter på restauranten. Du kan også nyde et lækkert måltid og et godt glas vin under åben himmel på Riverside Bar. Ho Chi Minh City, eller HCMC som byen også kaldes forkortet af indbyggerne, er en metropol, der har fuld fart på. Den dynamiske energi, som gennemsyrer den pulserende vietnamesiske storby, har for længst lagt de omtumlede år bag sig, hvor den hed Saigon. I dag er det Vietnams epicenter for såvel kultur, som for handel og industri, hvilket giver en god og positiv balance mellem tradition og modernitet. De smukke ejendomme fra den franske kolonitid og andre historiske vartegn, ligger komfortabelt i skyggen af tårnhøje skyskrabere og funklende indkøbscentre. Sammenblandingen af Saigons fortid og nutid afspejles også i byens kosmopolitiske borgere. Lokale kvinder i traditionelle vietnamesiske tunikaer slentrer forbi de eksklusive, trendy butikker, mens både gadeboder og high-end restauranter disker op med lækre delikatesser.
Udflugter:
Byrundtur i Saigon
Udforsk Saigon (Ho Chi Minh City), Vietnams største og travleste by, når du går på boulevarderne med de koloniale, franske bygninger. Se de fine eksempler på fransk arkitektur, som for eksempel den ikoniske Saigon Opera, CIA-bygningen og ikke mindst Centralpostkontoret, der er designet af manden bag Eiffeltårnet, Gustav Eiffel. Du kan beundre de neo-romanske detaljer på Nortre Dame-katedralen inden du begiver dig gennem Frihedspaladsets frodige haver og de hemmelige rum. Tag derefter over til gaden Nam Ky Khoi Nghia, gå forbi Højesteretsbygningen og gør stop ved det farverige marked Ben Thanh, hvor du kan nyde en kop kaffe på en lille café. Ved Nguyen Van Haos skibsformede bygning, bygget af den rige forretningsmand i 1933, er der god mulighed for at tage fine billeder, inden du stikker hovedet inden for i Maison Marou til prøvesmagning af den allerbedste chokolade i Vietnam. Spadser gennem Le Thi Hong Gam Street, besøg Fine Arts Museum og videre ad Cong Kieu Street, hvor du kan kigge på antikvitetsforretninger. Efter turen kan du slappe af med en specialøl på Pasteur Street Brewing Company eller med traditionel te på Villa Downtown Royal Antique.
Privat byrundtur med transport. Varighed 4 timer fra 08:30 – 13:30. Let fysisk krævende.
Aftentur gennem Saigons streetfood
Efter solnedgang kan du betragte, hvordan Saigon vågner op. Start aftenen med en gåtur gennem de travle gader og prøvesmag noget af det berømte streetfood. Du mødes med din guide på en lokal café og får en gennemgang af aftenens program inden turen går til nogle af de lokale, autentiske spisesteder, der serverer den delikate streetfood. Stil dig i kø ved ”Banh mi”-boden får at få friskbagt brød, og går derefter videre til spisestedet “Banh cuon”. Her kan du nyde den nordvietnamesiske specialitet, der er en dampet rismelspandekage, fyldt med svinekød, der nu er kendt i hele landet. Prøv også “Banh trang nuong”, en snack fra Dalat, der vil minde dig om pizza fyldt med delikate toppings. Fra det søde køkken skal du også smage “Chuoi nep nuong”, de grillede bananer med kokosmælk, der virkelig får mundvandet til at løbe. Slut aftenen af på en restaurant, der er specialiseret i grillet fisk og skaldyr, og skyl ned med en kølig lokal øl. Mæt og tilfreds vender du tilbage til hotellet sent ud på aftenen.
Privat aftenudflugt med transport. Varighed 3 timer. Måltider inkluderet. Let fysisk krævende.
I dag går rundrejsen videre mod Cambodias hovedstad. Du bliver afhentet på dit hotel og bliver kørt til lufthavnen i Danang, hvorfra flyet afgår til Phnom Penh. Flyveturen tager en time. Ved ankomsten bliver du mødt af den lokale repræsentant, der sørger for privat transport videre til Raffles Hotel Le Royal, hvor du skal bo i 2 nætter. Det er et af de førende hoteller i Phnom Penh, som formår at blande historie og stil på en måde, som man kun sjældent ser. Det åbnede tilbage i 1929 og er i dag et moderne hotel i verdensklasse, der udstråler en skøn nostalgi fra fortiden. Hotellet ligger tæt på byens attraktioner som det kongelige palads, det centrale marked, det russiske marked og National Artefacts Museum. Nyd den traditionelle engelske stil i den smukke vinterhave, slap af ved poolen eller lad op i spaen oven på dagens oplevelser. Phnom Penh byder på en berusende blanding af travlt byliv og en ægte, kulturel oplevelse. Byen, der tidligere var kendt som Asiens Perle, led forfærdeligt under Khmer Rouges brutale styre i slutningen af 70’erne. Men du kan stadig nyde den tidligere gyldne æra rundt om hvert eneste gadehjørne, som de glimtende spir i det kongelige palads, de venlige munke i deres safranfarvede klæder og den maleriske havnefront med de arkitektoniske perler fra den svundne tid. Phnom Penh har i de sidste årtier rejst sig fra asken som den legendariske Fugl Føniks, og er blevet en spændende og meget harmonisk blanding af fortid og nutid.
Udflugter:
Phnom Penhs højdepunkter
På denne fantastiske byrundtur vil du opleve de fineste eksempler på Khmer-arkitekturen. Første stop er det storslåede kongelige palads, som er residens for Cambodias kong Sihamoni. På paladsets sydside ligger Sølvpagoden, hvis navn beskriver det fritstående tempel helt præcist, da den er opført med 5.329 fliser i rent sølv. Turen går videre til det buddhistiske tempel Wat Preah Keo Morokat, som er centrum for de kongelige ceremonier. Du kan også besøge Nationalmuseet, der rummer mange fascinerende og historiske relikvier, og kong Ang Doungs stupa, der er gravsted for det 20. århundredes monark, kong Norodom Sihanouk.
I dag går rejsen videre nordpå, når du afhentes på hotellet og køres til lufthavnen, hvorfra dit fly afgår til Siem Reap. Ved ankomsten mødes du af den lokale repræsentant, der sørger for privat transport videre til det elegante Raffles Grand Hotel d’Angkor, hvor du skal bo de næste 3 nætter. Hotellet ligger tæt på Siem Reaps centrum og er et fantastisk udgangspunkt for at besøge det verdensberømte Angkor tempelkompleks. Det fine hotel er bygget i 1930, og er nyrestaureret i en stil, der passer til Angkors mystik og storhed. Her er fire restauranter, bar, en stor pool, en spa, fitnesscenter og smukke haver, der alt sammen sikrer en afslappet ferie i 5-stjernet atmosfære. Byen er præget af den fascinerende og velbevarede Khmer arkitektur, der er opført på UNESCO’s Verdensarvsliste. Bynavnet kan direkte oversættes til ”Siams nederlag”, der refererer til et århundrede gammelt blodbad, som du finder afbilledet i tusindvis af relieffer og stenfigurer. Siem Reap var en beskeden landsby indtil franskmændene opdagede templet i det 19. århundrede. I dag er bymidten helt moderne med modebutikker, kurbade ved floden og lækre spisesteder langs de brostensbelagte gader, der blev anlagt i den franske kolonitid. Det er også her, at du finder den berømte festgade, Pub Street, og Tonle Sap (den store sø).
Privat tur til Angkors templer
Oplev de bemærkelsesværdige templer i den enestående Angkor Archaeological Park på denne private tur. Nyd den smukke udsigt over tempelkomplekset, der består af fem spektakulære tårne og omfattende gallerier. Gå op til det imponerende Angkor Wat tempel og se de fine eksempler på Khmer-arkitekturen, der stammer fra det 12. århundrede. Ved solopgang og solnedgang kan du se den næsten surrealistiske spejling af templet i det nærliggende vandbassin. Efter udforskningen af det pragtfulde tempel, går turen til den muromsluttede by Angkor Thom, hvor du finder det smukke Bayon-tempel og mange andre monumenter. Gå derfra videre til Ta Phrom-templet, der med den afsides beliggenhed mellem figentræer og bomuldsbuske kaldes jungletemplet. Her kan du tage nogle fantastiske billeder af de ældgamle ruiner, der er så karakteristiske med træerne, der vokser ud af dem.
Aftentur gennem Khmer-køkkenet
Udforsk Siem Reaps berømte Khmer-køkken i tuktuk. Sent på eftermiddagen bliver du mødt af din guide i det køretøj, der er så karakteristisk for Sydøstasien. Derefter går turen rundt til flere spisesteder i byen, hvor du skal smage en række delikate, lokale retter. På en gåtur gennem de smalle stræder og gader, der omkranser den gamle bydel, er der masser af muligheder for smagsprøver. Du kan oven i købet skylle den lækre mad ned med en lokal øl eller to. Derefter går tuktuk-turen videre til Angkor Kyung Yu road, eller Road 60 i daglig tale, der altid er travl og fyldt med madboder, flankeret af turistbarer. Nyd den pulserende atmosfære sammen med turisterne og de lokale familier, der vælger at spise tidligt om aftenen, og prøv det smagfulde udvalg af eksotiske frugter, grillet kød og – hvis du er rigtig eventyrlysten – ristede insekter. Afrund aftenen med en traditionel cambodiansk drink inden du sætter kursen retur mod hotellet.
Privat halvdags-aftentur med transport. Varighed 3 timer. Måltider inkluderet. Let fysisk krævende.
Rejsen i Cambodia nærmer sig sin afslutning. Du bliver afhentet på Raffles Grand Hotel d’Angkor og har privat transport til lufthavnen.
Efter en spændende rundrejse i Cambodia ankommer du til Danmark.
Priseksempel
18 dage fra 48.645 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbudfra kr. 48.645 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca 5.000 - 10.000 kr per person *
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse fra Danmark til Hanoi og retur fra Siem Reap
- Lufthavnsskatter
- 2 overnatninger på Mövenpick Hotel (Superior Deluxe Room) inkl. morgenmad
- 1 overnatning på Dragon’s Pearl (Deluxe Cabin) inkl. alle måltider
- 2 overnatninger på Pilgrimage Village (Deluxe Room) inkl. morgenmad
- 3 overnatninger på Intercontinental Danang Sun Peninsula Resort (Resort Classic Room) inkl. morgenmad
- 2 overnatninger på Villa Song (Writers Room) inkl. morgenmad
- 2 overnatninger på Raffles Hotel Le Royal (Landmark) inkl. morgenmad
- 3 overnatninger på Raffles Grand Hotel d’Angkor (Landmark) inkl. morgenmad
- Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
- Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
- MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
- Fuld CO2 kompensation
- Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
- Personlige udgifter og drikkepenge
- Visum og turistskatter
- Sygdomsafbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejseformen og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Relevante udflugter på rejsen
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Vietnam og Cambodia: Historiens vingesus
- Oplev fortid og nutid i Sydøstasiens metropoler
- Bo ombord på en klassisk junke i Halong Bay
- Udforsk det enestående Angkor Wat
18 dage fra 48.645 kr pr. person
Det klassiske Cambodia
- Udforsk hovedstaden Phnom Penh
- Rejs i sporet på det kulturrige Khmerrige
- Oplev eventyrlige Angkor Wat
9 dage fra 21.890 kr pr. person
Vietnams højdepunkter
- Sejlture i Ha Long Bay
- Udsmykkede templer i Hue
- Saigon fyldt med fransk arkitektur
14 dage fra 32.085 kr pr. person